Ny undersøgelse: Unge afholder sig fra den offentlige debat på sociale medier, fordi prisen for at ytre sig er for høj
20.11.2026 06:00:00 CET | Digitalt Ansvar | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at 52 % af unge, der har deltaget i samfundsdebatten på sociale medier, har oplevet negative reaktioner som ubehagelige kommentarer. Samtidig mener 53 % af alle 16-25-årige, at det ikke nytter noget at deltage i debatten. Det er bekymrende for den offentlige samtale, siger direktør.

Personangreb, konflikter og en hård tone har længe præget den offentlige debat på sociale medier. Nu viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar med støtte fra Turborgfondet præcis, hvor udbredte de negative oplevelser er blandt unge, og hvordan frygten for at blive hængt ud og tvivlen på, om det nytter at deltage, holder mange fra debatten.
Undersøgelsen bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse gennemført af Epinion på vegne af Digitalt Ansvar blandt 1.035 unge mellem 16 og 25 år samt interviews med 24 unge, der fortæller om deres oplevelser med at deltage i samfundsdebatten på sociale medier.
I undersøgelsen forstås deltagelse i samfundsdebatten på sociale medier som at kommentere, dele opslag eller selv lægge indhold op om samfundsforhold.
Sociale medier spiller en stor rolle for unges møde med politik og samfundsforhold. Tal fra i år fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser fx, at 77 % af de 16-25-årige ofte eller sommetider får viden om politik fra sociale medier. Blandt personer over 26 år er tallet 46 %.
Det gør undersøgelsens resultater særligt bekymrende, mener direktør i Digitalt Ansvar.
- Sociale medier spiller en stor rolle for unges møde med politik og samfundsforhold, derfor er det vigtigt, at de unge også tør blande sig i samtalen og ikke kun følger med fra sidelinjen. Vi risikerer, at vigtige perspektiver og holdninger går tabt, når prisen for at deltage bliver for høj, siger Ask Hesby Holm.
Unge frygter at blive hængt ud, når de siger deres mening
Mange unge oplever, at det har en social pris at sige sin mening offentligt på sociale medier. Blandt de unge i undersøgelsen, der har deltaget i samfundsdebatten på sociale medier, har 52 % fx oplevet negative reaktioner som ubehagelige kommentarer, private beskeder eller konflikter.
Undersøgelsen viser samtidig, at særligt unge kvinder er bekymrede for at blive mødt af ubehagelige kommentarer fra fremmede. 25 % af de unge kvinder er fx helt enige i, at de er bekymrede for sådanne reaktioner, mens det samme kun gælder 12 % af de unge mænd.

I interviewene beskriver flere unge, hvordan risikoen for personangreb og konflikter får dem til at holde sig fra den offentlige debat. En 25-årig kvinde fortæller fx i undersøgelsen, hvorfor hun ikke ønsker at deltage med sit eget navn:
- Det har rigtig meget at gøre med, hvordan folk snakker til hinanden på nettet. På Facebook for eksempel er kommentarerne altid så grove. Det er aldrig rigtig en debat. (…) Når jeg ser opslag på Facebook og Instagram, så bliver det rigtig groft rigtigt hurtigt. Det er en form for beskyttelse ikke at dele noget ved navn.
En anden 25-årig kvinde beskriver, hvordan man selv risikerer at blive genstand for debat, hvis man kommenterer offentligt:
- Man bliver meget synlig og bliver genstand for debat for andre [hvis man kommenterer]. Jeg synes næsten altid, det er negativt det, der foregår i kommentarsporet. Det er stort set ligegyldigt, hvilket medie det er. Det er ikke noget, jeg gider overhovedet. Jeg har bare ikke lyst til at sætte mig derud, hvor jeg kan blive et offer for det.
De unges fortællinger gør indtryk på direktør i Digitalt Ansvar.
- Det er voldsomt, at unge føler, de skal beskytte sig selv ved at holde deres holdninger for sig selv. Når frygten for at blive hængt ud vejer tungere end lysten til at sige sin mening, har vi et alvorligt demokratisk problem, siger Ask Hesby Holm.
Over halvdelen af unge mener ikke, at det nytter at deltage i debatten
Det er ikke kun frygten for ubehagelige kommentarer, der afholder unge fra at deltage i debatten på sociale medier. Mange tvivler også på, om det overhovedet gør nogen forskel at ytre sin mening.

Hele 53 % af de 16-25-årige er således helt eller delvist enige i, at det ikke nytter at deltage i samfundsdebatten på sociale medier. Blandt de 21-25-årige gælder det 57 %, mens tallet er 49 % blandt de 16-20-årige.
I interviewene fortæller flere unge også, at de har svært ved at se, hvad de får ud af at deltage i debatten. De tvivler på, om deres indspark gør nogen forskel, og om det overhovedet er værd at bruge tid på at diskutere med andre på sociale medier.
En 25-årig kvinde fortæller fx:
- I dag er jeg faktisk ikke så aktiv i den offentlige debat, fordi jeg synes ikke, den er konstruktiv. Jeg synes ikke, der er plads til at sige sin holdning. Det kan hurtigt blive groft med personangreb. Det konstruktive svar, man giver, bliver mødt med ’du skal bare holde din kæft’ og alt muligt.
For andre handler det om, at de ikke tror på, at de kan skabe reel forandring ved at deltage og derfor ikke kan se nogen mening med at blande sig i debatten.
Tech-giganterne er også med til at forme den debatkultur, som får unge til at holde sig væk, påpeger direktør i Digitalt Ansvar.
- Sociale medier er ikke neutrale rammer for den offentlige debat. Tech-giganternes algoritmer er med til at bestemme, hvilke opslag og kommentarer der får opmærksomhed. Når platformenes algoritmer belønner dem, der råber højst, og hadefulde kommentarer, er det ikke mærkeligt, at unge mister troen på, at det nytter at deltage, siger Ask Hesby Holm.
Unge tager debatten bag lukkede døre
Selvom mange unge holder sig fra den offentlige debat på sociale medier, betyder det ikke, at de er ligeglade med politik og samfundsforhold.
Undersøgelsen viser nemlig, at mange unge har en bredere opfattelse af, hvad det vil sige at deltage i samfundsdebatten. Unge betragter også det at følge med i kommentarspor, like opslag og diskutere politik med venner i private beskeder og gruppechats som måder at deltage på.
Mange unge vælger altså at deltage på en måde, hvor de ikke behøver at stå offentligt frem med deres holdninger.
Opsamling af fakta
- 52 % af de unge, der har deltaget i samfundsdebatten på sociale medier, har oplevet negative reaktioner som ubehagelige kommentarer, private beskeder eller konflikter.
- 25 % af de unge kvinder i undersøgelsen svarer, at de er helt enige i, at de er bekymrede for ubehagelige kommentarer fra fremmede. Det samme gælder kun 12 % af de unge mænd.
- 53 % af de 16-25-årige er helt eller delvist enige i, at det ikke nytter at deltage i samfundsdebatten på sociale medier.
Sådan gjorde vi
- Digitalt Ansvar har i samarbejde med Epinion gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.035 unge mellem 16 og 25 år. Data blev indsamlet fra den 28. maj til den 16. juni 2026.
- Derudover har Digitalt Ansvar gennemført 24 individuelle interviews med unge mellem 16 og 25 år fra den 26. maj til den 26. juni 2026. Interviewene giver indblik i, hvordan unge deltager i debatten på sociale medier, og hvad der afholder dem fra at deltage offentligt.
- I undersøgelsen forstås deltagelse i samfundsdebatten på sociale medier som at kommentere, dele opslag eller selv lægge indhold op om samfundsforhold.
- Undersøgelsen er udgivet med støtte fra Tuborgfondet.
Nøgleord
Kontakter
Ask Hesby HolmDirektørDigitalt Ansvar
Tlf:+45 4216 4263ahh@digitaltansvar.dkMaja Wallmeier WolfgangPresseansvarligDigitalt Ansvar
Tlf:+45 9391 0689mww@digitaltansvar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Et flertal af danskerne vil slukke sociale medier om natten for unge under 183.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Digitalt Ansvar viser, at et flertal af danskerne vil gå længere end EU’s nye Kids Act og lade den natlige lukning af sociale medier gælde alle under 18 år og ikke kun de 13-14-årige.
Ny undersøgelse: På Telegram kan falske nøgenbilleder skabes på få minutter19.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitalt Ansvar har på få dage identificeret 36 såkaldte nudify-bots på platformen Telegram, som med få klik kan fremstille falske nøgenbilleder og -videoer af virkelige personer uden deres samtykke. Botsene har tilsammen mindst en million månedlige brugere. Udviklingen gør det skræmmende nemt at begå digitale krænkelser, siger direktør.
Ny undersøgelse: Meta skruer drastisk ned for moderationen på Instagram, mens Snapchat reagerer langsomst på skadeligt indhold25.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at Meta reducerede moderationen på Instagram med 74 % i løbet af 2025. Samtidig er Snapchat den langsomste af de undersøgte platforme til at gribe ind over for skadeligt indhold.
19 organisationer: Teknologien gør det let at begå overgreb mod kvinder online10.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Europarådet lancerer her til eftermiddag 45 anbefalinger til, hvordan medlemslandene kan forebygge og bekæmpe digital vold mod piger og kvinder. I et nyt holdningspapir opfordrer Digitalt Ansvar sammen med 18 af sine medlemsorganisationer den danske regering til at arbejde for, at EU følger anbefalingerne. Særligt tre af anbefalinger er helt centrale for at skabe en bedre beskyttelse for piger og kvinder online.
EU’s forbud mod krænkende AI-systemer risikerer ikke at beskytte ofre godt nok7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU forhandler lige nu et nyt forbud mod AI-systemer, der kan fremstille manipuleret seksuelt materiale uden samtykke. Digitalt Ansvar kalder forslaget banebrydende, men advarer sammen med syv andre organisationer i et nyt holdningspapir om, at forbuddet kan blive for snævert og derfor ikke beskytte ofre tilstrækkeligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

