Flodbyen Randers P/S: Besøg Flodbykontoret på havnen og oplev udstillingen af Flodbyen Randers til Royal Run
21.5.2026 13:10:47 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run kan borgere og gæster opleve den nye udstilling om Flodbyen Randers og få indblik i visionerne for byens nye bydel ved vandet.

Når Royal Run den 25. maj samler tusindvis af løbere og gæster i Randers, kan borgere og besøgende samtidig opleve visionerne for Flodbyen Randers ved havnen. Bymodellen, som viser planerne for de kommende årtiers udvikling af arealerne omkring havnen, er en central del af udstillingen.
”Vi er stolte af de planer og visioner, der ligger for Flodbyen Randers, og Royal Run giver en oplagt mulighed for at vise udviklingen frem – både for de mange borgere, der bor her, og for de gæster, som besøger Randers. Udstillingen giver et indblik i, hvordan området kommer til at udvikle sig, og viser samtidig, at der sker store ting i Randers”, siger Jesper Kirkelund Plauborg, Adm. direktør i Flodbyen Randers P/S.
Under Royal Run vil mange mennesker bevæge sig gennem havneområdet, og derfor bliver udstillingen også en oplagt mulighed for at sætte fokus på et af Randers Kommunes største byudviklingsprojekter og invitere borgere og gæster tættere på visionerne for fremtidens Randers.
Et kig ind i fremtidens Randers
Flodbyen Randers er et af de største byudviklingsprojekter i Randers Kommune og skal over de kommende år omdanne området omkring havnen og Gudenåen til en ny levende bydel med boliger, byrum, natur og aktiviteter tæt på vandet.
Flodbyen er den samlede betegnelse for et af Danmarks mest ambitiøse byudviklingsprojekter. Udover at udvikle Randers tager Flodbyen også hånd om to af byens udfordringer, der omhandler klimatilpasning og trafikal infrastruktur.
Klimabåndet vil udgøre en beskyttelse i tilfælde af stormflod i fjorden, voldsomme skybrud og forhøjet grundvandsstand. Men Klimabåndet er ikke blot et sikkerhedsværn. Projektet skal også bidrage til byliv, natur og oplevelser tæt på vandet.
”Når så mange mennesker besøger Randers til Royal Run, giver det god mening også at invitere dem med ind i fortællingen om Flodbyen Randers. Udstillingen giver et konkret indblik i visionerne for den nye bydel ved vandet og den udvikling, der skal være med til at forme fremtidens Randers,” siger Jesper Kirkelund Plauborg, Adm. direktør i Flodbyen Randers P/S.
Under Royal Run vil mange mennesker bevæge sig gennem havneområdet, og derfor bliver udstillingen også en oplagt mulighed for at sætte fokus på udviklingen af Flodbyen Randers.
Udstillingen er åben for alle i forbindelse med Royal Run kl. 10.00-15.00. Her vil der også være mulighed for at få en gratis Flodby-flødebolle, en kop kaffe og selvfølgelig en fortælling om det spændende projekt.
Kontakter
Jimmi JoensenØkonomidirektør Flodbyen Randers P/S
Tlf:21 48 75 01jimmi@flodbyen.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Vær med når Randers Kommune sætter strøm til cykling: Stort cykelevent skal få flere op på cyklerne21.5.2026 11:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 28. maj kl. 15.30-18.30 er der cykelfest på Østervold, når Randers Kommune, lokal cykelproducent og kommunens cykelhandlere fylder pladsen med elcykler, cykelaktiviteter og inspiration til en lettere hverdag på to hjul.
Fra unge deltagere til frivillige hjælpetrænere21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TrænerAkademiet 2.0 i Randers skal gøre det lettere for unge at tage ansvar i foreningslivet – og de første deltagere har allerede taget skridtet videre som frivillige i lokale foreninger.
Unge træner op til Royal Run med mentorstøtte20.5.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
For 30 unge handler Royal Run om langt mere end at løbe. Gennem et træningsforløb med mentorer fra erhvervsliv, byrådet og kommunen får de unge struktur i hverdagen, nye relationer og oplevelsen af at lykkes med noget på vejen mod uddannelse og job.
Makkerpar fra Dalbyover og hundeskov hædret med priser20.5.2026 08:51:35 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommunes Landdistriktskonference samlede tirsdag borgere, foreninger og lokale aktører i Langå til en aften med fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling i kommunens landsbyer. Traditionen tro blev priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ også uddelt.
Fjordens Dag byder på oplevelser for hele familien13.5.2026 10:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 31. maj bliver Naturpark Randers Fjord fyldt med liv, aktiviteter og oplevelser, når Fjordens Dag igen samler lokale aktører, foreninger og besøgende til en festlig dag ved fjorden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

