Solceller? Se dig rigtig godt for
19.10.2026 10:10:23 CEST | Spiras | Nyhed
Solceller og batterier kan være en god investering. Men flotte tilbud og korte tilbagebetalingstider kan være svære at gennemskue. Spiras opfordrer landmænd til at få regnet efter, inden de skriver under.

Mange landmænd bliver kontaktet af sælgere, der tilbyder solcelleanlæg og batterier med udsigt til store besparelser og hurtig tilbagebetaling. Men ifølge energirådgiver Kent Bisgaard fra Spiras er der god grund til at være kritisk.
– Vi ser tilbud med tilbagebetalingstider på fx 2,7 år. Det lyder jo fantastisk, men når vi regner efter, kan vi ofte slet ikke komme i nærheden af de tal. Der bliver blandet forskellige indtægtsmuligheder sammen, og det er langt fra altid, at alle forudsætninger kommer med, siger Kent Bisgaard.
Ikke alt på én gang
Et batteri kan bruges til at lagre strøm fra solcellerne, købe billig strøm fra elnettet, sælge strøm, når prisen er høj, eller fungere som nødstrøm. Men det kan ikke alt på samme tid.
Hvis batteriet fx er fyldt med solcellestrøm, er der ikke plads til at købe billig strøm fra nettet. Og hvis kapaciteten er reserveret til handel på elmarkedet, er den ikke nødvendigvis til rådighed, når bedriften selv har brug for den.
- Derfor skal der være styr på prioriteringerne. Hvad skal batteriet først og fremmest bruges til, og hvordan skal det styres? Det er spørgsmål, som ikke altid bliver besvaret i de flotte salgspræsentationer, siger Kent Bisgaard.
Eget elforbrug er afgørende
Et stort anlæg er ikke nødvendigvis det bedste. Det afgørende er, hvordan bedriftens elforbrug fordeler sig over døgnet, og hvornår solcellerne producerer strøm.
Energirådgiverne hos Spiras kan med udgangspunkt i et Eltjek kortlægge bedriftens elforbrug time for time. Det giver et langt bedre grundlag for at vurdere, hvilken størrelse anlæg der passer til bedriften, og om sælgerens beregninger holder vand.
– Vi bliver nogle gange opfattet som de negative, når vi gennemgår et flot tilbud. Men vores opgave er jo at sikre, at landmanden ikke investerer i noget, der aldrig kommer til at tjene sig hjem. Det koster selvfølgelig også at få rådgivning, men det kan være småpenge i forhold til, hvad man kan spare ved at vælge rigtigt, siger Kent Bisgaard.
FAKTA: Hvad er en aggregator?
En aggregator er en virksomhed, der samler kapaciteten fra flere batterier og sælger den på elmarkedet. Det giver blandt andet landmænd mulighed for at tjene penge på deres batterier ved at stille kapacitet til rådighed for Energinet.
Energinet har hele tiden behov for at sikre balancen mellem produktion og forbrug af strøm. Her kan batterier spille en rolle ved at optage strøm, når der er overskud, og levere strøm, når der er behov. Det kaldes systemydelser.
En aggregator fungerer som mellemled mellem landmanden og elmarkedet. Aggregatoren kan fjernstyre batteriet, handle på markederne og afregne indtjeningen med landmanden mod betaling.
Men der er grund til at se sig godt for. Når aggregatoren disponerer over batteriet, kan det give problemer, når landmanden fx har brug for strøm til vanding eller andre energikrævende opgaver.
Samtidig er den forventede indtjening usikker. Derfor er det vigtigt for landmanden at undersøge, hvordan indtægterne beregnes, hvad aggregatoren tager i betaling, og hvem der bærer risikoen, hvis batteriet ikke kan levere som aftalt.
Spiras anbefaler, at landmænd får gennemgået både beregninger og kontraktvilkår, inden de indgår en aftale med en aggregator. For en ekstra indtjening på batteriet skal ikke ske på bekostning af bedriftens egen drift.
Nøgleord
Kontakter
Kent BisgaardEnergirådgiverSpiras
Tlf:23825746kbi@spiras.dkOm Spiras
Spiras er en uafhængig, medlemsejet rådgivningsvirksomhed og stærk forening, der arbejder for at sikre danske landmænd de bedst mulige rammevilkår i hverdagen. Gennem et aktivt bestyrelsesarbejde og en fast plads ved bordet sætter organisationen dagsorden med slagkraftige budskaber og en nysgerrig dialog.
Det politiske arbejde og rådgivningen bygger på sunde, jordnære værdier som troværdighed, høj faglighed og ærlighed, og foreningen møder verden med realisme og stor samfundsbevidsthed. Med stærkt fokus på at bygge bro mellem land og by, pleje kontakten til lokalsamfundene og løfte fortællingen om moderne landbrug, sørger Spiras for at skabe synlighed og reel indflydelse.
Følg pressemeddelelser fra Spiras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spiras
Spiras: Rådgivere bliver brugt som prøveklude for en regulering fyldt med fejl8.10.2026 14:47:40 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlige fejl i den kommende kvælstofregulering sætter både landmænd og rådgivere under pres. Det er hverken værdigt eller fair, mener Søren Laustsen, næstformand i Spiras, der kritiserer myndighedernes håndtering. Landbruget står klar til at levere, men ønskescenariet er at få mere tid til at løse opgaven.
Spiras: Bedre dyrevelfærd skabes i stalden – ikke af kontrollanter2.10.2026 13:57:33 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil opruste dyrevelfærdskontrollen markant med en ny styrelse, flere kontrolbesøg og over 100 ekstra medarbejdere. Men hvis målet er bedre dyrevelfærd, bør investeringer i stalde, teknologi og uddannelse også på bordet, mener Spiras.
Spiras: Reglerne skal være kendt, før regningen lander28.9.2026 15:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd står midt i efterårsarbejdet og træffer lige nu beslutninger, der får økonomiske konsekvenser langt ind i 2027. Problemet er bare, at væsentlige dele af rammerne fortsat er usikre. Det er ikke rimelige vilkår for et erhverv, mener formanden for Spiras, Poul Christensen.
Spiras: Regeringen kræver bedre grisestalde – og forbyder landmændene at bygge dem23.9.2026 14:32:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan nye og større konventionelle grisestalde ikke godkendes, mens regeringen forhandler om fremtidens rammer for griseproduktionen. Det er et frontalangreb på udviklingen af dansk griseproduktion, mener Martin Lambert, bestyrelsesmedlem i Spiras og medlem af Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Spiras: Landbrugets egne penge skal betale for dyrere kvælstofregulering23.9.2026 11:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Allerede inden den nye kvælstofregulering er trådt i kraft, vokser kompensationsregningen med knap 700 millioner kroner. Samtidig hentes 192 millioner kroner fra reserven til pyrolyse. – Det er svært at kalde det kompensation, når en del af regningen betales med penge, der allerede var afsat til landbrugets grønne omstilling, mener Poul Christensen, formand i Spiras.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum