Så få nye lægemidler er nået ud til patienterne i år

En opgørelse over Medicinrådets vurderinger viser, at Rådet indtil nu kun har anbefalet knap 24 pct. af de nye lægemidler i 2026, mens 30 pct. er blevet afvist. Det betyder, at lægemidlerne ikke gøres tilgængelige som en del af standardbehandlingen for patienterne på de danske sygehuse. 

”Det vidner om, at det er et meget lille nåleøje, nye lægemidler skal igennem i Medicinrådet, for at patienter kan få adgang til behandling på de danske sygehuse, og det bør vi have en politisk debat om,” siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.  

Medicinrådet indførte den 1. juni en ny hurtig proces for en særlig type immunterapi på kræftområdet. Det betød, at behandlinger som Medicinrådet ikke tidligere havde anbefalet for over 20 nye patientgrupper – såkaldte indikationsudvidelser - blev gjort tilgængelige for læger og patienter – en ordning, som man i Lif har efterspurgt og er meget positiv overfor. 

Men ser man på øvrige lægemidler, står det desværre ikke helt så godt til. Tværtimod er der lang vej igen, hvis Rådet her i efteråret skal nå op på niveauet fra tidligere år, hvor op imod halvdelen af nye lægemidler blev anbefalet. 

”Når Medicinrådet selv fornyeligt har meldt ud, at de har anbefalet over halvdelen af de lægemidler, de har vurderet i år, skyldes det indførslen af den nye fasttrask-ordning, som på én gang giver adgang til en række nye indikationer. For øvrige lægemidler ser det knap så positivt ud. Tværtimod ser det ud til, at det er blevet sværere for nye innovative lægemidler at blive anbefalet i Medicinrådet,” siger Louise Broe. 

Værst står det til for sjældne sygdomme 

Lif peger på en manglende anerkendelse af værdien af nye lægemidler, hvor Medicinrådet har en meget restriktiv tilgang til vurdering af den langsigtede effekt og lader usikkerhed om størrelsen af den langsigtede effekt fylde mere end hensynet til adgang til et nyt lægemiddel. Konkret betyder det ifølge Louise Broe, at værdien tales ned, usikkerheden tales op, og lægemidlet kommer til at fremstå mindre omkostningseffektivt. 

Og værst ser situationen ud for patienter, der er ramt af sjældne sygdomme. Her har nåleøjet udviklet sig til en stopklods: Hele 68 pct. – eller 11 ud af 16 nye behandlinger – er blevet afvist af Medicinrådet indtil videre i 2026. 

”Det er en dybt bekymrende udvikling for en patientgruppe, der i forvejen står i en sårbar situation. Ved sjældne sygdomme er patientgrupperne af naturlige årsager meget små, og datagrundlaget vil derfor ofte være begrænset. Når Medicinrådet lader den usikkerhed føre til afslag i 68 procent af tilfældene, lader man reelt disse patienter i stikken uden adgang til moderne behandling,” siger Louise Broe. 

Netop nu er der igangsat en længe ventet evaluering af Medicinrådet, og i Lif har man nogle klare ønsker til, hvad man bør se på.   

Lif efterspørger: 

1. Et klart politisk mandat: Medicinrådet skal have et nyt politisk mandat, der klart vægter adgang til nye innovative lægemidler.  

2. Et transparent beslutningsgrundlag: Det skal være tydeligt, hvordan Folketingets principper for prioritering inddrages i Rådets beslutninger, og det skal være klart for patienter, klinikere og virksomheder, hvad der ligger til grund for en afvisning af nye lægemidler som standardbehandling. 

3. At usikkerhed skal håndteres – ikke straffes: Medicinrådet skal anlægge en langt mere pragmatisk tilgang til usikkerhed om størrelsen om effekt. Usikkerhed må ikke være årsag til afvisning af adgang til nye lægemidler.  

4. Den rette balance i Rådets sammensætning: Danske Regioner skal sikre, at Rådet i sin sammensætning har den rette balance mellem faglighed, patientperspektiv og økonomi.  

5. Et særligt spor for små og sjældne sygdomme: En mere fleksibel proces for vurdering af lægemidler til små og sjældne sygdomme skal sikre lige adgang til behandling.  

Læs mere på lif.dk.