Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse
28.9.2026 06:15:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.

Når Nysted igen fyldes med julelys, boder, musik og besøgende i november, bliver det med støtte fra Guldborgsund Kommune. Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har godkendt tilskud på i alt 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen til Eventyrlige Nysted.
66.700 kroner går til årets julemarked, som finder sted den 14. og 15. november. Her åbner borgere deres porte, gårde og haver for besøgende, mens byens gader og pladser fyldes med boder, aktiviteter, musik og underholdning.
Julemarkedet er gratis at besøge og afholdes i år for femte gang. Sidste år lagde mere end 10.000 gæster vejen forbi Nysted, og arrangementet tiltrak også mange besøgende udefra.
Nye rammer for både julemarked og foreningsliv
En del af støtten går til fremstilling af seks transportable træhuse, som skal være med til at give julemarkedet bedre rammer. Husene fremstilles af FGU Lolland-Falster efter et design, der gør det muligt at klappe dem sammen og transportere dem.
De seks træhuse skal ikke kun bruges til julemarkedet. Lokale foreninger i Nysted og omegn får mulighed for at benytte dem til andre arrangementer og aktiviteter året rundt. Der arbejdes samtidig med indkøb af en trailer, som både kan transportere og opbevare husene.
”De nye træhuse er et godt eksempel på, hvordan en investering i én aktivitet kan få betydning for langt mere end det. De skal være med til at skabe gode rammer om julemarkedet, men kan samtidig bruges af lokale foreninger til andre aktiviteter resten af året. På den måde får Nysted nogle fleksible faciliteter, som kan være med til at understøtte både fællesskaber og aktiviteter i byen,” siger Katrine Burmann, formand for Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget.
Guldborgsund Kommune støtter projektet med 142.000 kroner. Det resterende beløb forventes finansieret gennem egenfinansiering, bidrag fra de øvrige brugere og foreninger samt private fonde.
Kontakter
Katrine BurmannFormand, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget
Tlf:25182901bykb@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum