Billund Kommune

Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet

20.10.2026 08:17:55 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.

Billund Kommunes nye Ungeråd har holdt sit første møde og har udvalgt en række emner, det vil fokusere på i det kommende år.
Billund Kommunes nye Ungeråd har holdt sit første møde og har udvalgt en række emner, det vil fokusere på i det kommende år.

Tirsdag den 6. oktober mødtes det nye Ungeråd for første gang siden valget. Ungerådets KICK OFF handlede om organisering og planlægning af dette års arbejde. Ungerådet udvalgte en række områder, hvor de vil arbejde målrettet på at gøre en forskel for kommunens unge - bl.a. skabe bedre trivsel, mobilitet og mødesteder. Herudover har Ungerådet et særligt fokus på folkeskolerne. 

Ungerådet besluttede tillige at arbejde mere gruppebaseret med udvalgte indsatser, som kan skabe konkrete resultater. Det betyder, at Ungerådets hidtidige formand, Lau Flohr Rasving Richardt, træder tilbage og bliver menig medlem af rådet, udover hans deltagelse i kommunens mobilitetsudvalg. 

Et år med gode resultater 

“Det har været et spændende år med at arbejde for de ting, som vi unge går op i. Ikke mindst vores fokus på trivsel blandt unge og gode mødesteder har givet super meget mening for mig,” siger Lau. 

Bedre mobilitet for kommunens borgere er også en af de ting, som Ungerådet har sat højt på dagsordenen igennem flere år. Her sidder den afgående formand med i det paragraf 17, stk. 4 udvalg målrettet mobilitet og kollektiv trafik i Billund Kommune, som kommunen nedsatte før sommerferien. 

Åbent mobilitetsmøde for alle unge 

“Vi inviterer den 26. oktober kl. 15.30-17 til åbent mobilitetsmøde i UKH’s lokaler, så vi kan få de unges oplevelser og behov om emnet. Input, som jeg kan bringe videre med mig til udvalget,” siger Lau. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye