Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken

30.9.2026 06:00:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

I juni vedtog en enig Borgerrepræsentation et forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter til de mest belastede gader på Indre Vesterbro. Men da budgetaftalen for 2027 faldt på plads, var pengene ingen steder at se. Det Konservative Folkeparti kalder det et eklatant svigt af naboer, udsatte og erhvervsdrivende.

Halmtorvets blinde vinkel.
Halmtorvets blinde vinkel. Foto: Carsten Medom Madsen Colourbox

Hverdagen omkring Halmtorvet, Gasværksvej, Eriksgade og Istedgade er i dag præget af åbenlys narkohandel, ulovlig indtrængen i opgange og baggårde, hærværk og massiv utryghedsskabende adfærd.

Derfor stod Det Konservative Folkeparti i juni i spidsen for et bredt vedtaget forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter fra Kødbyen til de omkringliggende gader og området ved stofindtagelsesrummene Skyen og Reden. Men i den netop indgåede budgetaftale for 2027 er indsatsen for de konkrete gader blevet helt forbigået.

Niels Peder Ravn, socialordfører og medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, udtaler:

”Som socialordfører gør det mig ekstra vred at forligspartierne har valgt at ignorere indsatsen i budgettet, når nu ordningen med de sociale viceværter og det sociale frikort virker. Det bygger relationer, dæmper konflikter og hjælper folk ud af kriminalitet. Beboerne har krav på tryghed i deres eget nabolag, og det kan simpelthen ikke passe, at man skal affinde sig med lovløse tilstande, bare fordi man bor på Vesterbro. At forligspartierne ikke engang vil prioritere de håndører, det koster at skabe ordnede forhold, viser med al tydelighed, hvor skævt prioriteterne ligger på Københavns Rådhus.”

Line Ervolder, medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti følger op:

”For mig og Det Konservative Folkeparti er tryghed, orden og den reelle social indsats ikke bare skåltaler, man fyrer af den ene dag og glemmer den næste. Hvis det politiske flertal tror, de slipper afsted med at løbe fra regningen over for vesterbroerne, tager de fejl. Almindelige københavnere, børnefamilier og lokale erhvervsdrivende må stadig dagligt navigere uden om pushere foran hoveddøren og kanyler i opgangen. Derfor kommer vi til at fastholde et benhårdt pres på forvaltningen og enhedslistens Socialborgmester, for det her handler om beboernes helt basale ret til at kunne færdes trygt i deres hverdag.”

Derfor har de Det Konservative Folkeparti fundet konkret finansiering og vil nu tvinge aftalepartierne til at tage stilling til forslag, når Borgerrepræsentationen 2. behandler budgettet på torsdag den 1. oktober.

FAKTA: hvad er en social vicevært?

  • Formål: At skabe tryghed, stabilitet og et godt naboskab omkring boligerne, så beboerne kan leve et værdigt liv på egne præmisser.
  • Hjælp i hverdagen: Giver tæt socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver som at skabe struktur, rydde op i boligen, håndtere post, MitID og styrke det sociale fællesskab.
  • Brobygning til systemet: Samarbejder med eksterne fagpersoner og hjælper beboerne med at overholde aftaler og holde kontakt til f.eks. jobcenter, sundhedsvæsen eller rusmiddelbehandling.
  • Styrkelse af nærmiljøet: Fungerer som bindeled til det omkringliggende samfund gennem et tæt samarbejde med boligforeningen, nærpolitiet og de nærmeste naboer.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye