Unge er blevet vilde med investering: Andelen er næsten fordoblet på fem år
20.10.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde unge voksne under 30 år investerer i dag sine penge. Samtidig ejer de unge flere aktiesparekonti end nogen anden aldersgruppe. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
På bare fem år er andelen af unge danskere, der investerer, næsten fordoblet. Andelen er steget til knap 27 pct. af de 18-29-årige mod kun godt 14 pct. fem år tidligere.
En ny analyse fra Finans Danmark viser dermed, at investering er blevet en langt mere naturlig del af de unges privatøkonomi.
"Vi ser et markant generationsskifte på investeringsmarkedet. Unge starter før end tidligere generationer, og det giver dem en stor fordel, fordi de har mange år til at lade deres opsparing vokse," siger Rasmus Eske Bruun, underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark. Han uddyber, at det samtidig er positivt, fordi flere unge dermed tidligt opbygger erfaring med opsparing og investering, og dermed bliver investering til en mere almindelig del af danskernes privatøkonomi.
Udviklingen ses også på aktiesparekontoen, der især er blevet populær blandt unge voksne. Ved udgangen af juni 2026 havde mere end 173.000 danskere mellem 18 og 29 år en aktiesparekonto. Det svarer til godt 22 pct. af alle aktiesparekonti og gør de unge til den største gruppe af kontoejere.
De unge har indhentet de ældre
Tidligere var investering ellers noget, der typisk kom senere i livet, når boligen var købt, lønnen var steget, og opsparingen var større. Sådan er det ikke længere.
I dag investerer næsten lige så mange 18-29-årige som 40-49-årige. Samtidig er de unge blevet en langt større del af det samlede investormarked. Ifølge Rasmus Eske Bruun er det en kombination af flere ting, der har fået de unge i gang med at investere.
”Investeringskulturen blandt unge har ændret sig mærkbart fra 2020 og frem. Coronanedlukningen tyder på at have været med til at sætte det i gang, og samtidig har digitale platforme og netbanker gjort det nemmere end nogensinde at investere. I samme periode steg aktiekurserne forholdsvis kraftigt, og indførelsen af aktiesparekontoen i 2019 gjorde det samtidig både nemmere og skattemæssigt mere attraktivt at investere, hvilket mange unge har taget til sig,” siger Rasmus Eske Bruun.
Unge investerer mere fornuftigt end rygtet siger
Analysen udfordrer samtidig forestillingen om, at unge primært jagter hurtige gevinster i enkelte populære aktier. Mere end halvdelen af de yngste investorers formue er placeret i investeringsfonde. Blandt de 18-29-årige er 54 pct. af den investerede formue placeret i fonde, mens 44 pct. er investeret i enkeltaktier.
"Der florerer mange investeringsråd på sociale medier, og derfor er det vigtigt at tænke sig om. Men det overordnede billede er positivt. Mange unge investerer faktisk på måder, der giver en god risikospredning, og som er rigtig fornuftig," siger Rasmus Eske Bruun.
De 18-29-årige investorer havde ved udgangen af 2024 i gennemsnit hver investeret knap 125.000 kroner.
Læs hele nyheden her.
Finans Danmark
Finans Danmark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark: Vismændene sår tvivl om grundlaget for særskat på finanssektoren20.10.2026 12:02:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke tegn på overnormal profit i finanssektoren, der kan begrunde en højere særbeskatning, vurderer vismændene. Finans Danmark opfordrer derfor vismændene til at undersøge grundlaget for særskatten nærmere og peger på de betydelige samfundsøkonomiske omkostninger ved at øge beskatningen af finanssektoren.
Høringssvar: Midlertidigt stop for udvidelser kan begrænse investeringer i den grønne omstilling af konventionel griseproduktion15.10.2026 13:32:22 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om et midlertidigt stop for nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion. Stoppet kan begrænse investeringsmulighederne i den grønne omstilling af konventionel griseproduktion i Danmark og skabe usikkerhed om allerede planlagte investeringer.
Høringssvar - Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og forskellige andre love14.10.2026 10:20:27 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovforslag om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og forskellige andre love.
Flere søger lån til boligkøb – men ikke i København13.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for september 2026.
Finanslov: Finans Danmark roser fokus på regelforenkling og investeringer – men efterlyser fair selskabsskat9.10.2026 09:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag indeholder flere positive initiativer, der kan styrke dansk konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt at investere. Til gengæld risikerer det at gøre finansiering dyrere og svække investeringer og vækst, hvis finanssektoren fortsat holdes uden for lettelsen af selskabsskatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum