L5 er vedtaget, men sagen er langt fra afsluttet

Når loven træder i kraft, vil 65 pct. af det danske landbrugsareal blive underlagt så hård regulering, at det bliver umuligt at dyrke fødevarer på arealerne. Men der er ingen dokumentation for, at indsatsen faktisk gavner miljøet.

Det har Bæredygtigt Landbrug slået fast, siden udkastet til loven blev fremlagt. Samtidig har organisationen italesat lovens manglende faglige grundlag, samt fraværet af konsekvensanalyse for samfunds- og erhvervsøkonomien. Alligevel har 119 stemt for L5 Gødskningsloven.

"Det er skræmmende, at en lov med så mange ubekendte nu skal danne grundlag for en så voldsom ensidig regulering. For mig at se er det at lege med andres levebrød og landets fødevareproduktion," siger Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug.

Nu venter der et stort bureaukratisk arbejde hos landmændene, som endda stadigvæk afventer de endelige udledningstal, fordi Folketinget har vedtaget loven, før de grundlæggende data er på plads. Derfor er der fortsat mange ubekendte, når Folketinget udstikker nye regler og rammer for dyrkningen af landmandens jord.

"Hvem kommer til at tage ansvaret for de konsekvenser, lovgivningen får for dansk landbrug, fødevareproduktionen og landdistrikterne? For der er ingen tvivl om, at det her kommer til at betyde tab af produktion og arbejdspladser," siger Niels Hauge Mikkelsen.

Konsekvenserne og udsigterne til den utilstrækkelige kompensation kommer til at betyde, at landmændene bliver nødsaget til at tage juridiske skridt. Alle de store tab, som landbrug og følgeerhverv kommer til at stå men, skal de ikke bære alene.

"Det har ikke været muligt at råbe politikerne op. Derfor forventer vi, at mange landmænd vil gøre brug af det juridiske spor. Når loven spænder ben for at dyrke jorden, er landmændene i deres ret til at forvente og kræve fuld erstatning," siger Niels Hauge Mikkelsen.