Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved
21.9.2026 07:00:00 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.

Næstved står over for en markant stigning i behovet for ungdomsboliger i de kommende år. Med Zealand - Sjællands Erhvervsakademis nye engelsksprogede uddannelser i bygningskonstruktion og cyber security forventes op mod 100 internationale studerende årligt at komme til byen fra 2027.
Det betyder, at der inden for tre år vil være behov for op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger - og kommunens foreløbige dialog med markedet tyder på, at der er stor interesse for at investere i både hurtige og langsigtede løsninger.
Borgmester Kenneth Sørensen fremhæver, at der er bred politisk opbakning til at realisere Næstveds potentiale som uddannelsesby.
“Vi skal sikre de boliger og den infrastruktur, der gør det attraktivt for studerende at bosætte sig her. Det er positivt at se den store interesse fra markedet - og vi er klar til at arbejde hurtigt og konstruktivt for at nå i mål,” siger han.
Udvikler attraktivt studiemiljø
Zealands rektor, Rasmus Frimodt, understreger, at uddannelsesinstitutionen arbejder målrettet på at skabe et stærkt studiemiljø for de kommende internationale studerende.
“Vi er i fuld gang med at udvikle et attraktivt studiemiljø på Zealand, hvor både faglighed og fællesskab er i centrum. For at lykkes har de studerende brug for gode ungdomsboliger og adgang til studiejobs, og derfor er det afgørende, at vi sammen med kommunen og lokale virksomheder får skabt de rette rammer,” siger han.
Zealand og Næstved Kommune vil samarbejde om at sikre studiejobs til internationale studerende, som kan modtage dansk SU, hvis de har et studiejob minimum 10-12 timer om ugen i mindst 10 uger i træk. Et tæt samarbejde med lokale virksomheder skal ligeledes hjælpe de studerende med at etablere sig og blive en aktiv del af byen.
Hurtige etableringer og permanente løsninger
Centerchef i Center for Ejendomme og Indkøb i Næstved Kommune, Morten Reuber vurderer, at behovet for boliger skal løses gennem flere parallelle spor.
Modulbyggeri kan sikre hurtig etablering inden for 1-2 år, mens konvertering af eksisterende boliger - eksempelvis større lejligheder eller boliger med tomgang - kan give ekstra kapacitet på kort sigt. På længere sigt vil nybyggeri på egnede matrikler være nødvendigt.
Centerchef Morten Reuber peger på, at presset på kapaciteten allerede er tydeligt.
“Vi ser et betydeligt pres på boligkapaciteten allerede nu. Derfor opfordrer vi investorer til at komme med konkrete forslag - både på kommunale og private arealer. Vi er åbne for modulbyggeri, konvertering af eksisterende boliger og nye bæredygtige byggerier,” siger han.
Med de nye uddannelser, den stigende efterspørgsel på boliger og en tydelig investeringsvilje i markedet vil Næstved nu styrke sin position som uddannelsesby ved skabe attraktive rammer for unge, der ønsker at uddanne sig og bo i kommunen.
Fakta om studiejob og SU
Internationale studerende kan modtage dansk SU, hvis de har et studiejob minimum 10-12 timer om ugen i mindst 10 uger i træk. De udenlandske studerende kan søge SU fra den dag, deres ansættelse starter, og det er vigtigt, at de herfra arbejder mindst 10-12 timer om ugen i de første 10 uger efter, at de er blevet godkendt til SU. Gør de det, opnår de status som arbejdstager efter EU-retten.
Læs mere her: Du arbejder i Danmark | SU
Nøgleord
Kontakter
Kenneth SørensenBorgmesterNæstved Kommune
Tlf:21814776borgmester@naestved.dkRasmus FrimodtRektor Zealand
Tlf:5076 2601rafr@zealand.dkMorten ReuberCenterchefCenter for Ejendomme
Tlf:30584362morrni@naestved.dkBilleder

Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum