Copenhagen Capacity

Fra USA til København: Mixx Reality vælger Danmark som base for europæisk vækst

20.10.2026 08:42:52 CEST | Copenhagen Capacity | Pressemeddelelse

Del

Den amerikanske tech-virksomhed Mixx Reality placerer sin europæiske vækstbase i København. Her skal virksomheden udvikle og skalere løsninger inden for AI, spatial computing og immersive web-teknologi. 

Mixx Reality
Mixx Reality

Mixx Reality udvikler digitale løsninger, der gør komplekse data om fysiske steder lettere at forstå og arbejde med. Ved at kombinere kunstig intelligens, spatial computing, 3D, kortdata, projektinformation og andre datakilder kan virksomheden skabe interaktive, browserbaserede oplevelser, hvor forskellige aktører kan se og diskutere det samme projekt på et fælles grundlag. 

For Mixx Reality er København interessant, fordi byen og hovedstadsregionen samler stærke kompetencer inden for blandt andet byudvikling, infrastruktur, arkitektur, ingeniørarbejde, digitalisering og bæredygtig udvikling. 

“Vi tror på, at de største udfordringer ikke kan løses af teknologi alene. Teknologien skal kobles med faglig ekspertise, forskning, politik og de mennesker, der faktisk skal bruge og leve med løsningerne. København giver os mulighed for at arbejde tæt på alle disse perspektiver”, udtaler Damon Hernandez, CEO, Mixx Reality. 

At etablere sig på et nyt marked handler om mere end at registrere et selskab. Det handler også om at forstå markedet, finde de rigtige netværk og identificere de samarbejder, der kan omsætte en international virksomheds kompetencer til lokal vækst.  

Copenhagen Capacity har derfor hjulpet virksomheden med at forstå det danske erhvervsøkosystem, identificere relevante organisationer og skabe forbindelser til potentielle samarbejdspartnere. 

“Når en international virksomhed vælger København som base, er det vores opgave at gøre vejen ind på markedet så enkel og relevant som muligt. Mixx Reality er et godt eksempel på en virksomhed, der kan koble udviklingen af teknologiske løsninger med nogle af de stærke kompetencer og behov, vi har i København”, udtaler Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity. 

Etableringen i København giver dermed Mixx Reality et afsæt for at udvikle nye samarbejder og bringe virksomhedens teknologi i spil på et marked med stærke faglige miljøer og potentiale for international vækst.

Nøgleord

Kontakter

Om Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Vi udnytter Københavns stærke internationale brand, Østdanmarks særlige erhvervsstyrker og Danmarks attraktive erhvervsklima til at tiltrække viden og ressourcer fra hele verden. Målet er at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter landet i at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer. Copenhagen Capacity er en not-for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

Life science konsulenthuset LatticePoint etablerer sig i København med støtte fra Copenhagen Capacity19.2.2026 09:18:13 CET | Pressemeddelelse

LatticePoint, en førende biopharma-rådgivningsvirksomhed specialiseret i prissætning, refusion og værdisætning af aktiver, har annonceret åbningen af deres nye kontor i København, Danmark. Det nye kontor er etableret med bistand fra Copenhagen Capacity, en non-profit organisation, der fokuserer på at tiltrække udenlandske investeringer til Storkøbenhavn-området.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye