Den Grønne Ungdomsbevægelse

Stor demonstration i Kalundborg på mandag: Folketingspolitiker holder tale foran Danmarks største olieraffinaderi

15.8.2026 16:13:50 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

Når hundredvis af borgere og aktivister fra Danmark og resten af Europa mandag mødes foran Danmarks største olieraffinaderi i Kalundborg, er det første gang, der demonstreres mod raffinaderiet. Demonstrationen er en del af kampagnen Bryd Kæden, som i disse uger sætter fokus på Danmarks rolle i globale forsyningskæder 

Kalundborg Refinery
Kalundborg Refinery Julius Sort

Mandag 17. august marcherer hundredevis af aktivister og lokale foran Kalundborg Refinery for at kræve en grøn og retfærdig dansk energipolitik. Folketingspolitikeren Elise Sydendal (Å) og forfatteren Carsten Jensen samt lokale borgere vil holde taler, og bandet Nausia og sangeren Agnes Ea vil give koncerter.  

Julius Sort, som er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, udtaler om baggrunden for demonstrationen: “Kalundborg Refinery, som er ejet af den schweiziske virksomhed Kleisch Group, raffinerer årligt 5,5 millioner tønder råolie og står i skrivende stund for 15% af den årlige energiforsyning i Danmark. Det er dermed et af de klareste eksempler på den danske afhængighed af fossile brændsler, som også bærer et stort ansvar i det globale klimakollaps.” 

Med i demonstrationen er også Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, som er en gruppe af lokale, der er bekymrede for raffinaderiets “bæredygtighedsstrategi”. Strategien indebærer, at 200.000 tons CO2 skal indfanges og derefter lagres i undergrunden ved Havnsø, hvilket kaldes CCS-lagring. Bekymringen skyldes, at erfaringer fra udlandet melder om helbredsrisici, store omkostninger for skatteborgerne og udeblivende klimareduktioner. “Lagringen risikerer”, påpeger Astrid Theresa Blom fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, “at skabe en ny generationsforurening og indregner samtidig kun Co2-udledningen fra selve raffineringsprocessen. De 200.000 tons udgør derved kun en lillebitte brøkdel af det samlede udslip, som raffinaderiet står for.” 

Om de lokale risici udtaler Kim Ejler fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev: “Alle, der bor ovenpå et CO2-depot, skal i århundreder leve med risikoen for CO2-forgiftning og miljøkatastrofer, hvis den deponerede CO2 finder vej ind i menneskers boliger og ud i naturen. De fossile industrier har opfundet CCS for at kunne fortsætte deres forretning, og nu skal vi altså så være Danmark og Europas CO2-skraldespand, fordi de fossile industrier vil undgå at omstille deres produktion.” 

Aktivisterne går til demonstration med følgende krav: 

1. Et forbud mod nye olielicenser på dansk territorie nu

2. En akut reduktion af fossile udledninger og en plan for hurtig udfasning af den fossile sektor

3. En jobgaranti til de arbejdere, som i forbindelse med udfasningen af denne sektor mister deres jobs, herunder arbejdstagerne på Kalundborg Refinery 

4. Teknologien Carbon Capture and Storage skal være absolut sidste udvej - aldrig en undskyldning for at fortsætte udledninger, der ellers kan reduceres ved kilden 

5. CO2-lagring må ikke finde sted under landområder og beskyttede havområder 

Demonstrationen er en del af aktionsrækken Bryd Kæden, hvor aktivisterne indtil videre har opholdt sig i Jylland og lavet en aktion ved Cheminova. 

Kontakter

Henvendelser ifbm Bryd Kæden: William Ballin

Tlf:91775488

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lige nu blokerer fagforeningsmedlemmer og aktivister Fagbevægelsens Hovedorganisation hovedsæde på Islands Brygge28.10.2026 16:37:12 CET | Pressemeddelelse

En større gruppe fagforeningsmedlemmer og aktivister blokerer Fagbevægelsens Hovedorganisations forretningsudvalgsmøde på Islands Brygge i København. Forretningsudvalgsmedlemmerne bliver mødt af deres medlemmer og aktivister med et krav om at de skal tage ansvar for at afvikle ATP`s 2,8 milliarder kr. store investeringer i våbenfabrikker, der sender våben til Israel. Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller arbejdersiden i ATP`s bestyrelse. FH har set passivt til ATP`s investeringer i folkedrab og krigsforbrydelser i årevis. ATP investerer i våbenfirmaerne Terma, Lockheed Martin, Kongsberg Gruppen, General Dynamics, Northrop Grumann, Rheinmetal, Leonardo, Rolls-Royce, Rtx Corp og Palantir Technologies Virksomheder, der er dybt involveret i produktion af F-35-kampfly, Megabomber, missiler og militært udstyr, der anvendes i krigsforbrydelser og i folkedrabet i Gaza og på Vest bredden. Over 100.000 mennesker er blevet dræbt – herunder over 20000 børn – blandt andet som følge af bombard

Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til biodiversitets-COP17 i Armenien25.10.2026 17:01:58 CET | Pressemeddelelse

Den 19. oktober begyndte FN's biodiversitetskonference, COP17, i Armeniens hovedstad Jerevan. Her mødes verdens lande for at gøre status på den historiske biodiversitetsaftale fra 2022, hvor landene lovede at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Men en ny FN-rapport viser, at færre end halvdelen af de vurderede nationale mål er på rette kurs. Derfor er Nina Buch fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget til Armenien for at følge Danmarks rolle i beskytte verdens natur.

Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse

Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye