DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag
25.9.2026 19:45:35 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.

Uanset om et handicap er fysisk eller psykisk, oplever flere med handicap i følge Danske Handicaporganisationer (DH) at være usynlig i samfundet. DH er med egne ord sat i verden for at vende et liv som usynlig til en tilværelse som synlig og med stor værdi for både arbejdsmarked og det frivillige foreningsliv.
Og det lykkes organisationens Billund afdeling så godt med, at den fredag aften på Frivillig Fredag blev kåret som Årets Sociale Forening 2026 i Billund Kommune foran mere end 300 deltagere i Viadukthal i Filskov.
Fortjener at komme i søgelyset
"Vi har rigtig mange foreninger i Billund Kommune, som alle gør en fantastisk indsats for den målgruppe, der er en del af deres forening. Det var derfor heller ikke en let øvelse at vælge mellem de mange forskellige indstillede. Men valget faldt på DH Billund og for deres store arbejde for at synliggøre mange forskellige handicaps og for at sætte fokus på, hvordan medborgere med handicap – synligt eller usynligt - også kan være et aktiv for arbejdspladser og fritidslivet, siger Karina Vestergaard, formand for Frivilligrådet.
Frivillig Fredag er Danmarks nationale frivillighedsdag og benyttes traditionen tro til at hylde frivillige fra det sociale område, der hver eneste dag eller uge året rundt gør en stor indsats for fællesskabet - helt uden at modtage løn for det. Det sker med en fest, som Billund Kommunes Frivilligråd sætter rammerne for – herunder mad, drikke og servering ved kommunalbestyrelsen samt underholdning ved Ældre Sagens Mandagscafé i Billund og det lokale kor Vokalias.
Seks sociale foreninger indstillet
Det er borgerne og foreningerne, der indstiller de frivillige foreninger, som de mener, gør sig fortjent til prisen som Årets Sociale Forening. Udover DH Billund var fem øvrige foreninger indstillet:
- Natteravnene i Billund
- headspace Billund Kommune
- Danske Seniorer Billund
- Danske Seniorer Grindsted
- Naturplejeteamet i Billund Kommune
Med kåringen følger en vandrepokal og en kurv fyldt med godter til den vindende forenings frivillige.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum