Bæredygtigt Landbrug: Nu skal tabene opgøres
13.11.2026 12:47:41 CET | Bæredygtigt Landbrug | Pressemeddelelse
Efter flere genberegninger og rettelser af fejl ligger de korrekte udledningsgrænser nu i planlægningsværktøjet. Bæredygtigt Landbrug opfordrer derfor landmændene til at opgøre og dokumentere de tab, som kvælstofreguleringen påfører deres virksomheder

Efter måneder med skiftende udledningsgrænser og fejl i beregningsgrundlaget har landmændene nu et opdateret grundlag for at vurdere konsekvenserne af reguleringen, der træder i kraft den 1. januar 2027.
– Det har været tæt på umuligt at planlægge fremad som landmand. Vi har været nødsaget til at træffe beslutninger om vores produktion på baggrund af tal, som igen og igen er blevet ændret. Vi har ganske enkelt ikke kunne stole på de tal, vi skal drive vores bedrift ud fra. Sådan kan man ikke behandle virksomheder, der selvsagt er afhængig af at kunne planlægge deres produktion, siger Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.
Bæredygtigt Landbrug opfordrer nu landmændene til sammen med deres planteavlskonsulenter at få beregnet, hvordan de nye udledningsgrænser påvirker driften og økonomien. Beregningerne skal omfatte både 2027 og 2028 og danne grundlag for den juridiske vurdering af eventuelle erstatningskrav.
– Vi har som landmænd måtte asfaltere, mens beslutningstagere, embedsmænd og forskere løbende har ændret retning af flere omgange. Undervejs har vi hele tiden vidst, at uanset hvordan de endelige udledningsgrænser kommer til at se ud, vil reguleringen forårsage store tab for mange landmænd. Med de nu fremlagte udledningsgrænser skal tabene opgøres, siger Niels Hauge Mikkelsen.
På baggrund af opgørelserne opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd til at få vurderet, om bedriften rammes så hårdt af reguleringen, at der foreligger ekspropriation eller grundlag for at rejse erstatning. Viser det sig at være aktuelt, kan landmanden gå videre med en stævning.
Bæredygtigt Landbrug har allerede stævnet staten om gyldigheden af vandområdeplanerne. Den sag føres sideløbende med kortlægningen af konsekvenserne af kvælstofreguleringen for de enkelte virksomheder.
Indtil videre er en kompensationsordning for udledningsbaseret markregulering sendt i høring, men der er ikke antydningen af beløb. Dermed kan landmændene fortsat kun forholde sig til de 1,92 milliarder, der er afsat som samlet kompensation for kvælstofreguleringen i 2027.
– De foreløbige beregninger, som vi har set, viser, at det langt fra er tilstrækkeligt. Når landmænd nu kan dokumentere deres tab, vil det være tydeligt, at der skal afsættes flere midler. Og hvad med året efter, hvor tabet risikerer at blive endnu større?
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har oplyst Folketinget, at reguleringen i særlige tilfælde kan ramme enkelte virksomheder så hårdt, at der er tale om ekspropriation, selv om der ydes kompensation.
Kontakter
Niels Hauge MikkelsenFormand
Tlf:22307629niels@kohavegaard.netBæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug er en interesse- og erhvervsorganisation, som blev stiftet i 2010. Bæredygtigt Landbrug repræsenterer både konventionelle og økologiske primærlandmænd. Foreningen har et medlemstal på ca. 2500 (maj 2025), og Niels Hauge Mikkelsen er formand (februar 2025).
Foreningens primære formål er at fremme medlemmernes økonomiske interesser samt en bæredygtig landbrugsproduktion, hvor det økonomiske grundlag sikrer miljø, klima og sundhed.

Følg pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug: Folketinget skal kende konsekvenserne, før det vedtager sprøjteforbud4.11.2026 11:35:13 CET | Pressemeddelelse
Kortlægningen er langt fra færdig, og kompensationen er uafklaret. Bæredygtigt Landbrug tager afstand fra det foreslåede sprøjteforbud og mener, at lovudkastet overlader for mange afgørende beslutninger til miljøministeren
L5 er vedtaget, men sagen er langt fra afsluttet3.9.2026 14:59:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget L5 Gødskningsloven, som landbruget de seneste dage har demonstreret imod for at få loven taget af bordet. Det er forventeligt, at mange landmænd nu vil være nødsaget til at gøre brug af juridiske skridt, mener Bæredygtigt Landbrug
Staten fyrer halvdelen af danske landmænd: Nu samler landbruget sig foran Christiansborg20.8.2026 14:31:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbruget vil samle hele erhvervet til at se politikerne i øjnene, når staten fyrer halvdelen af danske landmænd. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd, følgeerhverv og alle, der vil kæmpe for dansk fødevareproduktion til at møde op på Christiansborg Slotsplads tirsdag den 1. september kl. 09.30, når Folketinget 2. behandler gødskningsloven
Bæredygtigt Landbrug stævner staten: Vandområdeplaner uden fagligt grundlag er i strid med EU-retten og vil lukke store dele af dansk landbrug19.6.2026 12:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Centrale dele af vandområdeplanerne hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Derfor har Bæredygtigt Landbrug nu stævnet staten, og har samtidig begæret opsættende virkning
Bæredygtigt Landbrug varsler juridisk kamp for landmændenes rettigheder18.6.2026 13:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil haste et nationalt sprøjteforbud igennem uden dokumentation for, at det vil give renere drikkevand. Samtidig må de berørte landmænd se til, mens deres råderet over jorden begrænses uden fuld erstatning. Det strider både imod EU’s Charter, grundloven og den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som sikrer, at det tab, landmanden påføres som følge af rådighedsbegrænsninger, dækkes fuldt ud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum