Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner
18.11.2026 06:05:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.

Når nye analyser peger på, at kunstig intelligens kan overtage store dele af vores arbejdsopgaver, bliver konklusionen ofte, at tusindvis af job er i fare. Men den konklusion er langt fra så ligetil, som den lyder.
Det er hovedbudskabet i et nyt forskningsbrief fra CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet. Her argumenterer forskerne for, at debatten om AI og arbejdsmarkedet ofte bygger på en forsimplet forståelse af, hvordan teknologi påvirker samfundet.
Mange af de mest citerede analyser måler nemlig ikke, hvor mange job der forsvinder, men hvor eksponerede forskellige arbejdsopgaver er over for generativ kunstig intelligens (se eksempelvis Netcompany Institutes analyse fra oktober 2026, der med udgangspunkt i eksponeringsstudiernes fremgangsmåde forsøger at beregne, hvor mange årsværk kunstig intelligens kan frigøre i den offentlig sektor). Og eksponering er ikke det samme som automatisering, understreger forskerne.
"Eksponeringsstudier kan være nyttige, fordi de fortæller os, hvor vi kan kigge efter forandringer. Men de kan ikke i sig selv fortælle os, hvor mange job der forsvinder, eller hvordan arbejdsmarkedet kommer til at se ud i fremtiden," siger Jacob Richard Strabo, forsker ved CAISA og Aalborg Universitet.
Fra arbejdsopgave til arbejdsmarked
De fleste eksponeringsstudier bygger på den samme grundidé: Man opdeler et erhverv i en række arbejdsopgaver og vurderer derefter, hvor stor en del af disse opgaver kunstig intelligens i princippet kan udføre eller understøtte. Resultatet samles til et mål for, hvor eksponeret et job er over for AI.
Problemet opstår, når eksponering bliver fortolket som et direkte mål for automatisering, jobtab eller sparrede årsværk. Ifølge forskningsbriefet kræver den konklusion flere store antagelser.
”Før det første, at eksponeringsmåle er retvisende. For det andet, at eksponering fører til automatisering - at arbejdsopgaver, som kunstig intelligens teoretisk kan udføre delvist eller helt, faktisk også overtages af teknologien delvist eller helt. For det tredje, at andre forhold, herunder efterspørgslen på varer og tjenesteydelser, holdes uændret, og at den frigjorte tid ikke bruges på nye opgaver,” siger Jacob Richard Strabo og uddyber:
"Når man går direkte fra AI's tekniske muligheder til forudsigelser om beskæftigelse, springer man en række afgørende mellemled over. Det er netop de mellemled, vi forsøger at synliggøre".
Verden står ikke stille
Forskerne peger på tre forhold, som ofte mangler i debatten: national- og geopolitik, global konkurrence og arbejdsmarkedets egne dynamikker.
Eksempelvis kan lovgivning og regulering begrænse, hvilke opgaver AI må udføre i områder som sundhedsvæsen, finanssektor og offentlig administration. Samtidig kan internationale handelsforhold, adgang til teknologi og konkurrence mellem lande påvirke både udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens.
”Derudover ændrer teknologiske fremskridt ikke kun eksisterende arbejdsopgaver. De kan også skabe helt nye opgaver og nye former for beskæftigelse. Derfor afhænger effekten på arbejdsmarkedet af langt mere end teknologiens umiddelbare kapacitet,” forklarer Jakob Laage-Thomsen, forsker ved CAISA og Danmarks Tekniske Universitet.
Forskerne fremhæver blandt andet økonom og Nobelprismodtager Daron Acemoglus arbejde, som peger på, at AI både kan automatisere, supplere og skabe nye arbejdsopgaver. Det samlede resultat afhænger i høj grad af balancen mellem disse kanaler, og hvordan de påvirker økonomien.
Mere usikkerhed end overskrifterne antyder
Selvom der findes mange fremskrivninger af AI's betydning for arbejdsmarkedet, er de ofte forbundet med betydelig usikkerhed. Samtidig er de empiriske målinger foreløbigt blandede. Derfor mener forskerne, at debatten bør flytte fokus fra prognoser til de mekanismer, der faktisk forbinder AI med ændringer på arbejdsmarkedet.
"Vi ved allerede, at AI kommer til at forandre mange arbejdsopgaver. Det store spørgsmål er ikke kun, hvilke opgaver der kan automatiseres, men også hvilke nye opgaver der opstår, og hvordan samfundet reagerer på forandringerne. Det er her, de vigtigste diskussioner ligger," siger Jakob Laage-Thomsen.
Forskerne anbefaler derfor, at beslutningstagere, virksomheder og offentligheden bruger eksponeringsmål som et pejlemærke for, hvor forandringer kan opstå, men undgår at bruge dem som direkte prognoser for jobtab, sparrede årsværk eller arbejdsløshed.
Forskningsbriefet "De manglende led i samtalen om fremtidens arbejdsmarked og kunstig intelligens" er udarbejdet af Jacob Richard Strabo, postdoc ved CAISA og Aalborg Universitet, samt Jakob Laage-Thomsen, adjunkt ved CAISA og Danmarks Tekniske Universitet.
Briefet er udgivet af CAISA og kan læses her.
Briefets vigtigste pointer
- AI-eksponering er ikke det samme som jobtab.
- Eksponeringsstudier kan pege på, hvor arbejdsopgaver sandsynligvis bliver forandret, men ikke hvordan.
- National-og geopolitik, global konkurrence og arbejdsmarkedets dynamikker påvirker, hvordan AI slår igennem i praksis.
- De faktiske effekter på beskæftigelse, ulighed og arbejdskvalitet er fortsat usikre og genstand for aktiv forskning.
- Fokus bør i højere grad være på mekanismer og effekter frem for simple eksponeringsmål alene.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Richard StraboForskerCAISA og Aalborg Universitet
Tlf:28 40 50 42jacobrbs@business.aau.dkJakob Laage-ThomsenForskerCAISA og DTU
Tlf:24 46 98 66jalaa@dtu.dkSimon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationschef, CAISA
Tlf:93 56 53 29halskov@adm.ku.dkOm CAISA
Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA) er et nationalt konsortium, der samler forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet i tæt samarbejde med Pioneer Centre for AI (P1).
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
Kaffe ser ud til at ændre, hvordan din tarm fungerer10.11.2026 10:22:45 CET | Pressemeddelelse
Drikker du kaffe hyppigt, lader det til at ændre dine tarmbakterier, men også selve din tarms fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum