Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program
7.9.2026 12:02:58 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.

Efter en stærk debut i foråret præsenterer AKKC nu Leading Forward 2027. Ledelseskonferencen indeholder endnu engang to spor: Et om teknologi og et om organisation & ledelse. Årets keynote er Mads Nipper, en af Danmarks mest erfarne og markante topchefer, der med sine erfaringer fra Grundfos, Ørsted og LEGO reflekterer over jobbet som topchef. Programmet tæller blandt andet også Mikkel Severin, der rådgiver topledere i emotionel intelligens. Og ligesom sidst binder Mads Steffensen og A-lederne en sløjfe om dagens samtaler, debatter og oplæg. På den måde følger Leading Forward 2027 opskriften fra sidst.
-
Vi kunne mærke, at Leading Forward ramte noget. Allerede under konferencen stod det klart for os, at der både er interesse og behov for et sted, hvor man kan blive klogere på, hvordan vi leder i en verden, der hele tiden forandrer sig, siger Lars Rønnov, Chief Commercial Officer i AKKC.
Jylland har manglet en stor fremadskuende ledelseskonference
Denne gang er konferencen bakket op af tre stærke samarbejdspartnere. Nemlig Erhvervshus Nordjylland, Lederne Himmerland og Aalborg University Business School.
-
Vi lever i en tid, hvor vi alle sammen er nødt til at genbesøge det kompas, vi som ledere er vant til at navigere ud fra. Udfordringerne er anderledes og langt mere komplekse, og det kalder på nybrud, nysgerrighed og nytænkning. Leading Forward giver os et rum, hvor vi på tværs af organisationer kan pudse og ryste kompasset, dele viden og erfaringer — og sammen blive klogere på, hvordan vi skal navigere mod en bære- og konkurrencedygtig fremtid, siger Mette Vinther Larsen, Head of Aalborg University Business School.
Torben Abildgaard, afdelingsbestyrelsesmedlem i Lederne Himmerland fortsætter
-
Der har manglet en stor fremadskuende ledelseskonference i Jylland. Det gør der ikke længere. Det beviste Leading Forward 2026. Og det vil vi i Lederne gerne støtte op om og være en del af. Derfor er vi trådt ind i partnerkredsen bag Leading Forward 2027, siger Abildgaard.
For Erhvervshus Nordjylland, der deltog som udstiller på Leading Forward 2026, er konferencen en mulighed for at sætte fokus på nogle af de ledelsesmæssige valg, der får stadig større betydning for virksomheders udvikling og konkurrencekraft.
-
Hvis nordjyske virksomheder skal stå stærkt i de kommende år, kræver det, at de formår at omsætte ny teknologi, nye kompetencebehov og forandringer i omverdenen i deres forretningsudvikling. Det stiller store krav til ledelsen, og her skaber Leading Forward et rum, hvor ledere kan hente ny viden, udfordre deres perspektiver og dele erfaringer med andre. Derfor giver det god mening for os at være med til at udvikle konferencen, siger Lars Erik Jønsson, adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland.
Topledere, eksperter og netværk på programmet
Udover Mads Nipper, Mikkel Severin og Mads Steffensen tæller næste års Leading Forward flere markante profiler. På teknologisporet kan deltagerne opleve David Guldager, der er en af Danmarks mest markante formidlere af digitale trends og ny teknologi og Søren Lind Therkildsen, der er COO i GomSpace. I det parallelle spor, Organisation & ledelse, indtages scenen af Mette Louise Kaagard, Partner and Commercial Chief AI Officer i Netcompany og Nana Bule, tidligere CEO for Microsoft Danmark og Island og nuværende rådgiver for Goldman Sachs, i en samtale om hvordan man leder i en tid, hvor hastig teknologisk udvikling påvirker både opgaver, medarbejdere og organisationer.
Selvom programmet er spækket med spændende profiler, bliver der rig lejlighed til at netværke – både i løbet af dagen og til den efterfølgende netværksmiddag.
-
Vi har valgt at prioritere tid til netværk i programmet. Både med en kop kaffe, en god frokost og en cocktail eller mocktail i hånden. Det er en vigtig del af konferenceoplevelsen, når en ledergruppe tager en hel dag ud af kalenderen. Det oplevede vi også sidst – der er stor værdi i alle de uformelle snakke på tværs af brancher og postnumre, afslutter Rønnov.
Leading Forward 2026 finder sted torsdag 15. april 2027 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Billetter og det fulde program findes på https://akkc.dk/event/leading-forward/
Kontakter
Lars RønnovKommerciel chef
Tlf:21655228lr@akkc.dkBilleder
Links
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Naalakkersuisoq: Der vil ske politiske ændringer på baggrund af PolarExpo12.10.2026 12:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Da PolarExpo fandt sted i Ilulissat tirsdag til torsdag i sidste uge mødtes Grønlands fiskere, fagorganisationer, forskere og politikere. Og resultatet bliver formentlig reel politisk forandring for fiskeriet.
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken4.9.2026 09:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.
Verdens første Taste Film uden for UK lander i Danmark29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en smagsrejse til Storbritannien har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) hentet den virale, internationale succes Taste Film til Danmark som det første venue i verden uden for UK. Resultatet er en filmoplevelse, hvor publikum ikke bare ser en film – de smager den. Bogstavelig talt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

