To virksomheder fra Hovedstaden er finalister til Årets Temapris 2026
27.10.2026 19:41:25 CET | PwC | Pressemeddelelse
Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS i Hellerup og Ulrik Krogh Andersen fra MEQU A/S i København Ø er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.

Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS, der står bag smykkevirksomheden Julie Sandlau, og Ulrik Krogh Andersen fra medicovirksomheden MEQU A/S er udnævnt som de to finalister fra Hovedstaden, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026. Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der gennem strategiske investeringer har sikret deres virksomhed vækst og øget robusthed.
”I en tid præget af forandring er strategiske investeringer afgørende for at sikre fremtidig vækst og innovation. Finalisterne til dette års Temapris har udmærket sig ved at have udvist mod til at handle og samtidig formået at balancere stabilitet og forandring, hvilket har været afgørende for virksomhedernes succes,” siger Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.
Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS (Hellerup)
Gennem 25 år har Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen opbygget Julie Sandlau, et internationalt smykkebrand under Sandlau Holding, med egenproduktion i Vietnam. Hendes ledelsesstil er kendetegnet ved kreativitet, mod og et ønske om at drive en ansvarlig virksomhed.
Ved at foretage langsigtede investeringer, herunder etableringen af egenproduktion i Vietnam, har Julie både udvist risikovillighed, tålmodighed og strategisk udsyn. Beslutningen om at etablere egenproduktion har givet virksomheden større kontrol over værdikæden og styrket virksomhedens markedsposition.
Som ejerleder skiller Julie sig ud med sin værdibaserede ledelse med en tro på, at vækst og menneskelige værdier ikke bør stå i modsætning. Hun lægger vægt på virksomhedens sociale ansvar og arbejder aktivt med medarbejdertrivsel og udvikling. Julie har bl.a. været med til at etablere JS Academy med fokus på lighed, sundhed og uddannelse, hvor nye medarbejderne uddannes i guldsmedfaget.
Ulrik Krogh Andersen fra MEQU A/S (København Ø)
Som ejerleder har Ulrik Krogh Andersen udviklet MEQU fra et eksamensprojekt til en global medicovirksomhed, der udvikler og leverer mobile blodopvarmere. Med en baggrund som diplom- og civilingeniør fra DTU har Ulrik en stor teknisk forståelse. Samtidig har han et langsigtet strategisk perspektiv, der bl.a. kommer til udtryk ved, at alle virksomhedens midler reinvesteres i virksomheden.
Ulrik er en dedikeret og vedholden ejerleder. Han har fx brugt 10 år på at opnå en godkendelse hos den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA. De seneste år har MEQU oplevet markant vækst, hvilket har været drevet af eksisterende produkter, øget eksportsalg og fremgang på markedet i USA.
I både det daglige arbejde og de strategiske beslutninger går Ulrik forrest som ejerleder ved at sætte en tydelig retning. Han har været involveret i alle virksomhedens udviklingsfaser – fra produktdesign og funktionalitet til teknisk udvikling og international skalering. Samtidig har han fokus på at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer.
Ejerlederne styrker investeringskraften
Temaprisen til Årets Ejerleder sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft. Prisen hylder ejerledere, som har stået i spidsen for strategiske investeringer, der driver vækst og stabilitet i en verden præget af forandring.
Jyske Bank er ofte i dialog med danske ejerledere, da de udgør en central del af bankens kunder. Mads Pinstrup, forretningsdirektør for Jyske Bank i Hovedstaden, understreger betydningen af ejerledernes evne til at investere strategisk:
”De to finalister er eksempler på, at det kræver mod og strategisk indsigt at realisere værdifulde investeringer. Deres investeringer har været med til at åbne nye muligheder i et hurtigt skiftende marked og har sikret virksomheden større økonomisk robusthed.”
Dansk Erhverv ser også ejerlederne som afgørende i at styrke konkurrencekraften i dansk erhvervsliv:
"Vellykkede investeringer handler ikke kun om kapital. For at lykkes med sine investeringer skal man som ejerleder både mestre timing og prioritering og have mod til at handle, hvilket de to finalister er lykkedes med. Disse kompetencer har været et vigtigt led i ejerledernes arbejde med at styrke deres virksomheders robusthed og konkurrencekraft,” udtaler Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC, Trine Tapdrup, på mobil 6057 7067 eller pressechef i Jyske Bank, Susanne Faber, på mobil 2629 1129 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 12. november 2026 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Fakta om Årets Ejerleder 2026
PwC, Jyske Bank, Dansk Erhverv og Finans står bag Årets Ejerleder, der i år afholdes for 23. gang. Årets tema er ejerledernes investeringskraft.
Ved regionskåringen er der udvalgt én vinder af Årets Ejerleder og to finalister til Årets Temapris, som går videre til landskåringen.
Juryen for kåringen i Hovedstaden består af regionsvinderen fra 2025 og repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC.
Tidligere vinder af Årets Temapris
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S (2025), Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (2024), Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comBilleder
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Visionær ejerleder bag populære street food-markeder: Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding vinder Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden27.10.2026 19:29:34 CET | Pressemeddelelse
Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS, der står bag bl.a. Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Som ejerleder har han skabt nogle af Københavns største og mest besøgte mad- og turiststeder, der tiltrækker mere end én million besøgende om året. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i København.
Tre finalister fra Sydjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202623.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202622.10.2026 19:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S samt Christian Falk fra CFB industri ApS, begge placeret i Odense, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Fra køkkenbordsprojekt til international succes: Henrik Jørgensen fra House Nordic vinder Årets Ejerleder 2026 på Fyn22.10.2026 19:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Jørgensen fra House Nordic ApS er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. Gennem stærkt købmandskab og dyb brancheindsigt har Henrik opbygget en international møbelgrossistvirksomhed med aktiviteter i mere end 50 lande. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Tre finalister på Sjælland udvalgt til Årets Ejerleder 202622.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 på Sjælland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
