Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres
11.8.2026 15:00:00 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.

Næstved Kommune har nu åbnet udbuddet for vintertjenesten, og selvom solen stadig står højt over sensommeren, er det netop nu, der skal lægges planer for den tid på året, hvor sne, slud og frost kan sætte trafikken på prøve.
Næstved Kommune opfordrer derfor alle – landmænd, anlægsgartnere, små enkeltmandsvirksomheder og større entreprenører - til at byde ind på ruterne, så borgere, pendlere og beredskab kan komme sikkert frem - også når vintervejret viser tænder.
Enkelt og nemt
Driftsleder i Park og Vej, Steffen Søgaard, understreger betydningen af et bredt og stærkt vinterberedskab.
“Vi opfordrer alle - store som små – til at byde ind på ruter. Fremkommeligheden på veje og stier er helt afgørende for både trafiksikkerhed og hverdagslivet i kommunen, og vi gør det så nemt som muligt at blive en del af vintertjenesten. Har man en traktor, og er man interesseret i at hjælpe med at få vintertrafikken til at glide, så vil jeg opfordre til, at man afgiver et tilbud,” siger Steffen Søgaard.
Ordningen er enkel og tilrettelagt, så entreprenørerne hurtigt kan komme i gang.
De leverer traktor eller lastbil, chauffør og timepris - mens kommunen stiller saltspreder, plov, kost, tablet med kort samt klare opgaver og faste ruter til rådighed.
For at sikre, at alle interesserede får den nødvendige viden, inviterer kommunen til et drop‑in orienteringsmøde den 24. august kl. 17.00 på Thurøvej 5 i Næstved, hvor der gives svar på alt fra køretøjskrav til afregning.
Udbuddet er offentliggjort på kommunens hjemmeside: www.naestved.dk/udbud, og fristen for at give bud er 10. september 2026.
Nøgleord
Kontakter
Steffen SøgaardDriftsleder i Park og Vej
Tlf:2220 1026ssmor@naestved.dkBilleder
Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


