Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris
28.9.2026 09:42:04 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.

Når unge i Næstved Kommune har brug for nogen at tale med, står de frivillige i headspace Næstved klar til at lytte. Den indsats bliver nu hædret med den første Trelleborg Fondens Frivilligpris.
Prisen er etableret af Trelleborg Fonden i samarbejde med Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved. Formålet er at sætte fokus på mennesker, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig indsats gennem frivilligt socialt arbejde.
– Frivillige gør en stor forskel for mange mennesker i vores kommune. De skaber relationer, nærvær og fællesskaber, som kommunen ikke kan skabe alene. De frivillige i headspace Næstved er et stærkt eksempel på, hvordan engagement og medmenneskelighed kan gøre en positiv forskel for unge, der har brug for støtte, siger formand for Ældre- og Omsorgsudvalget Nickolai Hamann.
547 samtaler med unge
headspace Næstved åbnede i marts 2025 og tilbyder gratis og fortrolige samtaler til unge, der har brug for nogen at tale med.
Siden åbningen har headspace Næstved haft 547 samtaler med unge. De frivillige lytter, skaber tryghed og hjælper de unge på vej. Derudover bidrager de til gruppeforløb og workshops på skoler og uddannelser og er med til at skabe et stærkt fællesskab omkring indsatsen.
Værdig prismodtager
For Trelleborg Fonden var det netop kombinationen af indsatsen for de unge og de frivilliges engagement, der gjorde headspace Næstved til en værdig modtager af prisen.
– De frivillige i headspace Næstved skaber et trygt sted, hvor unge bliver mødt med omsorg, respekt og nærvær. De hjælper unge med at finde ord for det svære og opleve, at de ikke står alene. Det er præcis den type frivillig indsats, som Trelleborg Fondens Frivilligpris er skabt for at anerkende, siger bestyrelsesmedlem i Trelleborg Fonden Cathrine Riegels Gudbergsen.
I indstillingen til prisen fremhæves det blandt andet, at de frivillige møder trofast op uge efter uge og udgør fundamentet for headspace Næstveds arbejde med unge.
– De frivillige er ikke et supplement til indsatsen. De er selve fundamentet for, at headspace Næstved kan være det sted, det er for byens unge, lyder det blandt andet i indstillingen.
Spiller forebyggende rolle
For Frivilligcenter Næstved er prisen en anerkendelse af den forebyggende indsats, som frivillige sociale tilbud bidrager med.
– Frivillige sociale tilbud er ofte med til at gribe mennesker, før udfordringerne vokser sig større. Det ser vi tydeligt i headspace Næstved, hvor de frivillige møder unge med tid, nærvær og omsorg. Derfor er de den helt rigtige modtager af årets pris, siger formand for Frivilligcenter Næstved Kirsten Ottenheim.
Fakta om Trelleborg Fondens Frivilligpris
• Prisen uddeles af Trelleborg Fonden i samarbejde med Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved.
• Formålet er at anerkende en særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde i Næstved Kommune.
• Prisen består af et hædersdiplom og 25.000 kroner.
• Prisen uddeles for første gang i 2026.
• De frivillige i headspace Næstved er den første modtager af prisen.
Nøgleord
Kontakter
Nickolai HamannFormand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Næstved Kommune
Tlf:21830431ninham@naestved.dkBilleder

Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum