SMVdanmark

SMVdanmark roser statsministerens fokus på bøvl og bureaukrati i landdistrikterne

6.10.2026 13:20:10 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Del

Statsminister Mette Frederiksens fokus på landdistrikterne og på at gøre det lettere at føre gode lokale idéer ud i livet vækker glæde hos SMVdanmark. Regeringens forslag om en ny indgang, der skal hjælpe kommuner, når regler og statslige myndigheder spænder ben for lokale projekter, er et godt skridt, men skal følges af reel regelforenkling.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark Billede til fri redaktionel brug

Det skal være lettere at skabe udvikling, arbejdspladser og lokale initiativer i hele Danmark. Derfor er SMVdanmark positiv over for statsminister Mette Frederiksens fokus på landdistrikterne og sammenhængen mellem land og by i sin åbningstale. 

Som en del af indsatsen vil regeringen oprette et kontor i Nykøbing Falster, hvor kommuner kan få hjælp og vejledning, hvis lovgivning eller statslige myndigheder står i vejen for lokale projekter. Forslaget skal gøre det lettere at få gode lokale idéer gennem systemet. 

Adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, siger: 

”Det er et godt og konkret forslag at give kommunerne en direkte indgang, hvor de kan få hjælp, når regler eller statslige myndigheder spænder ben for lokale projekter. Alt for mange gode initiativer bliver i dag bremset af bureaukrati og langsom sagsbehandling. Den nye indgang kan være med til at flytte gode idéer fra papirbunkerne og ud i virkeligheden, og det er et klart fremskridt.” 

Vejledning kan ikke stå alene 

SMVdanmark fremhæver dog samtidig, at den nye indgang og bedre vejledning ikke løser problemet alene. Derfor er det også positivt, at statsministeren gentog ambitionen fra regeringsgrundlaget om at mindske de administrative byrder med 25 procent for virksomhederne i 2035. 

”Det hjælper kun et stykke af vejen at gøre det lettere at navigere i reglerne, hvis det grundlæggende problem er reglerne selv. Regeringen skal også tage lugejernet frem og fjerne de regler og byrder, der står i vejen for lokale initiativer og investeringer,” siger Jakob Brandt. 

Behovet er særligt stort i landdistrikterne, hvor lokale virksomheder spiller en afgørende rolle for arbejdspladser og udvikling. 

”Mange landdistrikter kæmper allerede med affolkning og mangelfuld infrastruktur. Her har vi brug for virksomheder og ildsjæle, der skaber arbejdspladser og udvikling. Så skal det offentlige ikke gøre deres arbejde sværere end nødvendigt. Nu skal de gode intentioner omsættes til konkret handling og mindre bureaukrati i hele landet,” siger Jakob Brandt. 

Kontakter

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse

Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.

SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye