Fjordens Dag byder på oplevelser for hele familien
13.5.2026 10:46:15 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Søndag den 31. maj bliver Naturpark Randers Fjord fyldt med liv, aktiviteter og oplevelser, når Fjordens Dag igen samler lokale aktører, foreninger og besøgende til en festlig dag ved fjorden.

Bag Fjordens Dag står foreningen Fjordfolket i samarbejde med Naturpark Randers Fjord, lokale aktører og foreninger samt Norddjurs Kommune og Randers Kommune.
”Det er fantastisk at se, hvor flot et program der igen er blevet skabt til Fjordens Dag. De lokale aktører og foreninger er endnu en gang gået sammen om at skabe en festlig dag fyldt med oplevelser for både børn og voksne, og det er netop det fællesskab og engagement, der gør dagen helt særlig,” siger formand for Naturparkrådet og Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Norddjurs Kommune, Karoline Bergkvist Søgaard.
Også Henning Munkholm Eriksen, medlem af Naturparkrådet og formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, glæder sig over dagen:
”Fjordens Dag er med til at vise alt det, vores landsbyer og lokalsamfund langs fjorden kan. Når mennesker mødes omkring naturen, kulturen og de lokale fællesskaber, skaber det både stolthed, sammenhold og nye muligheder for udvikling i landdistrikterne.”
Sejltur, skinnecykler og åbent formidlingscenter
Flere af arrangementerne foregår ved lystbådehavnen i Udbyhøj Nord og Mellerup Færgested. Her kan man blandt andet lave sin egen flitsbue, prøve en robåd på det lave vand, gå på jagt efter smådyr i vandet med Randers Naturcenter og få inspiration til SUP-safari på fjorden. På Djurslandssiden holder Kyst- og Fjordcentret åbent formidlingscenter, og landsbyen Kare danner ramme om det årlige Traktørsted og Fjordmarked.
Vil man helt tæt på naturen, er der flere muligheder for det. I dagens anledning kan man leje skinnecykler og kanoer til halv pris hos Djursland For Fuld Damp og tage på sejltur med skibet Lillebjørn til Kanaløen. Med afgang fra Skovhuset i Østrup er der også mulighed for at opleve fjorden på en fælles gåtur.
Melder sulten sig, er der også mulighed for at købe lidt at spise. For eksempel i Udbyhøj Nord, hvor borgerforeningen står klar med grillpølser og på Café Færgestedet i Mellerup, som byder på kaffe og lagkage.
Hele programmet for dagen kan man se på Naturparkens hjemmeside: www.naturparkrandersfjord.dk
Sejl gratis med færgerne
I dagens anledning er det gratis at krydse fjorden med Kabelfærgen i Udbyhøj og Ragna i Voer-Mellerup. På den måde kan man nemt besøge arrangementer på begge sider og nyde den korte tur over vandet. Begge færger sejler efter normale sejlplaner, som kan ses på: www.randersfjord-faerger.dk
Kontakter
Karoline Bergkvist Søgaard, formand for Naturparkrådet og Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Norddjurs Kommune
Tlf: 51517571
E-mail: karos@norddjurs.dk
Henning Munkholm Eriksen, formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune.
Tlf: 23496308
E-mail: henning.munkholm.eriksen@randers.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Flodbyen Randers P/S: Besøg Flodbykontoret på havnen og oplev udstillingen af Flodbyen Randers til Royal Run21.5.2026 13:10:47 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run kan borgere og gæster opleve den nye udstilling om Flodbyen Randers og få indblik i visionerne for byens nye bydel ved vandet.
Vær med når Randers Kommune sætter strøm til cykling: Stort cykelevent skal få flere op på cyklerne21.5.2026 11:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 28. maj kl. 15.30-18.30 er der cykelfest på Østervold, når Randers Kommune, lokal cykelproducent og kommunens cykelhandlere fylder pladsen med elcykler, cykelaktiviteter og inspiration til en lettere hverdag på to hjul.
Fra unge deltagere til frivillige hjælpetrænere21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TrænerAkademiet 2.0 i Randers skal gøre det lettere for unge at tage ansvar i foreningslivet – og de første deltagere har allerede taget skridtet videre som frivillige i lokale foreninger.
Unge træner op til Royal Run med mentorstøtte20.5.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
For 30 unge handler Royal Run om langt mere end at løbe. Gennem et træningsforløb med mentorer fra erhvervsliv, byrådet og kommunen får de unge struktur i hverdagen, nye relationer og oplevelsen af at lykkes med noget på vejen mod uddannelse og job.
Makkerpar fra Dalbyover og hundeskov hædret med priser20.5.2026 08:51:35 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommunes Landdistriktskonference samlede tirsdag borgere, foreninger og lokale aktører i Langå til en aften med fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling i kommunens landsbyer. Traditionen tro blev priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ også uddelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum