Ny rapport: Danskerne bakker op om landbrugets vigtighed, men er uenige om vejen til den grønne omstilling
16.6.2026 10:40:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at danskerne i bred forstand støtter vigtigheden i landbrug og fødevareproduktion. Samtidig peger rapporten på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.

Rapporten A People’s Perspective on the Green Agriculture and Food Transition and the Green Tripartite Agreement in Denmark bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2.505 borgere i Danmark, gennemført i november 2025.
Ifølge rapporten er 80% af respondenterne enige i, at landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for Danmark. Samtidig er mange ikke fuldt bevidste om, hvor stor en del af Danmarks areal der bruges til landbrug. Respondenterne vurderede i gennemsnit andelen til 48%, mens det reelle tal ligger tættere på 60%.
I gennemsnit foreslog respondenterne at reducere landbrugsarealet fra 60% til 55%.
Der er opbakning til den grønne omstilling – men ikke uden bekymringer
Rapporten viser, at danskerne ikke er imod en grøn omstilling af landbruget. Men opbakningen afhænger af, hvad omstillingen indebærer, hvem der bliver berørt, og hvordan konsekvenserne fordeles.
Teknologi er en af de løsninger, der har størst opbakning. Lidt over 60% af respondenterne er enige i, at teknologiske løsninger bør bruges til at gøre landbruget grønnere og mere effektivt.
Der er også relativt bred opbakning til at omlægge produktionen mod fødevarer med lavere klima- og miljøpåvirkning. Til gengæld er reduktion af landbrugsarealer mere omdiskuteret, særligt blandt borgere i landområder. Borgere i landområder er også mere bekymrede end borgere i byområder for, at den grønne trepartsaftale vil lægge en for stor byrde på landmændene. Borgere i byområder ser i højere grad nye muligheder.
Det peger på en central udfordring i implementeringen af den grønne trepartsaftale: Omstillingen skal ikke kun ses som et spørgsmål om regulering, teknologi og arealanvendelse, men også om retfærdighed, lokal påvirkning og tillid.
Forurening, fødevaresikkerhed og landmændenes rolle betyder noget for borgerne
Undersøgelsen viser, at forurening er et af de miljøspørgsmål, som danskerne er mest bekymrede for. Kemisk forurening og forurening, der påvirker vandkvaliteten i vandløb, fjorde og havet, blev rangeret højere end klimaforandringer, biodiversitet og naturbeskyttelse.
Borgerne ser først og fremmest landmænd som ansvarlige for at levere sikre, sunde, kvalitetsprægede og bæredygtige fødevarer samt for at sikre dyrevelfærd. Beskyttelse af miljøet og håndtering af klimaforandringer ses som mindre centrale ansvarsområder. Samtidig ser danskerne nedbrydning af naturressourcer og ekstreme vejrhændelser som risici for fødevaresikkerheden.
Når respondenterne blev spurgt, hvem der bør have ansvar for Danmarks natur- og landbrugsarealer, pegede de ikke på én aktør alene. Landmænd blev tildelt den største andel af ansvaret med 35%, efterfulgt af kommunerne med 28% og Danmarks Naturfredningsforening med 24%.
Det tyder på, at danskerne ser den grønne omstilling som et fælles ansvar på tværs af landmænd, offentlige myndigheder, kommuner og civilsamfund.
Tidlig information og lokale gevinster er afgørende
Et af rapportens centrale fund er, at borgerne ønsker at blive informeret tidligt om lokale projekter under den grønne trepartsaftale. Respondenterne foretrækker også, at sådanne projekter skaber værdi for lokalsamfundet.
Det er særligt vigtigt blandt borgere i landområder, som i højere grad end borgere i byområder lægger vægt på retfærdighed – både i beslutningsprocesserne og i fordelingen af gevinster.
Rapporten viser også, at opbakningen til politiske tiltag varierer betydeligt. Momsfritagelse på mere bæredygtige fødevarer, såsom frugt og grøntsager, får den største opbakning. Omvendt får grønne afgifter på fødevarekøb den laveste opbakning og er det eneste tiltag, hvor modstanden er større end opbakningen.
Samlet set peger rapporten på, at den folkelige accept af den grønne omstilling afhænger af tydelig kommunikation, tidlig inddragelse og en synlig sammenhæng mellem lokale forandringer og bredere samfundsmæssige gevinster.
Om rapporten
Rapporten A People’s Perspective on the Green Agriculture and Food Transition and the Green Tripartite Agreement in Denmark er en del af projektet Green Transition Index ved Aarhus Universitet.
Studiet er gennemført af MAPP Centre og Land-CRAFT ved Aarhus Universitet.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november 2025 af Norstat blandt 2.505 borgere i Danmark. Stikprøven er kvoteudvalgt, så den afspejler den danske befolkning i forhold til køn, alder og region.
Kontakt
Jessica Aschemann-Witzel
Professor
Aarhus Universitet
jeaw@mgmt.au.dk
+45 9350 8332
Nøgleord
Kontakter
Jonathan Torp Henschel
Tlf:41893241jth@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimakroner ikke altid er nok15.6.2026 14:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark satser stort på at vådlægge kulstofrige landbrugsjorder for klimaets skyld, men mange lodsejere tøver eller siger nej. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at modstanden ikke kun handler om penge, men om identitet, ansvar og det, der ligger mellem rækkerne af jord.
Landmænd gør marker til laboratorier11.6.2026 10:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
Hvede kan selv holde på gødningen10.6.2026 09:50:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Mellem havvindmøllerne vokser en ny fødevareindustri frem8.6.2026 10:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum