19 organisationer: Teknologien gør det let at begå overgreb mod kvinder online

På tværs af Europa trives volden mod piger og kvinder. Ifølge tal fra sidste år fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) har hver tredje kvinde været udsat for fysisk og/eller seksuel vold. Volden afspejler sig også online, hvor piger og kvinder udsættes for chikane, stalking, overvågning, trusler og andre former for digital vold på baggrund af deres køn.

Samtidig har den teknologiske udvikling skabt nye muligheder for overgreb. Kunstig intelligens gør det lettere at producere og sprede falske nøgenbilleder og andre former for krænkende materiale, mens platformenes design, algoritmer og forretningsmodeller kan være med til at udbrede og normalisere kvindehad.

- Digital vold mod piger og kvinder handler ikke kun om de personer, der fremstiller og deler krænkende indhold. Det handler også om de teknologier og platforme, der gør overgrebene lette at begå, hurtige at sprede og svære at stoppe. Derfor er det afgørende, at EU stiller langt tydeligere krav til de digitale tjenester, siger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.

I et nyt holdningspapir fremhæver Digitalt Ansvar sammen med 18 af sine medlemsorganisationer særligt tre anbefalinger, som EU bør følge i forbindelse med den kommende evaluering og revision af forordningen om digitale tjenester (DSA) til næste år.

For det første bør EU indføre krav om, at digitale tjenester følger konkrete sikkerhedsstandarder, så risikoen for digital vold mod piger og kvinder bliver tænkt ind allerede i udviklingen af nye produkter og funktioner. Eksisterende platforme bør samtidig forpligtes til at blive opdateret efter samme standarder.

For det andet bør EU sikre, at platformenes anmeldelsesprocedurer for ulovligt indhold bliver mere brugervenlige. Det skal ikke kræve særlig juridisk indsigt at anmelde chikane, trusler, deling af intime billeder eller andre forhold. Samtidig bør platformene have tilstrækkeligt menneskelige moderatorer med de rette sprogkompetencer og viden om kønsbaseret vold.

For det tredje bør EU arbejde for, at onlineplatforme identificerer og mærker indhold, som er hadsk eller opfordrer til vold mod piger og kvinder, men som ikke lever op til betingelserne for at blive fjernet. Mærkningen skal bruges til at begrænse, at algoritmer fastholder brugere i kvindehadske netværk.

- Hvis piger og kvinder skal kunne være trygge online, kan vi ikke nøjes med at reagere, når skaden er sket. Platformene skal forebygge misbrug, gøre det enkelt at anmelde ulovligt indhold og tage ansvar for de algoritmer, der kan forstærke kvindehad. Det bør den danske regering arbejde målrettet for i EU, siger direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.

Holdningspapiret er støttet af: Digitalt Ansvar, Red Barnet, Børns Vilkår, Unicef, Forbrugerrådet Tænk, Joan-søstrene, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Dansk Stalking Center, Julemærkefonden, KVINFO, Mediesundhed for børn og unge, Søstre mod vold og kontrol, Reden Ung, Center mod Økonomisk IT-Svindel, Somenta, Offerrådgivningen, LOKK, Kvinderådet og DareGender

Opsamling af fakta:

• I 2024 nedsatte Europarådet en ekspertgruppe, som Digitalt Ansvar blandt andre har været en del af, med formålet om at pege på, hvordan medlemslandene kan styrke indsatsen mod digital vold mod piger og kvinder. 
• Resultatet er 45 anbefalinger, der peger på, hvordan Europarådets medlemslande kan styrke deres retlige, institutionelle og regulatoriske rammer, så vold mod kvinder ikke accepteres, tolereres eller ignoreres, og så de aktører, der muliggør, faciliterer og tilskynder til digital vold mod piger og kvinder, holdes ansvarlige.
• I et nyt holdningspapir opfordrer Digitalt Ansvar sammen med 18 af sine medlemsorganisationer den danske regering til at arbejde for, at EU følger anbefalingerne. Særligt er tre anbefalinger helt centrale for at skabe mere beskyttelse for piger og kvinder online.