L5 er vedtaget, men sagen er langt fra afsluttet
3.9.2026 14:59:47 CEST | Bæredygtigt Landbrug | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget L5 Gødskningsloven, som landbruget de seneste dage har demonstreret imod for at få loven taget af bordet. Det er forventeligt, at mange landmænd nu vil være nødsaget til at gøre brug af juridiske skridt, mener Bæredygtigt Landbrug

Når loven træder i kraft, vil 65 pct. af det danske landbrugsareal blive underlagt så hård regulering, at det bliver umuligt at dyrke fødevarer på arealerne. Men der er ingen dokumentation for, at indsatsen faktisk gavner miljøet.
Det har Bæredygtigt Landbrug slået fast, siden udkastet til loven blev fremlagt. Samtidig har organisationen italesat lovens manglende faglige grundlag, samt fraværet af konsekvensanalyse for samfunds- og erhvervsøkonomien. Alligevel har 119 stemt for L5 Gødskningsloven.
"Det er skræmmende, at en lov med så mange ubekendte nu skal danne grundlag for en så voldsom ensidig regulering. For mig at se er det at lege med andres levebrød og landets fødevareproduktion," siger Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug.
Nu venter der et stort bureaukratisk arbejde hos landmændene, som endda stadigvæk afventer de endelige udledningstal, fordi Folketinget har vedtaget loven, før de grundlæggende data er på plads. Derfor er der fortsat mange ubekendte, når Folketinget udstikker nye regler og rammer for dyrkningen af landmandens jord.
"Hvem kommer til at tage ansvaret for de konsekvenser, lovgivningen får for dansk landbrug, fødevareproduktionen og landdistrikterne? For der er ingen tvivl om, at det her kommer til at betyde tab af produktion og arbejdspladser," siger Niels Hauge Mikkelsen.
Konsekvenserne og udsigterne til den utilstrækkelige kompensation kommer til at betyde, at landmændene bliver nødsaget til at tage juridiske skridt. Alle de store tab, som landbrug og følgeerhverv kommer til at stå men, skal de ikke bære alene.
"Det har ikke været muligt at råbe politikerne op. Derfor forventer vi, at mange landmænd vil gøre brug af det juridiske spor. Når loven spænder ben for at dyrke jorden, er landmændene i deres ret til at forvente og kræve fuld erstatning," siger Niels Hauge Mikkelsen.
Nøgleord
Kontakter
Niels Hauge MikkelsenFormand
Tlf:22307629niels@kohavegaard.netBæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug er en interesse- og erhvervsorganisation, som blev stiftet i 2010. Bæredygtigt Landbrug repræsenterer både konventionelle og økologiske primærlandmænd. Foreningen har et medlemstal på ca. 2500 (maj 2025), og Niels Hauge Mikkelsen er formand (februar 2025).
Foreningens primære formål er at fremme medlemmernes økonomiske interesser samt en bæredygtig landbrugsproduktion, hvor det økonomiske grundlag sikrer miljø, klima og sundhed.

Følg pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug: Nu skal tabene opgøres13.11.2026 12:47:41 CET | Pressemeddelelse
Efter flere genberegninger og rettelser af fejl ligger de korrekte udledningsgrænser nu i planlægningsværktøjet. Bæredygtigt Landbrug opfordrer derfor landmændene til at opgøre og dokumentere de tab, som kvælstofreguleringen påfører deres virksomheder
Bæredygtigt Landbrug: Folketinget skal kende konsekvenserne, før det vedtager sprøjteforbud4.11.2026 11:35:13 CET | Pressemeddelelse
Kortlægningen er langt fra færdig, og kompensationen er uafklaret. Bæredygtigt Landbrug tager afstand fra det foreslåede sprøjteforbud og mener, at lovudkastet overlader for mange afgørende beslutninger til miljøministeren
Staten fyrer halvdelen af danske landmænd: Nu samler landbruget sig foran Christiansborg20.8.2026 14:31:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbruget vil samle hele erhvervet til at se politikerne i øjnene, når staten fyrer halvdelen af danske landmænd. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd, følgeerhverv og alle, der vil kæmpe for dansk fødevareproduktion til at møde op på Christiansborg Slotsplads tirsdag den 1. september kl. 09.30, når Folketinget 2. behandler gødskningsloven
Bæredygtigt Landbrug stævner staten: Vandområdeplaner uden fagligt grundlag er i strid med EU-retten og vil lukke store dele af dansk landbrug19.6.2026 12:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Centrale dele af vandområdeplanerne hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Derfor har Bæredygtigt Landbrug nu stævnet staten, og har samtidig begæret opsættende virkning
Bæredygtigt Landbrug varsler juridisk kamp for landmændenes rettigheder18.6.2026 13:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil haste et nationalt sprøjteforbud igennem uden dokumentation for, at det vil give renere drikkevand. Samtidig må de berørte landmænd se til, mens deres råderet over jorden begrænses uden fuld erstatning. Det strider både imod EU’s Charter, grundloven og den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som sikrer, at det tab, landmanden påføres som følge af rådighedsbegrænsninger, dækkes fuldt ud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum