Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative ude af budgetforhandlingerne i København

31.8.2026 21:46:14 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Konservative siger nej til overborgmesterens ultimative krav: Vi vil ikke gøre det dyrere at være københavner. Udsigt til det rødeste budget nogensinde med den rødeste overborgmester nogensinde.

Konservative ude af forhandlingerne i København.
Konservative ude af forhandlingerne i København. Foto: Lasse Hansen

Vi kunne konstatere, at den nye overborgmester i Københavns fra Socialistisk Folkeparti ikke ønsker at samle alle partier bag næste års budget. Vi oplevede en hård konfrontation og ingen lydhørhed på børne- og parkeringsområdet.

Venstrefløjen har foreslået parkeringspriserne hævet op til 2.500 kr om måneden, samtidig vil de give en ringere service med færre parkeringspladser end behovet. Vi kan ikke se os i en aftale, der vil hæve parkeringspriserne med et trecifret millionbeløb, og derfor blev vi bedt om at forlade forhandlingerne.

Enhedslistens forslag om at sænke farten og fremkommeligheden til 30 km/t ligger også langt fra konservativ politik.

På Børneområdet har Børne- og Ungdomsudvalget i enighed vedtaget fire budgetpakker om bl.a. skoletoiletter og bedre normeringer i daginstitutionerne. Der er ikke udsigt til renovering af kommunens toiletter inden 2030, som ellers er målsætningen. Vi konservative ønsker øgede normering med flere og kendte voksne i daginstitutionerne og forberedelsestid til pædagogerne - vores ambitionsniveau var langt højere, end overborgmesteren ville være med på.

Vi konservative vil også gerne gøre det billigere at være børnefamilie i København. Vi vil konkret sætte taksten på daginstitutioner ned med 500 kr. pr. måned pr barn. Desværre blev vi blankt afvist.

Der var heller ikke villighed til at udvide Metronettet. Vi konservative ønsker at udvide Metroen til Rigshospitalet og til Brønshøj.

Yderligere oplysninger hos budgetforhandlerne:

Jakob Næsager, politisk leder og børneborgmester 23 48 80 12

Morten Melchiors, gruppeformand og trafik- og miljøordfører, 50 77 52 19

Mathilde Kastbjerg, gruppenæstformand, kultur- og børneordfører, 26 37 44 58

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye