Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde
27.7.2026 08:56:17 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.

På mødet får deltagerne et overblik over de forskellige muligheder for at give eller få hjælp til digitale opgaver. Der bliver blandt andet informeret om, hvad en digital fuldmagt er, hvem den kan være relevant for, og hvordan man kommer i gang. Derudover gennemgås reglerne for læse- og skriveadgang i Digital Post.
Ifølge Charlotte Møller, leder af Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice, er emnet aktuelt for mange borgere:
– Vi oplever mange henvendelser fra borgere, der gerne vil hjælpe en pårørende med digitale opgaver, men som er usikre på, hvilke muligheder der findes, og hvad reglerne er. Derfor vil vi gerne give borgerne en enkel og forståelig introduktion til digital fuldmagt og læse- og skriveadgang, så de føler sig godt klædt på til at håndtere de digitale løsninger.
Informationsmødet henvender sig både til borgere, der ønsker at oprette en digital fuldmagt, til pårørende, som hjælper andre med digitale opgaver, og til alle andre, der ønsker større indsigt i mulighederne.
Der vil være god tid til spørgsmål, og deltagerne får praktisk vejledning til de forskellige løsninger.
Program
- Hvad er en fuldmagt – og hvorfor kan den være en god idé?
- Hvilke slags fuldmagter findes der?
- Hvad er en digital fuldmagt?
- Hvordan bruger man en digital fuldmagt?
- Læse- og skriveadgang i Digital Post
- Spørgsmål og dialog
Tid og sted
Informationsmødet afholdes tre gange, og det er muligt at deltage både fysisk og digitalt.
- Onsdag den 26. august 2026 kl. 10.00
- Onsdag den 30. september 2026 kl. 19.00
- Torsdag den 1. oktober 2026 kl. 17.00
Praktisk information
Det er gratis at deltage på informationsmøderne, men de kræver tilmelding. Billetter kan reserveres på www.guldborgsund.dk/givendigitalhånd, eller ved henvendelse på biblioteket.
Bibliotek & Borgerservice byder på forplejning til møderne.
Kontakter
Anemone SchweitzKommunikationskonsulent
Tlf:+45 25182927anesc@guldborgsund.dkCharlotte MøllerLeder af Bibliotek & Borgerservice, Center for Borger & Branding
Tlf:25180370cm@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum