Greenpeace Danmark

Olieindustrien tjener kassen på Danmarks høje benzinpriser

29.10.2026 00:01:00 CET | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse

Del

Cirka 4 milliarder kroner. Så meget har olieindustrien tjent ekstra på danske bilister siden krigen i Iran begyndte. Det svarer til 17 millioner kroner om dagen, viser en ny analyse udarbejdet for Greenpeace. Faktisk er Danmark det EU-land hvor olieindustrien scorer den største ekstra gevinst på benzin.

“De tjener, vi betaler” bliver projiceret op på et brændstoflager på Hamborg Havn i protest mod de svimlende overprofitter på det tyske benzinmarked.
Greenpeace-aktivister projicerede i september 2026 beskeden “De tjener, vi betaler” op på et brændstoflager på Hamborg Havn i protest mod de svimlende overprofitter på det tyske benzinmarked. I Danmark ser vi lignende overprofitter. © Daniel Müller / Greenpeace

Når du som dansker står ved pumpen og fylder benzin på din bil, så er benzinen ikke bare blevet markant dyrere de seneste ti måneder. Faktisk er Danmark det sted i hele EU, hvor benzinprisen er steget mest, og hvor olieindustrien samtidig har haft den største ekstra gevinst.

For hver liter benzin du tanker, tjener olieindustrien i gennemsnit 1,36 kr. mere end før Iran-krigens udbrud den 28. februar. Det viser en ny analyse som EnergyComment Hamburg har udarbejdet for Greenpeace.

Analysen afslører, at prisstigningerne altså ikke alene kan forklares med dyrere råolie eller øgede driftsomkostninger på raffinaderierne og tankstationerne. Fra 1. marts til 19. oktober har olieindustrien tjent omkring 4 milliarder kroner ekstra på salg af benzin og diesel i Danmark. For dig som bilist betyder det, at knap 70 kroner af en tankfuld på 50 liter benzin i gennemsnit går direkte til olieindustrien som ekstra fortjeneste. For en tankfuld diesel er tallet omkring 88 kroner. Det betyder, at vi danskere betaler 38 procent mere pr. liter benzin end gennemsnittet i EU.

En%20graf%20over%20ekstra%20profit%20p%E5%20benzinpriserne%20i%20Danmark.%20Grafen%20viser%2C%20at%20vi%20i%20Danmark%20betaler%20allermest%20-%201%2C37%20kr.%20ekstra%20pr.%20liter%20mod%20et%20EU-gennemsnit%20p%E5%200%2C99%20kr.%20ekstra%20pr.%20liter.
Danmark er det land i EU, hvor olieselskaberne har øget deres fortjeneste mest siden krigen i Iran begyndte. I Danmark har vi i perioden fra 1. marts til 19. oktober betalt 1,37 kr. ekstra pr. liter sammenlignet med januar/februar 2026. © S. Bukold EnergyComment Hamburg

“Danske bilister oplever de største stigninger i oliepriserne i EU, mens olieindustrien scorer milliarder. Der er en direkte pengeoverførsel fra danskeres lommer til olieselskabernes aktionærer,” siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace. 

I hele EU har olieindustrien tjent omkring 268 milliarder kroner ekstra på benzin og diesel siden Irankrigen begyndte. Fortjenesten er steget i alle EU-lande undtagen Malta, hvor staten fastsætter pumpepriserne.

Krisen er en forretning - også i Danmark

“Olieindustrien taler om forsyningssikkerhed, når den vil forlænge oliejagten i den danske del af Nordsøen. Men over for aktionærerne er budskabet et andet: Uro er en god forretning. Det har danske bilister nu mærket ved pumperne i otte måneder. Argumentet om forsyningssikkerhed kommer fra dem, der tjener på usikkerheden,” siger Christian Fromberg.

På en energikonference i London d. 5. oktober sagde TotalEnergies' topchef, Patrick Pouyanné ifølge Financial Times, at han “foretrækker en verden i opbrud frem for den fredelige verden”. Kriser er, ifølge Pouyanné, altså lig med flere penge og muligheder.

I det første halve år af 2026 steg TotalEnergies' overskud med 47 procent.

Danmark står uden for kravet om en skat på overnormale profitter

Greenpeace opfordrer EU til straks at indføre en permanent skat på olieindustriens ekstraordinære fortjenester. Det er noget lande som Tyskland, Spanien og Italien også kæmper for - men Danmark følger ikke trop. Det er selvom en skat på 33 procent ville have sikret den danske statskasse 1,3 milliarder kroner i perioden siden Iran-krigen begyndte. De 33 procent svarer til  den minimumssats, EU midlertidigt vedtog mod de høje energipriser under energikrisen i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

“Pengene fra en særskat vil blandt andet kunne bruges på billigere kollektiv trafik eller som hjælp til en elbil for familier med lave indkomster. Altså på at gøre danskerne fri af olien, så den næste krise ikke rammer lige så hårdt. Hver krone, vi bruger på at komme ud af vores olieafhængighed, er en krone, olieindustrien ikke kan tjene på næste krise,” siger Christian Fromberg.

Læs hele analysen her.

Kontakter

Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark

Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.

Tlf:+45 29294875christian.fromberg@greenpeace.org

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye