Lif Lægemiddelindustriforeningen

Uden medicinalindustrien falder væksten markant

20.10.2026 14:35:06 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse

Del

Vismændene spår en markant lavere vækst i dansk økonomi i de kommende år, idet forventningen er, at medicinalindustriens vækstbidrag til BNP aftager.

Når vismændene spår, at vores ekstraordinære bidrag flader ud, bør det få de politiske advarselslamper til at blinke rødt på Christiansborg, siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz.
Når vismændene spår, at vores ekstraordinære bidrag flader ud, bør det få de politiske advarselslamper til at blinke rødt på Christiansborg, siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz.

I år ventes bruttonationalproduktet (BNP) at vokse med 4,2 procent. Den høje vækst er imidlertid særligt drevet af medicinalindustrien, og rapporten peger på en mere afdæmpet produktionsfremgang i de kommende år. Det betyder, at væksten i 2027 og 2028 spås at lande på henholdsvis 1,8 og 1,3 procent: 

”I prognosen forventes det, at det ekstraordinære bidrag fra medicinalindustrien ophører de kommende år, og at der i stedet er udsigt til vækst på omtrent samme niveau som den resterende del af de private byerhverv,” lyder det i rapporten.  

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen, Lif, bør prognosen være et wake up call for politikerne.   

”Vismændenes rapport viser med al tydelighed, hvor afgørende medicinalindustrien har været og er for Danmarks økonomiske succes. Vi har båret en overordentlig stor del af den nationale økonomiske vækst og uden samme bidrag, så lander vi på et helt andet vækstniveau,” siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif og fortsætter:  

”Vi har med andre ord i en længere årrække leveret det økonomiske fundament, der er med til at give politikerne historisk store råderum at dele ud af. Når vismændene spår, at vores ekstraordinære bidrag flader ud, bør det få de politiske advarselslamper til at blinke rødt på Christiansborg,” lyder det.  

Han peger på, at de eksporterende erhverv, som skaber fremgangen i dansk økonomi, har brug for et konstant og vedvarende fokus på en styrket konkurrenceevne. Særligt i lyset af en situation med udfordrende globale handelsvilkår og konkurrence fra Kina og USA. 

”Det her understreger jo, at det vi har vænnet os til, ikke er en selvfølge. Hvis politikerne også i fremtiden vil have råderum til at investere i velfærd og en vækstrate, der ligger i den høje ende i Europa, så er de også nødt til at geninvestere noget i rammevilkårene for erhvervslivet herunder life science-sektoren, som tjener penge hjem til Danmark.”  

Nøgleord

Kontakter

Anne-Line Lykkegaard BudolfsenPresse- og kommunikationskonsulent i Lif

Tlf:40259735alb@lif.dk

Om Lægemiddelindustriforeningen

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye