Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

De Konservative sænker indkomstskatten i København

1.10.2026 15:15:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Københavns Kommune har lige nu 21 mia. kroner i kassen. Det er 334 mio. mere end i 1. kvartal 2026. Økonomien bugner. Men budgetaftalen fastholder skatten. De Konservative foreslår en nedsættelse af indkomstskatten på 0,25 procentpoint, som vil give københavnerne flere penge mellem hænderne uden at det ændrer den kommunale service. Forslaget er fuldt finansieret i partiets alternative budget.

Borgerrepræsentationens mødesal i Københavns Rådhus.
Borgerrepræsentationens mødesal i Københavns Rådhus. Foto: Lasse Hansen

Københavns Kommune har i en årrække haft en meget høj og stigende kassebeholdning. Samtidig viser Økonomiforvaltningens beregninger, at kommunen kan sænke indkomstskatten med 0,25 procentpoint.

En sådan skattenedsættelse vil ifølge forvaltningens beregninger koste kommunen omkring 429 mio. kr. i 2027 og samlet omkring 1,6 mia. kr. i perioden 2027-2030.

”Når kommunekassen er så høj som den er lige nu, så betyder det at københavnerne har betalt for mange penge til kommunen. Så enkelt kan det siges. Det giver ikke mening for os, at pengene bare bliver liggende i kommunekassen, for de må alligevel ikke bruges pga. statens loft over kommunernes forbrug. Derfor ligger pengene bedre i borgernes egne lommer, hvor den enkelte kan få gavn af pengene og i øvrigt selv bestemme, hvad de skal bruges på.” Det siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København.

En lavere kommuneskat vil samtidig give den enkelte københavner større økonomisk frihed uden i sig selv at ændre på den service, som kommunen leverer.

”København skal være en by, hvor det er nemt at få hverdagen til at hænge sammen. For os handler det grundlæggende om, hvem der er bedst til at beslutte, hvad københavnernes penge skal bruges på. Vi mener, at flere penge skal blive hos dem, der har tjent dem. Det giver mere frihed til den enkelte familie og den enkelte borger, og det behøver ikke betyde færre velfærdstilbud. Derfor undrer det mig også, at vi er det eneste parti i Borgerrepræsentationen, der vil sænke skatten.” siger Mathilde Schøneberg Kastbjerg, gruppenæstformand i det Konservative Folkeparti i København.

De Konservatives forslag om at sænke indkomstskatten med 0,25 procentpoint indgår i partiets alternative budget for 2027.

Forslaget bygger på Økonomiforvaltningens beregninger.

Det alternative budget bliver præsenteret som alternativ til forligspartiernes budget den 1. oktober 2026 kl. 17.30.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye