Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne
24.9.2026 11:37:34 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.

Arbejdskraftmanglen har udviklet sig meget forskelligt blandt små og store virksomheder i bygge- og anlægssektoren det seneste år. I september melder bygge- og anlægsvirksomheder svarende til 29 pct. af beskæftigelsen blandt SMV’erne om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Blandt de store virksomheder er andelen 16 pct.
Det viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer.
For et år siden var forskellen næsten væk. I september 2025 meldte 30 pct. af SMV’erne og 29 pct. af de store virksomheder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Siden da er andelen blandt de store virksomheder faldet med 13 procentpoint, mens niveauet blandt SMV’erne er uændret. Forskellen skyldes dermed ikke, at arbejdskraftmanglen er blevet mere udbredt blandt SMV’erne, men at den er blevet mindre udbredt blandt de store virksomheder.
- Udviklingen blandt de store virksomheder fortæller ikke hele historien om bygge- og anlægsbranchen. Ser man alene på de store, kan man få indtryk af, at presset fra mangel på arbejdskraft er på vej ned. Det samme billede ser vi ikke blandt SMV’erne, hvor niveauet er uændret fra sidste år, siger Niels Storm Knigge, cheføkonom i SMVdanmark.
Største forskel siden 2021
Forskellen på arbejdskraftsmangel mellem SMV’erne og de store virksomheder i bygge og anlæg er nu på 13 procentpoint. For et år siden var forskellen blot ét procentpoint. Afstanden mellem små og store virksomheder er dermed vokset markant på bare ét år.
Forskellen skiller sig også ud i et længere perspektiv. Man skal mere end fem år tilbage til juni 2021 for at finde en større forskel mellem SMV’erne og de store virksomheder, når det gælder mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Den aktuelle forskel er dermed ikke kun stor sammenlignet med sidste år, men også set i forhold til udviklingen gennem de seneste år.
- Forskellen er ikke kun markant sammenlignet med sidste år. Den er også stor set i et længere perspektiv, og vi skal mere end fem år tilbage for at finde en større afstand mellem små og store byggevirksomheder, siger Niels Storm Knigge.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkNiels Storm KniggeCheføkonom
Tlf:4076 7623knigge@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
Ny analyse: Fire ud af ti SMV’er overvejer at skifte bank, men bremses af besvær7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
38 pct. af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, som opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at skabe mere konkurrence og gennemsigtighed på bankmarkedet.
SMVdanmark roser statsministerens fokus på bøvl og bureaukrati i landdistrikterne6.10.2026 13:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens fokus på landdistrikterne og på at gøre det lettere at føre gode lokale idéer ud i livet vækker glæde hos SMVdanmark. Regeringens forslag om en ny indgang, der skal hjælpe kommuner, når regler og statslige myndigheder spænder ben for lokale projekter, er et godt skridt, men skal følges af reel regelforenkling.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum