Millionopbakning fra landmænd sætter gang i arbejdet med Knudedyb

Fra frustration og bekymring til konkret handling. Det var ambitionen, da omkring 170 landmænd i slutningen af august mødtes på Hotel Rødding for at diskutere de omfattende kvælstofkrav i oplandet til Knudedyb i Vadehavet. Nu er der for alvor ved at komme handling bag ordene.

Landmænd fra hele det syd- og sønderjyske område har siden mødet givet økonomiske tilsagn på samlet mere end en million kroner til et initiativ, der skal sikre mere viden, stærkere dokumentation og et grundigere fagligt grundlag for at vurdere de nye kvælstofkrav. Dermed har initiativet nået en vigtig milepæl.

– Det er en både stærk og enestående opbakning, vi oplever fra landmændene. Mange har ikke blot givet udtryk for deres bekymring, men også vist, at de er parate til at tage et økonomisk medansvar for at få undersøgt grundlaget for de krav, der kan få meget vidtrækkende konsekvenser. Det er på det fundament, vi nu kan fortsætte arbejdet og sætte yderligere skub i forberedelserne, siger Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras.

Arbejdsgruppe lægger den videre plan

Siden mødet i Rødding har en arbejdsgruppe arbejdet videre med at konkretisere initiativet. Gruppen består af landmændene Niels Poulsen, Mark Timmermann og Lars Erik Garder samt Spiras-formand Poul Christensen og politisk direktør Nikolaj Schulz.

Senest er Niels Ole Præstbro, leder af grøn omstilling i Spiras, trådt ind i arbejdet som projektleder.

– Vi har hele tiden understreget, at det her skal bygge på faglighed og dokumentation. Nu har vi fået et økonomisk fundament, som giver mulighed for at arbejde videre med de konkrete undersøgelser. Målet er få udarbejdet faglige rapporter, som kan belyse grundlaget for kvælstofkravene og de konsekvenser, reguleringen kan få for landbruget i området. Arbejdsgruppen er i gang med at lægge den detaljerede plan, så vi sikrer, at ressourcerne bliver brugt dér, hvor de kan gøre størst nytte, siger Nikolaj Schulz.

Skrappe reduktionskrav

Baggrunden for initiativet er de særligt omfattende krav til reduktion af kvælstofudledningen i oplandet til Knudedyb i Vadehavet.

Her er landbruget blevet mødt med reduktionskrav på helt op mod 80 procent, svarende til et samlet reduktionsbehov på omkring 2.000 ton kvælstof. For de berørte landmænd kan det betyde markante ændringer i produktionen, betydelige økonomiske konsekvenser og omfattende braklægning landbrugsjord.

Samtidig er der blandt initiativtagerne rejst spørgsmål om det faglige grundlag for kravene.

Niels Poulsen, der er ingeniør og deltidslandmand, har gennem længere tid arbejdet med problemstillingen. På mødet i Rødding pegede han blandt andet på de særlige naturforhold i Vadehavet, hvor tidevandet udskifter store vandmængder to gange i døgnet.

Han har desuden rejst kritik af de målemetoder og statistiske principper, der anvendes til at vurdere miljøtilstanden i området. Et centralt spørgsmål er anvendelsen af den såkaldte 90-procentfraktil frem for gennemsnitsmålinger, som ifølge Niels Poulsen anvendes i andre kystområder.

Netop disse forhold ønsker initiativtagerne belyst gennem uafhængig faglig dokumentation. Ambitionen er ikke blot at stille spørgsmål ved beregningerne, men at få undersøgt, om der er et tilstrækkeligt solidt grundlag for krav med så store konsekvenser for landbruget.