Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken
4.9.2026 09:01:25 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.

Når Restaurant um åbner dørene ud mod Kildeparken, er det med et bredt sortiment af friskrullet sushi, varme asiatiskinspirerede retter og små lækre sides ad libitum for bare 279 kr. per person. Og så er det med et løfte om samme gode kvalitet, som restauranten i AKKC allerede er kendt for.
- Hele konceptet for Restaurant um er, at ”spis så meget du vil” ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten. Hverken på råvarer, tilberedning, servering eller stemning, fortæller Michel Lycoops, der er ejer af Podium.
På den måde passer den nye restaurant perfekt i både Podiums portefølje, der udover Restaurant um også tæller Podium i AKKC, Aalborg Tårnet og Skydepavillonen, og til AKKC's ambitioner.
- AKKC er kendt som huset med de mange scener. Og med tilføjelsen af um har vi endnu et sted, hvor vi kan give vores gæster en helt særlig oplevelse. Jeg glæder mig over, at Michel og Jhen slår dørene op for endnu en scene fyldt med kvalitet, siger Nicolaj Holm, der er administrerende direktør i AKKC.
Next level sushi-oplevelse med udsigt til Kildeparken
For at kunne specialisere restauranten i det asiatiske køkken, har Podium ansat Jhen Cortez, der er sushikok og et kendt ansigt på Aalborgs madscene. Sammen har de skabt et sted, hvor gæsterne kan læne sig tilbage og blive forkælet med retter, der deles ved bordet og med særligt udvalgte drikkevarer.
- På Restaurant um møder sushi social dining. Det skal være en hyggelig oplevelse fuld af nærvær og smagsoplevelser at komme her. Ambitionen med Restaurant um er, at give vores gæster en next level sushi-oplevelse fuld af god smag, hygge og nærvær. Og så er der selvfølgelig også masser at vælge imellem, selvom man ikke er til sushi. Restaurant um er for alle, fortæller Jhen Cortez, der er ansvarlig for driften af Restaurant um.
Der er altså en wow-oplevelse i vente – både for sushi-elskerne og for dem, der helst vil være fri for kombinationen af rå fisk, ris og tang.
De første to uger af restaurantens åbningstid er dedikeret til restaurant-festivalen Aalborg Eat Out, hvor gæsterne får ad libitum sushi og sides inkl. en velkomstdrink for 299 kr.
Fra mandag d. 5. oktober er restauranten åben hver aften fra 17.00-22.00, og prisen for sushi og sides ad libitum er 279 kr. Det er allerede nu muligt at booke bord fra 5. oktober via restaurantens hjemmeside. I løbet af de næste måneder bliver det også muligt at bestille takeaway.
En del af Podium
Restaurant um er placeret i stueetagen i AKKC med adgang både fra Kildeparken og fra AKKC’s hovedindgang på Europa Plads 4. Imens Restaurant um serverer sushi og sides hver aften, er det stadig Podium, der leverer forplejning til møder, messer og konferencer i AKKC. På samme måde er det fortsat muligt at nyde kulturtapas før en forestilling i Podium på 1. sal i AKKC, ligesom Podium også fortsat vil afvikle private selskaber og erhvervsarrangementer på 1. sal i AKKC.
Restaurant um holder åbent alle ugens dage fra 17:00-22:00. Det er allerede nu muligt at booke bord på Restaurant um på www.restaurantpodium.dk/um. Kontakt Michel Lycoops på 42 33 46 43 for yderligere information.
Kontakter
Michel LycoopsAKKC Restaurant ApS
Tlf:42334643mily@akkc.dkBilleder

Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Naalakkersuisoq: Der vil ske politiske ændringer på baggrund af PolarExpo12.10.2026 12:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Da PolarExpo fandt sted i Ilulissat tirsdag til torsdag i sidste uge mødtes Grønlands fiskere, fagorganisationer, forskere og politikere. Og resultatet bliver formentlig reel politisk forandring for fiskeriet.
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
Verdens første Taste Film uden for UK lander i Danmark29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en smagsrejse til Storbritannien har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) hentet den virale, internationale succes Taste Film til Danmark som det første venue i verden uden for UK. Resultatet er en filmoplevelse, hvor publikum ikke bare ser en film – de smager den. Bogstavelig talt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum