Danmark mangler arbejdskraft. Kan kaffe være løsningen?
18.8.2026 09:33:28 CEST | Copenhagen Capacity | Pressemeddelelse
Nyt initiativ fra Copenhagen Capacity bruger kaffe til at forbinde danske virksomheder med internationale kandidater.

Hvad nu, hvis det vigtigste skridt mod det næste job ikke er et stærkt CV, men en kop kaffe?
Det er tanken bag Career Coffee, et nyt initiativ fra Copenhagen Capacity, der skal forbinde danske virksomheder og internationale kandidater.
I Danmark er uformelle kaffemøder en stor del af kulturen omkring netværksopbygning og jobsøgning. Faktisk har fænomenet sin helt egen betegnelse: ”kaffemøder”.
Traditionen omkring kaffemøder har inspireret Copenhagen Capacity til at bruge kaffe som en måde at bringe internationale kandidater og danske arbejdsgivere sammen på – og samtidig give nytilkomne en vigtig indsigt i kulturen omkring jobsøgning i Danmark.
”Mange danske virksomheder oplever udfordringer med at rekruttere dygtige kandidater. Samtidig har vi i Danmark en gruppe højtkvalificerede internationale talenter, som gerne vil gøre karriere her, men som ofte mangler netværket. Career Coffee er vores nyeste og meget konkrete måde til at føre de her to grupper sammen på, samtidig med at vi får formidlet den danske kaffemødekultur”, udtaler Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity.
Fra kaffekop til jobmatch
I samarbejde med kafferisteriet Impact Roasters lanceres en specialudviklet Career Coffee-kaffeblanding, som bliver sendt til virksomheder i hele Danmark med en opfordring til at invitere flere internationale kandidater ind. Kaffen bliver også serveret ved erhvervs- og karriereevents, hvor mange internationale specialister deltager.
Sammen med kaffen kommer en invitation til at blive en del af Copenhagen Capacitys jobportal A State of Denmark, hvor virksomheder i Danmark kan komme i kontakt med højt kvalificerede internationale kandidater, som enten ønsker at flytte til Danmark eller allerede bor her.
Læs mere om Career Coffee: state-of-denmark.com/career-coffee
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn OvergaardAdm. direktørCopenhagen Capacity
Tlf:+4561422504aoc@copcap.comOm Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Vi udnytter Københavns stærke internationale brand, Østdanmarks særlige erhvervsstyrker og Danmarks attraktive erhvervsklima til at tiltrække viden og ressourcer fra hele verden. Målet er at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter landet i at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer. Copenhagen Capacity er en not-for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Fra USA til København: Mixx Reality vælger Danmark som base for europæisk vækst20.10.2026 08:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske tech-virksomhed Mixx Reality placerer sin europæiske vækstbase i København. Her skal virksomheden udvikle og skalere løsninger inden for AI, spatial computing og immersive web-teknologi.
Den Østdanske Filmfond giver tilsagn om 30 millioner kroner til film og tv21.8.2026 11:38:43 CEST | Pressemeddelelse
I sin første uddelingsrunde giver Den Østdanske Filmfond tilsagn om mere end 30 millioner kroner til 30 film- og tv-projekter. Investeringen skal skabe nye fortællinger, arbejdspladser og økonomisk aktivitet i Østdanmark.
Filmfond åbner for ansøgninger med 40, 5 mio. kr. til film- og tv-produktioner i Østdanmark11.6.2026 13:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Med bestyrelsen på plads og en samlet støttepulje på 40,5 mio. kr. er Den Østdanske Filmfond nu klar til at sætte gang i investeringerne i film- og tv-produktioner i regionen.
Aquark Technologies etablerer europæisk datterselskab i Danmark og bliver det første britiske selskab registreret på Niels Bohr Instituttet21.5.2026 12:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Aquark Technologies, der udvikler kvantehardware baseret på kolde atomer til kritisk industri, annoncerer i dag sin ekspansion til Europa med etableringen af det danske datterselskab Aquark Technologies ApS.
Life science konsulenthuset LatticePoint etablerer sig i København med støtte fra Copenhagen Capacity19.2.2026 09:18:13 CET | Pressemeddelelse
LatticePoint, en førende biopharma-rådgivningsvirksomhed specialiseret i prissætning, refusion og værdisætning af aktiver, har annonceret åbningen af deres nye kontor i København, Danmark. Det nye kontor er etableret med bistand fra Copenhagen Capacity, en non-profit organisation, der fokuserer på at tiltrække udenlandske investeringer til Storkøbenhavn-området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum