Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative skuffede: LGBT+ arkiv og museum blev droppet fra Københavns budget

6.10.2026 09:01:21 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Det Københavnske homo-miljø havde ellers set frem til, at Københavns Kommune ville afsætte penge til at tage det første skridt til at etablere et LGBT+ Arkiv og Museum i København. Men da Borgerrepræsentationen torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budgettet for 2027, var der ikke fundet penge til projektet. Det vækker skuffelse hos De Konservative.

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for det Konservative Folkeparti Casper Øhlers
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for det Konservative Folkeparti Casper Øhlers Københavns Kommune

København får ikke det LGBT+ Arkiv og Museum som ellers var blevet stillet i udsigt af flere af partierne i Københavns Borgerrepræsentation. Det står klart efter at Borgerrepræsentation torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budget for 2027. Det Konservative Folkeparti, der står uden for budgetaftalen, havde ellers i sit alternative forslag til budget fundet de knap 2,1 mio. kr. til et LGBT+ Arkiv og Museum.

Casper Øhlers fra Det Konservative Folkeparti og medlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Kommune siger:

“Jeg er skuffet over, at de andre partier i Borgerrepræsentationen ikke vil levere på vores fælles løft til homo-miljøet om at lave et LGBT+ Arkiv og Museum. Det er nemlig sidste udkald, hvis vi skal nå at bevare Københavns unikke LGBT-historie. Mange bøsser døde under AIDS-epidemien, og dem der er tilbage, er ved at være oppe i årene. Derfor haster det med at få indsamlet deres historier, arkiver og minder.”

Formålet med LGBT+ arkivet og museet er at indsamle, bevare og formidle hovedstadens LGBT+ historie. At projektet ikke kom med i kommunens budget for 2027, får ikke Det Konservative Folkeparti til at opgive idéen, og de vil arbejde videre for at få projektet realiseret.

“Vi Konservative vil altid arbejde for at bevare vores fælles historie. Og derfor fandt vi også pengene til et LGBT+ Arkiv og Museet i vores budgetforslag, som de røde desværre stemte imod torsdag. Vi vil arbejde videre med at levere på vores løfte til homo-miljøet, så Københavns unikke homo-historie kan blive indsamlet, arkiveret og præsenteret på et museum til gavn for københavnerne og alle byens besøgende.” siger Casper Øhlers, medlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti.

Nøgleord

Kontakter

Casper ØhlersMedlem af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget og Sundheds-og Omsorgsudvalget for Det Konservative Folkeparti

Tlf:30924715Casper_Ohlers@kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye