Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Det Konservative Folkeparti: De udskældte el-delebilspladser tager en timeout

4.6.2026 07:20:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Københavns Borgerrepræsentation har lavet en ny aftale om parkering i København. En af hovedpunkterne er et opgør med de 1000 eldelebilsparkeringspladser, som lige nu står tomme i største delen af tiden. De kommunale parkeringspladser i København skal være frit tilgængelige for alle, lyder det fra Konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Morten Melchiors. 

Eldelebilspladser i København. Foto: Morten Melchiors
Eldelebilspladser i København. Foto: Morten Melchiors

El-delebilsparkeringspladser nedlægges

I flere år har københavnerne forgæves kørt rundt i mangel på parkeringspladser og set på byens mange tomme el- delebilsparkeringspladser, der hvor der tidligere stod en almindelig parkeringsplads. El-delebilsparkeringspladserne er dedikeret parkeringspladser til el-delebiler, som fx Green Mobility.

Men en ny rapport fra Københavns Kommune viser, at netop parkeringspladserne til el-delebilerne står tomme 78 procent af tiden. 14 procent af tiden holder der tilmed en ulovligt parkeret bil på pladsen, mens det kun er 8 procent af tiden, at der holder en el-delebil.

”Vi har i en årrække haft tomme el-delebilspladser oprette til et behov, som ikke er der. Med ordningen får vi nu givet nogle af de tomme parkeringspladserne tilbage til københavnerne og tilbage i cirkulation til de mange bilister, som hver dag har behov for dem. Vores udgangspunkt er simpelt: det skal være lettere at være københavner, ikke sværere. Nedlæggelsen af el-delebilspladserne er et første skridt mod at genoprette balancen i Københavns trafikpolitik.” siger gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Morten Melchiors.

Aftalen konkret

Parterne er enige om, at en del af el-delebilspladserne frigøres til almindelig parkering i en periode frem til 2030. Helt konkret nedlægges 1/3 af lokationerne (ca. 320 pladser) ved hjælp af en poseordning. 

Parterne er enige om hvert halve år at evaluere brugen af el-delebilspladserne på baggrund af data fra sensorer, samt dialog med brugere af el-delebilspladserne og el-delebilsoperatørerne og på baggrund heraf se på behovet for posning.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og forligskredsen vil løbende blive orienteret om anvendelsen samt posningen af el-delebilsparkeringspladserne.

De resterende 37 af 1.000 el-delebilspladser kan etableres ved trafikale knudepunkter, hvis Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen oplever en efterspørgsel på dem.

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Konservative og Socialdemokratiet er klar til at finde penge til LGBT+ Arkiv og Museet i København22.10.2026 12:52:05 CEST | Pressemeddelelse

Konservative og Socialdemokratiet har nemlig fundet pengene til projektet indenfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets egen ramme. Derfor stiller Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet forslag om, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget fra udvalgets såkaldte disponible midler beslutter at anvise en servicebevilling på 0,9 mio. kr. i 2027 til at afsøge muligheden for at etablere et LGBT+ arkiv og -museum i København og en servicebevilling på 0,8 mio. kr. i 2027 og 0,4 mio. kr. i 2028 til indsamling og arkivering af arkivalier fra Københavns LGBT-miljø. Ifølge forvaltningen er der fortsat 20,6 mio. kr. i 2027 og 25,5 mio. kr. i 2028 af ubrugte disponible midler indenfor udvalgets egen ramme. Det vil derfor fortsat være mange disponible midler tilbage indenfor udvalgets ramme til at give penge til andre projekter. Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår at bruge af udvalgets ubrugte disponible midler til at levere på løftet til LGBT+ miljøet om,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye