Landmænd gør marker til laboratorier
11.6.2026 10:49:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.

Traditionelt er agronomisk viden blevet udviklet gennem kontrollerede forsøg på forskningsstationer. Men i takt med udbredelsen af præcisionslandbrug er selve marken blevet et laboratorium, hvor landmænd tester forskellige dyrkningsstrategier under virkelige forhold.
“Landmænd har altid eksperimenteret. Det nye er, at vi nu kan indsamle og analysere data på en måde, som gør erfaringerne langt mere værdifulde for både forskning og praksis,” siger Takashi Tanaka, tenure track adjunkt ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Han er hovedforfatter på den inviterede oversigtsartikel Advanced Data Analytics for On-Farm Experimentation, som er publiceret i tidsskriftet Plant Production Science. Artiklen samler viden fra mere end 100 internationale studier og giver et overblik over de metoder, der kan understøtte fremtidens markforsøg.
Fra forsøgsstation til virkelighed
Klassiske markforsøg har gennem årtier været grundlaget for landbrugsforskning. Men resultater fra små, kontrollerede forsøgsparceller afspejler ikke altid de komplekse forhold, som landmænd møder i praksis.
– Små parcelforsøg er meget stærke til at forstå biologiske mekanismer. Men landmænd driver ikke landbrug på forskningsstationer. Derfor er det vigtigt også at lære af de data, der opstår i virkelige marker, siger Takashi Tanaka.
Moderne landbrugsmaskiner, GPS-teknologi og udbyttemålere registrerer allerede store mængder data. Udfordringen er at skelne mellem reelle effekter af dyrkningsmetoder og den naturlige variation i jordbund, klima og markforhold.
Nye værktøjer til bedre beslutninger
Ifølge forskerne spiller avancerede statistiske modeller, bayesianske metoder og maskinlæring en stadig større rolle i analysen af markdata.
Metoderne gør det muligt at håndtere den kompleksitet, som kendetegner virkelige marker, og kan hjælpe landmænd med at vurdere både gevinster og usikkerheder ved forskellige dyrkningsstrategier.
“I landbruget kan vi aldrig fjerne usikkerheden. Vejret ændrer sig, priserne ændrer sig, og biologiske systemer er komplekse. Derfor har vi brug for værktøjer, der kan håndtere usikkerhed i stedet for at ignorere den,” siger Takashi Tanaka.
Potentiale for både store og små bedrifter
Selv om præcisionslandbrug ofte forbindes med store, højteknologiske bedrifter, peger forskningen på, at metoderne også kan skabe værdi i mindre landbrug verden over.
Nye digitale værktøjer gør det blandt andet muligt at indsamle data via smartphones og enkle sensorer, hvilket kan sænke adgangsbarriererne for landmænd i både Europa, Afrika og Asien.
Forskerne vurderer, at udviklingen kan føre til en mere inkluderende og praksisnær agronomisk forskning, hvor viden i højere grad skabes i samarbejde mellem forskere, rådgivere og landmænd.
“Fremtidens udfordring handler ikke kun om at indsamle flere data. Det handler om at omsætte data til bedre beslutninger. Det er dér, det store potentiale ligger,” siger Takashi Tanaka.
Fakta
Tidsskrift: Plant Production Science
Forfattere: Takashi Tanaka, André F. Colaco, Taro Mieno og Simon S. Riley
Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, University of São Paulo og University of Nebraska–Lincoln
Finansiering: JST FOREST Programme (Grant JPMJFR221C)
Nøgleord
Kontakter
Takashi Tanaka
Tenure Track Assistant Professor
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
takashi@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
Hvede kan selv holde på gødningen10.6.2026 09:50:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Mellem havvindmøllerne vokser en ny fødevareindustri frem8.6.2026 10:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.
Fremtidens sundhedsvæsen starter hjemme hos dig selv5.6.2026 08:30:29 CEST | Pressemeddelelse
Nye teknologier gør det muligt at opdage alvorlige sygdomme langt tidligere. Nu handler udfordringen ikke længere kun om at udvikle teknologien, men om at skabe et sundhedsvæsen, der kan bruge den.
Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum