Medarbejdertrivsel som katalysator for vækst: Ejerlederkreds fra landinspektørvirksomhed vinder Årets Ejerleder 2026 på Sjælland

28.10.2026 19:04:03 CET | PwC | Pressemeddelelse

Del

Michael Thomsen, Gitte Lysehøj, Michael Fosgerau Stærk, Kristian Baatrup og Ejnar Wildfang Flensborg fra Skel.dk Landinspektører P/S er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 på Sjælland. De har opnået imponerende økonomisk vækst og samtidig haft et vedvarende fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Ringsted.

Fra venstre mod højre: Michael Fosgerau Stærk, Michael Thomsen og Ejnar Wildfang Flensborg fra Skel.dk Landinspektører.
Fra venstre mod højre: Michael Fosgerau Stærk, Michael Thomsen og Ejnar Wildfang Flensborg fra Skel.dk Landinspektører.

Michael Thomsen, Gitte Lysehøj, Michael Fosgerau Stærk, Kristian Baatrup og Ejnar Wildfang Flensborg fra Skel.dk Landinspektører P/S i Slagelse har fået tildelt prisen som Årets Ejerleder 2026 på Sjælland. De fem ejerledere har ikke kun drevet virksomhedens markante vækst, men har også dedikeret sig til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel og arbejdsglæde er i centrum.

”De fem ejerledere lægger ikke kun vægt på den enkelte medarbejders præstation, men på virksomhedens succes som et samlet hold. De fokuserer på at fremme en arbejdskultur, hvor alle støtter hinanden i at nå fælles mål og hver især bidrager med deres styrker,” siger Lars Vagner Hansen, partner i PwC i Ringsted, og fortsætter:

”Ejerledergruppen har samtidig sikret virksomheden en imponerende vækst og forbedret position i en branche præget af hård konkurrence. Derfor fortjener de at blive anerkendt for deres fælles indsats som ejerledere.”

Vil skabe branchen bedste arbejdsplads
På 14 år er Skel.dk Landinspektører gået fra at have ca. 30 til 180 ansatte. Ejerlederne har en klar ambition om at skabe branchens bedste arbejdsplads og tiltrække dygtige medarbejdere. Virksomheden er blevet certificeret som Great Place to Work seks gange, og ejerlederne har fokus på at rekruttere potentielle medarbejdere allerede i gymnasiet ved at tilbyde dem relevante studiejobs.

”Ejerlederne har sikret, at virksomhedens udvikling ikke har stået stille. De har stået i spidsen for en markant udvidelse af medarbejderstaben, etableringen af nye afdelinger flere steder i landet og oprettelsen af en professionel bestyrelse. Samtidig har de haft en klar ambition om, at virksomheden skal følge med den teknologiske udvikling,” fortæller Jan Søgaard, markedsdirektør ​for Jyske Bank på Sjælland.

Dansk Erhverv er heller ikke i tvivl om, at ejerlederne fra Skel.dk Landinspektører er de rette vindere af Årets Ejerleder 2026 på Sjælland:

”Ejerlederne har gjort sig bemærket med et helhedsorienteret ledelsesperspektiv, hvor de ikke kun har haft fokus på virksomhedens økonomiske resultater. De er lykkedes med at øge virksomhedens aktivitetsniveau og omsætning, samtidig med at de har fastholdt en klar ambition om at sikre høj medarbejdertrivsel og arbejdsglæde,” siger Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv, og fortsætter:

”De fem ejerledere opererer i en branche med stor efterspørgsel på specialiseret arbejdskraft og arbejder målrettet på at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Dette fokus har været centralt i deres bestræbelser på at sikre virksomheden en konkurrencedygtig position og fortsat vækst.”

Om Skel.dk Landinspektører P/S
Skel.dk Landinspektører er en landmålervirksomhed stiftet i 1908, der leverer en række ydelser i forbindelse med projekter og byggerier inden for bl.a. måling og rådgivning. Virksomheden har ca. 180 ansatte med kontorer i Holbæk, Slagelse, Kalundborg, København, Helsingør, Nykøbing, Sorø og Horsens. Virksomheden foretog navneskifte til Skel.dk Landinspektører i forbindelse med en fusion i 2012.

De andre stærke konkurrenter til Årets Ejerleder på Sjælland:

Carl-Ole Holbøll fra Holbøll A/S (Næstved)
Carl-Ole Holbøll har spillet en central rolle i den markante transformation af anlægsentreprenørvirksomheden Holbøll, hvor han har vækstet virksomhedens omsætning betydeligt uden at gå på kompromis med indtjening og lønsomhed. Som ejerleder er Carl-Ole bevidst om sine egne styrker og svagheder og arbejder aktivt på at uddelegere ansvar til virksomhedens øvrige ledelsesteam. Derudover prioriterer han at tilpasse virksomheden løbende i takt med den teknologiske udvikling og ændrede markedsforhold.

Jan Aaboe Steinicke, Thomas Christoffersen & Jannich Hammer Marker fra Kaiser Sport & Ortopædi ApS (Holbæk)
De tre ejerledere fra Kaiser Sport & Ortopædi har sikret virksomheden en bemærkelsesværdig vækst og solid bundlinje ved strategisk at indtage nye markeder og løbende ekspansion. Som ledere har de formået at navigere i et generelt udfordret detailmarked og opbygge en landsdækkende detailkæde med 14 butikker inden for sport og ortopædi. Ejerlederne prioriterer at skabe en flad ledelsesstruktur for virksomhedens omkring 275 medarbejdere, hvor de ansatte føler sig hørt og værdsat.

Årets Hyldest 2026 på Sjælland
Krista og Steffen Steffensen, der står bag Liselund Fontænen A/S, er kåret som vindere af Årets Hyldest på Sjælland for deres mangeårige indsats med at skabe virksomheder, vækst og drive samfundsansvar. Parret har iværksat initiativer og sociale projekter, der styrker og fremmer udviklingen på Møn. Som ledere bidrager de hver især med særlige kompetencer. Steffen med strategisk udsyn, virksomhedserfaring og bestyrelseskompetencer, og Krista med evnen til at samle mennesker, skabe netværk og få fællesskaber til at vokse.

Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC, Trine Tapdrup, på mobil 6057 7067 eller pressechef i Jyske Bank, Susanne Faber, på mobil 2629 1129 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.

Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 12. november 2026 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Fakta om Årets Ejerleder 2025
PwC, Jyske Bank, Dansk Erhverv og Finans står bag Årets Ejerleder, der i år afholdes for 23. gang. Årets tema er ejerledernes investeringskraft.

Ved regionskåringen er der udvalgt én vinder af Årets Ejerleder og to finalister til Årets Temapris, som går videre til landskåringen.

Juryen for kåringen på Sjælland består af regionsvinderen fra 2025 og repræsentanter fra Dansk Erhverv, Jyske Bank og PwC.

Tidligere landsvindere
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S (2025), Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel (2024), Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga. COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Nøgleord

Kontakter

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Visionær ejerleder bag populære street food-markeder: Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding vinder Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden27.10.2026 19:29:34 CET | Pressemeddelelse

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS, der står bag bl.a. Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Som ejerleder har han skabt nogle af Københavns største og mest besøgte mad- og turiststeder, der tiltrækker mere end én million besøgende om året. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i København.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye