Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport
1.9.2026 16:47:36 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.

Kampen mod Cheminovas forurening
For få uger siden demonstrerede hundredevis af aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse mod den vestjyske fabrik. Det gjorde de sammen med miljøaktivisten Bjarne Hansen, der repræsenterede den folkelige modstand, der har kæmpet mod Cheminovas katastrofale miljøforureninger i et halvt århundrede.
Aktivisterne krævede et nationalt eksportforbud af pesticider, som er forbudte at bruge i EU, og de krævede en grundig plan for, hvad der skal ske med området omkring fabrikken i tilfælde af en lukning – herunder en plan for oprensning af de 3 generationsforureninger omkring Cheminova og en plan for grøn jobgaranti for fabrikkens hundredevis af medarbejdere.
”Det er netop et scenarie som dette, vi har frygtet, og forsøgt at gøre opmærksom på i månedsvis. Amerikanerne lukker hundredevis af arbejdspladser i Lemvig Kommune og skrider fra oprydningen af flere hundrede tons ekstremt giftigt kemisk affald,”
– Elaia Tølbøll fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Hvem skal rydde op?
Hos Den Grønne Ungdomsbevægelse anses nyheden om Cheminovas lukning som en god nyhed for Danmarks miljø og de påvirkede bønder og lokale i Det Globale Syd. Men fremtidsudsigterne for fortsat eksport af ulovlige pesticider er usikre:
”Vores budskab er for så vidt det samme som før: Indfør et nationalt forbud mod eksport af EU-ulovlige pesticider, så gifteksporten ikke bare får lov at fortsætte med en ny pesticidgigant som ejer.
Kortlægningen af forureningen for hele området omkring fabrikken skal fortsættes, og lad så forurenerne betale, dvs. FMC og de tidligere fabriksejere, Aarhus Universitet.”
– Elaia Tølbøll fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Amerikanske FMC købte Cheminova af Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) for 12 år siden. Aarhus Universitet, der havde ejet fabrikken i årtier, tjente milliarder på salget, men har bidraget minimalt til oprensningen af giftdepoterne omkring fabrikken. Dog har AUFF allerede anerkendt et medansvar, ved i 2020 at donere 125 mio. kr. til Høfde 42. Det udgør under 4 % af salgsprovenuet og dækker kun ét af de tre forureningssteder.
Den Grønne Ungdomsbevægelse kræver derfor, at AUFF udvider bidraget proportionalt, så det også dækker den gamle fabriksgrund (af Region Midtjylland estimeret til at koste over 4 mia. kr.) og den nuværende, aktive fabriksgrund.
Hvem sikrer nye, grønne jobs?
FMC Rønland har været udfordret i årevis af dårlig økonomi, enorme søgsmål efter arbejdsulykker med deres kemikalieaffald i Tyskland, tiltagende upopularitet og problemer med miljøgodkendelser. Det er derfor ingen overraskelse, at fabrikken lukker, men Laurits Pedersen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse forklarer, at en lukning kan se ud på mange måder, og uddyber:
“Vi er enormt skuffede over, hvordan FMC Rønland har valgt at lukke fabrikken og fyre medarbejderne uden skyggen af en plan for, hvad der skal ske med arbejdspladserne eller med generationsforureningerne. Vi kræver en grøn jobgaranti for FMC Rønlands ansatte, herunder de nyligt fyrede arbejdere, og appellerer til Folketingets retsordfører og ministerierne om at lægge en national strategi for grøn jobgaranti, så vi i fremtiden kan løse omstillingen af forurenende industrier på en retfærdig måde.”
Laurits Pedersen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Nøgleord
Kontakter
Elaia TølbøllDen Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:61261382Laurits PedersenDen Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:+4540436266Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu blokerer fagforeningsmedlemmer og aktivister Fagbevægelsens Hovedorganisation hovedsæde på Islands Brygge28.10.2026 16:37:12 CET | Pressemeddelelse
En større gruppe fagforeningsmedlemmer og aktivister blokerer Fagbevægelsens Hovedorganisations forretningsudvalgsmøde på Islands Brygge i København. Forretningsudvalgsmedlemmerne bliver mødt af deres medlemmer og aktivister med et krav om at de skal tage ansvar for at afvikle ATP`s 2,8 milliarder kr. store investeringer i våbenfabrikker, der sender våben til Israel. Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller arbejdersiden i ATP`s bestyrelse. FH har set passivt til ATP`s investeringer i folkedrab og krigsforbrydelser i årevis. ATP investerer i våbenfirmaerne Terma, Lockheed Martin, Kongsberg Gruppen, General Dynamics, Northrop Grumann, Rheinmetal, Leonardo, Rolls-Royce, Rtx Corp og Palantir Technologies Virksomheder, der er dybt involveret i produktion af F-35-kampfly, Megabomber, missiler og militært udstyr, der anvendes i krigsforbrydelser og i folkedrabet i Gaza og på Vest bredden. Over 100.000 mennesker er blevet dræbt – herunder over 20000 børn – blandt andet som følge af bombard
Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til biodiversitets-COP17 i Armenien25.10.2026 17:01:58 CET | Pressemeddelelse
Den 19. oktober begyndte FN's biodiversitetskonference, COP17, i Armeniens hovedstad Jerevan. Her mødes verdens lande for at gøre status på den historiske biodiversitetsaftale fra 2022, hvor landene lovede at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Men en ny FN-rapport viser, at færre end halvdelen af de vurderede nationale mål er på rette kurs. Derfor er Nina Buch fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget til Armenien for at følge Danmarks rolle i beskytte verdens natur.
Folketingets åbning: Organisationer siger nej til nye olie- og gasfelter i Nordsøen6.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Til Folketingets åbningsdag samles en række organisationer på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod en forlængelse af olielicenserne i Nordsøen og åbningen af det nye Adda-felt.
Lige nu blokerer aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks hovedkvarter på Langeliniekaj2.9.2026 13:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks bestyrelsesmøde på Langeliniekaj i København. Bestyrelsesmedlemmerne bliver mødt af vrede og et krav om afinvestering fra de våbenvirksomheder som er medskyldige i folkemordet i Gaza. Aktivisterne er trængt ind i bygningen og blokerer også hovedindgangen indefra.
Lige nu: Aktivister blokerer på ny Mærsks hovedkontorer i København21.8.2026 13:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af aktionsrækken Bryd Kæden blokerer hundredvis af Palæstina- og klimaaktivister i øjeblikket vejene rundt om Mærsks hovedkontor i København. De protesterer mod shippingvirksomhedens transport af våbendele til Israels folkedrab i Palæstina. Den svenske aktivist Greta Thunberg er også til stede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum