Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest
12.11.2026 07:16:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.

Skybrud og voldsommere oversvømmelser truer med at gøre københavnernes hverdag endnu vådere i fremtiden.
Derfor investerer Københavns Kommune milliarder i at bygge skybrudstunneller og adskille regnvand fra spildevand for at mindske presset på kloaksystemerne.
Løsningerne skal komme alle byens beboere til gode, men regningen for klimatilpasningen er skævt fordelt mellem borgerne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Især lejere i almene boliger og etageejendomme betaler en større del af regnskabet i forhold til husejere.
”Klimasikring handler ikke kun om oversvømmelser og kloakkapacitet, men også om stigende huslejer. Hvordan du bor, afgør, hvor meget af regningen du betaler, viser vores forskning,” siger Natalie Marie Gulsrud, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Hun er førsteforfatter til studiet Housing tenure, climate resilience, and ecological segregation i tidsskriftet PNAS.
Forskerne har analyseret geografiske data om klimatilpasningsprojekter og sammenlignet dem med oversigter over boligformer.
”Vi kan se, at almene boliger ofte ligger tæt på skybrudsruterne. Problemet opstår, når ejendomme ved skybrudsruterne pålægges at separere regnvand fra kloakvand på egen grund for at det kan tilkobles skybrudsruterne. Det giver vandteknisk set god mening, men kan medføre en betydelig udgift,” siger Natalie Marie Gulsrud.
Vandregningen betaler for at holde byen tør
Dertil kommer at almene boliger typisk består af etageejendomme på fire til seks etager. De øgede udgifter til vandafledning beregnes ud fra, hvor meget drikkevand, der forbruges i den enkelte husstand – ikke ud fra, hvor meget regnvand der faktisk løber fra taget og ned i det offentlige drænsystem.
En fireetagers ejendom med et tagareal på 100 kvadratmeter bidrager altså fire gange så meget til byens klimatilpasning som en tilsvarende etplans villa, hvis hver enkelt bolig bruger lige meget drikkevand.
Ifølge forskerne, favoriserer betalingsmodellen husstande med en enkelt familie. På den måde bærer etagebyggeri som boligform en større del af finansieringen af byens klimatilpasning.
”Det ville være mere retfærdigt, hvis betalingen afspejlede, hvor meget regnvand den enkelte ejendom faktisk afleder til kloaksystemet og ikke som nu, hvor betalingen er bundet til drikkevandsforbrug. Der er noget grundlæggende uretfærdigt ved måden, vi fordeler vandregningen på og dermed betalingen for klimatilpasning og skybrudshåndtering. Det rammer borgere i etagebyggeri og almene boliger hårdest, når vandafgiften stiger og stiger,” siger Natalie Marie Gulsrud.
Risikerer mere ulighed i byerne
Forskerne undersøgte boligområdet Hørgården på Amager. Området står på Social- og Boligministeriets liste over forebyggelsesområder, og omkring 60 procent af beboerne har en indkomst under gennemsnittet i Danmark.
Hørgården skal adskille regnvand fra kloakvand i forbindelse med implementeringen af en skybrudsrute. Adskillelse af tagvand fra kloakken er en større udgift for beboerne. Hørgården er et ældre byggeri, og det vil kræve omfattende kloakrenovering og genopbygning af kloaksystemet, før den nødvendige klimasikring kan etableres. I sidste ende vil ændringerne kunne mærkes på beboernes husleje.
”Alle følger reglerne, men i sidste ende ender vi i en situation, hvor de borgere, vi ved er blandt de mest marginaliserede i samfundet, betaler en uforholdsmæssig høj pris for klimatilpasning, som egentlig ikke burde lande hos dem,” siger Natalie Marie Gulsrud.
”Omkostningerne ved klimatilpasning og håndtering af regnvand kan godt fordeles mere lige mellem sociale grupper, så vi får en mere retfærdig grøn omstilling, der ikke forværrer den sociale ulighed, der i forvejen findes i byerne.”


Nøgleord
Kontakter
Natalie Marie Gulsrud
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
nagu@ign.ku.dk
21 86 55 24
Andreas Berg Jakobsen
Kommunikationsrådgiver
Københavns Universitet
abja@adm.ku.dk
35 33 31 76
Billeder


Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Kaffe ser ud til at ændre, hvordan din tarm fungerer10.11.2026 10:22:45 CET | Pressemeddelelse
Drikker du kaffe hyppigt, lader det til at ændre dine tarmbakterier, men også selve din tarms fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse.
Coffee appears to change how your gut functions10.11.2026 10:20:38 CET | Press release
If you drink coffee regularly, it appears to alter not only your gut bacteria but also the physiology of the gut itself. That is the conclusion of a study from the University of Copenhagen, which may help point the way towards better treatments for constipation.
Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene9.11.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af en forbedret luftkvalitet i Danmark finder et nyt studie en sammenhæng mellem luftforurening tidligt i livet og børn og unges lungefunktion. Selv små forskydninger kan have stor betydning for befolkningens sundhed, siger forsker.
Politistuderende elsker at se tv… om politi. Især Politijagt og Anna Pihl hitter6.11.2026 08:33:00 CET | Pressemeddelelse
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres kommende arbejde, viser nyt studie, som også peger på, at medierne kan spille en større rolle for unges uddannelsesvalg, end man hidtil har antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum