Greenpeace klager igen: Godkendelsen af oliefeltet, Hejre, er stadig ulovlig

Energistyrelsens nye tilladelse til at hente olie og gas op af Hejre-feltet i den danske del af Nordsøen er lige så ulovlig som den første og allerede afviste tilladelse. Olieselskabet, INEOS, mangler fortsat at beskrive, hvad udledningerne vil betyde for mennesker, natur og klima, som der står i loven. Greenpeace har derfor indsendt en ny klage til Energiklagenævnet.

“INEOS har leveret tal for, hvor meget CO2 feltet vil udlede. Men de nægter at vurdere, hvad de op til 47,5 millioner tons faktisk betyder for natur og menneskeliv. Det er lidt som at fjerne fartgrænserne på landevejene og kun regne på, hvor stærkt bilerne kommer til at køre, fremfor at se på hvor mange der vil blive kørt ihjel. Og det lever altså ikke op til loven,” siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace Danmark.

I november sidste år underkendte Energiklagenævnet den første tilladelse til Hejre-feltet, fordi de danske myndigheder ikke havde vurderet klimaeffekten af at afbrænde den olie og gas, feltet skal producere - de såkaldte scope 3-udledninger. Det er første gang at en dansk olietilladelse er blevet trukket tilbage, fordi den var ulovlig. INEOS svarede igen ved at sætte et tal på udledningerne. Men ifølge den nye klage, som advokatfirmaet Kontra Advokater har udarbejdet for Greenpeace, er den grundlæggende fejl den samme:

“Energiklagenævnet har allerede slået fast, at vi skal kende de fulde klimakonsekvenser, før man tillader et nyt olie- eller gasfelt. Den nye tilladelse sætter blot et tal på, uden at vurdere konsekvenserne og uden at Energistyrelsen selv tager stilling. Afgørelsen lever derfor ikke op til VVM-direktivets krav,” siger advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater. 

Konsekvenserne kan regnes ud, men er ikke blevet det

Greenpeace fremhæver, at det med moderne klimaforskning er muligt at oversætte et oliefelts udledninger til konkrete menneskelige konsekvenser. En forskning der er fuldt anerkendt. Ifølge Greenpeaces egne udregninger kan udledningerne fra Hejre-feltet f.eks. kobles direkte til op til 10.000 ekstra varmedødsfald globalt. Den type konsekvensvurdering findes hverken i INEOS’ rapport eller i Energistyrelsens afgørelse.

“Pointen er, at det ved hjælp af den nyeste, bredt anerkendte klimaforskning kan lade sig gøre at koble specifikke klimakonsekvenser til specifikke felter. Det viser vi i vores klage, og det er det INEOS skal gøre, hvis de vil leve op til loven. Så er det efterfølgende op til myndighederne at vurdere, om Danmark kan leve med de konsekvenser, og det har jeg meget svært ved at se,” siger Christian Fromberg. 

“En dråbe i havet”

INEOS’ centrale forsvar for at åbne et nyt oliefelt midt i en klimakrise er, at feltet er for lille til at betyde noget i det globale klimaregnskab. Men det argument holder ikke, mener Greenpeace:

“Hvis ‘for lille til at betyde noget’ gælder for Hejre, så gælder det for hvert eneste oliefelt på kloden. Selv verdens største felter betyder jo kun en brøkdel i det samlede globale regnskab. Hvis man skal følge den logik, kan oliegiganterne bare fortsætte med ufortrødent at åbne nye felter mens temperaturen stiger, gletsjerne smelter og vejret bliver mere og mere ekstremt,” siger Christian Fromberg.

Den Internationale Domstol (ICJ) afviste da også netop den tankegang i sin udtalelse fra juli 2025. Her fastslog domstolen, at selv aktiviteter, der isoleret set kan se ubetydelige ud, kan udløse staters pligt til at forebygge klimaskader.

Hertil fremhæver klagen, at INEOS måler Hejre-feltets udledninger op mod teoretiske fremtidsscenarier, hvor verden allerede har skåret kraftigt ned på olie og gas. Den udvikling er ikke på vej. Set mod den faktiske og allerede planlagte globale produktion lægger Hejre sig oven på et CO2-budget, der reelt er brugt op.

”Tilladelsen fra Energistyrelsen er i klar modstrid med formålet med at foretage en forudgående miljøkonsekvensvurdering. Formålet er, at myndigheder og offentligheden skal vide, hvilken betydning projektet vil få for menneskers sundhed, for dyreliv og klimaet i det hele taget, inden der bliver givet en tilladelse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at oplyse, hvor stor en udledning af drivhusgasser projektet vil medføre. Det afgørende er, at der er redegjort for de miljømæssige konsekvenser. Hvilket ikke er sket. Derfor forventer jeg, at Energiklagenævnet også vil erklære den nye tilladelse for ugyldig,” siger Nikolaj Nielsen.

SLUT

FAKTA:

Hovedpunkterne i Greenpeaces klage:

1. Drivhusgasudslippet er nu fremlagt, men konsekvenserne er ikke vurderet. Miljøvurderingen estimerer mængden af CO2, men siger intet om, hvad udledningerne faktisk betyder for hedebølger, ekstremt vejr og menneskers sundhed - sådan som VVM-direktivet kræver. At angive et tal for udledninger er ikke det samme som at vurdere konsekvenserne af projektet.

2. “En dråbe i havet”-argumentet holder ikke. INEOS' og Energistyrelsens logik er, at Hejre-feltet er for lille til at betyde noget globalt. Men med den logik vil intet projekt nogensinde være væsentligt. Den Internationale Domstol (ICJ) afviste i juli 2025 netop den tankegang. 

3. Sammenligningsgrundlaget er urealistisk. Projektet måles op imod teoretiske scenarier, hvor verden allerede har skåret kraftigt ned på fossile brændsler. Det får Hejre-feltet til at se ubetydeligt ud. Men den nedskæring er ikke på vej. Set mod den faktiske og planlagte produktion lægger Hejre sig oven på et CO2-budget, der reelt set allerede er brugt op. 

Høringsprocessen:

Mere end 2.400 borgere og organisationer indsendte i februar høringssvar imod Hejre-projektet, da INEOS’ nye ansøgning var i høring. Det er det største antal høringssvar til et energiprojekt nogensinde i Danmark.