Otte danske atleter drager til ungdoms-OL i Dakar
30.10.2026 07:08:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Når den olympiske ild tændes i Dakar den 31. oktober, er det startskuddet til ungdoms-OL med deltagelse af otte danske atleter. Legene markerer samtidig første gang i historien, at en olympisk begivenhed afholdes på det afrikanske kontinent.

Fra den 31. oktober til den 13. november samles 2.700 atleter i alderen 14-18 år fra 207 delegationer i de senegalesiske byer Dakar, Diamniadio og Saly. Her skal de unge talenter konkurrere i 25 sportsgrene og opleve fællesskabet ved et internationalt multisportsevent.
”Ungdoms-OL er en helt særlig mulighed for vores unge atleter og deres trænere. De får erfaring med et stort multisportsevent, der på mange måder minder om OL, og hvor konkurrencerne er på et højt internationalt niveau. Samtidig får de mulighed for at opleve den særlige olympiske stemning og møde unge fra andre lande og kulturer. Det er værdifulde erfaringer, som de kan tage med sig videre i deres sportslige udvikling,” siger Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission for den danske delegation.
Otte danskere i fem idrætsgrene
Danmark stiller med otte atleter ved ungdoms-OL i Dakar. De skal repræsentere Danmark i atletik, badminton, breaking, fægtning og triatlon.
De danske atleter er:
- Alma B. Ravn - atletik, 100 meter
- Magne Lippert - atletik, 3.000 meter
- Magnus Kofoed - atletik, 800 meter
- Axel Boesen - badminton
- Sophia Loudrup - badminton
- William Stokkebroe - breaking
- Hannibal Lykke Kofoed - fægtning
- Gustav Langkær - triatlon
Ungdoms-OL i Dakar
Youth Olympic Games afholdes fra den 31. oktober til den 13. november 2026 i Senegal. Legene samler unge atleter fra hele verden og giver dem mulighed for at konkurrere på et højt internationalt niveau. Ungdoms-OL minder på mange måder om de voksnes OL med konkurrencer i en lang række sportsgrene samt åbnings- og afslutningsceremonier.
Man kan følge de danske atleter under legene på DIF’s sociale medier @DanmarktilOL.
Yderligere kommentarer:
Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission for det danske hold i Dakar, mio@dif.dk, mobil: 51 55 93 34.
Lars Hestbech, OL-kommunikationsansvarlig, lhe@dif.dk, mobil: 23 32 37 84.
Nøgleord
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Bekymrende Rusland-afgørelse30.10.2026 14:24:56 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, har besluttet, at Rusland alligevel skal have lov til at deltage ved ishockey-VM i Tyskland, der først i det nye år afvikles i Tyskland. Det er en bekymrende afgørelse, som DIF's formand er uenig i.
Forening i Roskilde er i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderlundskvarterets Idrætsforening i Roskilde (SIF) er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. SIF er nomineret for sit arbejde med at give flere børn og unge adgang til idrættens fællesskaber.
VSK Aarhus i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fodboldklubben VSK Aarhus er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. Klubben er nomineret for sit omfattende sociale arbejde, hvor fodbolden bruges til at skabe fællesskaber, styrke trivslen og åbne nye muligheder for mennesker, der møder særlige udfordringer i livet.
Sørby Esport i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sørby Esport er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. Sørby Esport er nomineret for sit arbejde med at bruge gaming til at skabe fællesskaber, styrke trivslen og åbne nye muligheder for børn og unge, der kan have svært ved at finde plads i traditionelle idrætstilbud.
Tre foreninger i kamp om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
VSK Aarhus, Sønderlundskvarterets Idrætsforening i Roskilde (SIF) og Sørby Esport er nomineret til DIF og Grundfos Fondens ”Idrættens Sociale Pris”, der bliver uddelt ved DR’s stort anlagte sportsgalla SPORT 2026 til januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum