Randers Kommune tester nye skolevejsskilte og kampagne ved Kristrup Skole
12.5.2026 07:07:30 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune sætter nu ekstra fokus på trygge skoleveje i Kristrup. I området omkring Kristrup Skole er der netop sat nye skilte op, der markerer de anbefalede skoleveje – ruter, som er udvalgt for at give børn de bedste forudsætninger for at gå eller cykle trygt til skole.

Der findes allerede anbefalede skoleveje omkring de fleste skoler i Randers Kommune. Men ved Kristrup Skole afprøver kommunen nu et pilotprojekt, hvor ruterne bliver synlige i bybilledet med fysiske kampagneskilte og en lokal kampagne målrettet forældre, børn og lærere.
”Når vi markerer de anbefalede skoleveje i byrummet, gør vi det lettere for både børn og forældre at vælge de ruter, der giver de bedste betingelser for en tryg skolevej. Nogle gange kan ruten være en lille omvej, men til gengæld er der bedre oversigt, lavere hastighed og mere trygge krydsninger,” siger Frank Nørgaard, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune.
Skiltene omkring skolen er sat op, og de kommende dage sættes skilte op i Stånum, Mukdrup, Paderup, Romalt og resten af Kristrup.
De anbefalede skoleveje er udpeget på baggrund af en faglig vurdering af blandt andet trafikmængde, hastighed, oversigtsforhold, uheldsstatistik og eksisterende faciliteter som cykelstier, fortove og trygge krydsninger.
Skal gøre det lettere at vælge cyklen eller gåbenene
Samtidig er målet med indsatsen at gøre det mere trygt for forældre at lade deres børn transportere sig selv til skole.
”Mange forældre vil gerne lade deres børn gå eller cykle til skole, men trygheden skal være i orden. Med de anbefalede skoleveje giver vi familierne et gennemtænkt bud på en god og sikker rute til skole, som man kan øve sammen med sit barn,” siger Kasper Fuhr, formand for Børn- og Skoleudvalget.
Når flere børn går eller cykler til skole, kan det også være med til at mindske trængslen omkring skolen i morgentrafikken.
Pilotprojekt kan bane vej for flere
Erfaringerne fra Kristrup skal nu bruges til at vurdere, hvordan indsatsen fremover kan udbredes til flere skoler i kommunen.
I området omkring Kristrup Skole er de anbefalede skoleveje markeret med blå “Skolevej”-skilte.
På Randers Kommunes hjemmeside kan forældre også finde et kort over ruterne samt korte videoer, der gennemgår skolevejene og forklarer baggrunden for projektet.
Kontakter
Frank NørgaardFormand for Miljø- og teknikudvalget
Tlf:+4523832578fn@randers.dkKasper Fuhr ChristensenFormand for Børn og Skoleudvalget
Tlf:30 34 26 92kfc@randers.dkPressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Flodbyen Randers P/S: Besøg Flodbykontoret på havnen og oplev udstillingen af Flodbyen Randers til Royal Run21.5.2026 13:10:47 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run kan borgere og gæster opleve den nye udstilling om Flodbyen Randers og få indblik i visionerne for byens nye bydel ved vandet.
Vær med når Randers Kommune sætter strøm til cykling: Stort cykelevent skal få flere op på cyklerne21.5.2026 11:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 28. maj kl. 15.30-18.30 er der cykelfest på Østervold, når Randers Kommune, lokal cykelproducent og kommunens cykelhandlere fylder pladsen med elcykler, cykelaktiviteter og inspiration til en lettere hverdag på to hjul.
Fra unge deltagere til frivillige hjælpetrænere21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TrænerAkademiet 2.0 i Randers skal gøre det lettere for unge at tage ansvar i foreningslivet – og de første deltagere har allerede taget skridtet videre som frivillige i lokale foreninger.
Unge træner op til Royal Run med mentorstøtte20.5.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
For 30 unge handler Royal Run om langt mere end at løbe. Gennem et træningsforløb med mentorer fra erhvervsliv, byrådet og kommunen får de unge struktur i hverdagen, nye relationer og oplevelsen af at lykkes med noget på vejen mod uddannelse og job.
Makkerpar fra Dalbyover og hundeskov hædret med priser20.5.2026 08:51:35 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommunes Landdistriktskonference samlede tirsdag borgere, foreninger og lokale aktører i Langå til en aften med fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling i kommunens landsbyer. Traditionen tro blev priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ også uddelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum