Flere skal ud i naturen: Fem grønne mødesteder åbner i Randers Kommune
27.4.2026 14:27:12 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Med etableringen af fem grønne mødesteder rundt i hele kommunen gør Randers Naturcenter det nu lettere for borgere at mødes, lære og være aktive i naturen.

Projektet Naturens Mødesteder er blevet realiseret med en bevilling på 1 million kroner fra Nordea-fonden og markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at bringe naturformidlingen tættere på flere borgere. Randers Naturcenter har over 50.000 besøgende årligt, men ambitionen er at nå endnu bredere ud i hele kommunen.
”Randers er en geografisk stor kommune, og jeg er rigtig glad for, at vi med Nordea-fondens støtte nu kan slå dørene op til de grønne mødesteder og derved give endnu flere borgere mulighed for at komme ud og opleve den fantastiske natur, som findes rundt om i hele kommunen,” siger Frank Nørgaard, formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune.
Undervisning og naturoplevelser på egen hånd
De fem mødesteder er etableret som såkaldte satellitter i forskellige naturområder rundt i hele kommunen. Faciliteterne har allerede eksisteret, men er nu blevet opgraderet og udviklet, så de kan bruges til langt flere formål og af flere målgrupper. De fem steder er Krakahytten ved Brusgård, Rævehulen i Fladbro, Kanonbåden i Udbyhøj, Myretuen på Nordre Fælled samt Pavillonen i Vorup Enge.
Hvert sted er udstyret med en grejbase, hvor brugere kan få adgang til nødvendigt udstyr til aktiviteter på egen hånd i naturen. Samtidig er der udviklet forskellige selvkørende forløb, som gør det muligt for blandt andet skoler, institutioner og foreninger at booke stederne via Randers Naturcenter og bruge dem til undervisning og aktiviteter.
Åbne arrangementer hele året
Det er alle kommunens borgere, som kan se frem til besøg på de nye formidlingssteder. I de kommende år vil Randers Naturcenter afholde åbne naturaktiviteter på hvert mødested, hvor alle børnefamilier og andre interesserede har mulighed for at deltage i forskellige former for naturaktiviteter. Blandt andet danner Pavillonen ramme om fuglekiggertur i september, mens man ved Myretuen på Nordre Fælled i oktober kan lære om Kort og Kompas for begyndere.
Man kan se alle Randers Naturcenters kommende arrangementer på www.randersnaturcenter.dk
Kontakter
Frank NørgaardFormand for Miljø- og teknikudvalget
Tlf:+4523832578fn@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Flodbyen Randers P/S: Besøg Flodbykontoret på havnen og oplev udstillingen af Flodbyen Randers til Royal Run21.5.2026 13:10:47 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run kan borgere og gæster opleve den nye udstilling om Flodbyen Randers og få indblik i visionerne for byens nye bydel ved vandet.
Vær med når Randers Kommune sætter strøm til cykling: Stort cykelevent skal få flere op på cyklerne21.5.2026 11:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 28. maj kl. 15.30-18.30 er der cykelfest på Østervold, når Randers Kommune, lokal cykelproducent og kommunens cykelhandlere fylder pladsen med elcykler, cykelaktiviteter og inspiration til en lettere hverdag på to hjul.
Fra unge deltagere til frivillige hjælpetrænere21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TrænerAkademiet 2.0 i Randers skal gøre det lettere for unge at tage ansvar i foreningslivet – og de første deltagere har allerede taget skridtet videre som frivillige i lokale foreninger.
Unge træner op til Royal Run med mentorstøtte20.5.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
For 30 unge handler Royal Run om langt mere end at løbe. Gennem et træningsforløb med mentorer fra erhvervsliv, byrådet og kommunen får de unge struktur i hverdagen, nye relationer og oplevelsen af at lykkes med noget på vejen mod uddannelse og job.
Makkerpar fra Dalbyover og hundeskov hædret med priser20.5.2026 08:51:35 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommunes Landdistriktskonference samlede tirsdag borgere, foreninger og lokale aktører i Langå til en aften med fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling i kommunens landsbyer. Traditionen tro blev priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ også uddelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum