Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F
8.6.2026 06:59:00 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.

Marie Voldby kommer med solid erfaring i sekretariatsbetjening, programledelse og interessenthåndtering fra blandt andet Deloitte og Erhvervsstyrelsen. Hun tiltræder den 1. juni og bliver dermed den første ansatte i det nye brancheforum, som blev oprettet tidligere på året af DI Byggeri, 3F’s Byggegruppe og Danske Byggefag.
- Vi er rigtig glade for at byde Marie Voldby velkommen. Hun kommer med de rette kompetencer, og kommer til at skulle samle trådene og sikre fremdrift i arbejdet, så vi kan bidrage til at bekæmpe organiseret kriminalitet i byggebranchen, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Hos 3F Byggegruppen glæder man sig også over ansættelsen, som udgør en vigtig milepæl for det nye brancheforum.
- Jeg er utroligt glad for, at vi har fået det her op at stå. Nu skal vi have arbejdstøjet på og i gang med finde løsninger på de alvorlige problemer som vores medlemmer møder derude, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen og Danske Byggefag.
Marie Voldby er selv meget glad for at træde ind i rollen og løfte, hvad hun ser som en væsentlig opgave for branchen.
- Det er nogle komplekse problemstillinger med store både samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser. Jeg synes derfor, at det er helt rigtigt, at parterne er gået sammen for i fællesskab at sikre viden og handlemuligheder i branchen, siger Marie Voldby, ny sekretariatsleder i brancheforum mod kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen.
Fakta om brancheforum mod kriminalitet i bygge- og anlægsbranchen:
Organiseret økonomisk kriminalitet, arbejdsmiljøkriminalitet og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er nogle af de alvorlige udfordringer, som har vundet indtog i bygge- og anlægsbranchen.
Derfor lancerede 3F’s Byggegruppe og Danske Byggefag og DI Byggeri i februar et brancheforum, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse sammen går forrest i kampen for at bekæmpe kriminelle forhold i branchen.
Formålet er at sikre ordnede forhold i bygge- og anlægsbranchen, og beskytte både bygningsarbejderne og de lovlydige virksomheder imod unfair konkurrence og udnyttelse fra kriminelle.
3F’s Byggegruppe og DI finansierer i fællesskab brancheforummet over de kommende fire år med et samlet budget på 13,5 mio. kr. Der nedsættes desuden et advisory board bestående af myndigheder, brancheaktører, eksperter og praktikere.
Fakta om Marie Voldby:
Marie Voldby er uddannet jurist og kommer med over 20 års erfaring fra ledende stillinger i blandt andet Erhvervsministeriet og senest som partner i Deloitte med ansvar for bl.a. ansvarlig virksomhedsadfærd, leverandørstyrings- og anti-korruptionsprogrammer. Marie kommer med indgående viden og erfaring om compliance, risikobaseret tilsyn og kontrolværktøjer i praksis – samt et kendskab til byggebranchen såvel som de politiske rammevilkår.
Kontakter
For mere information kontakt følgende:
Marie Voldby
Sekretariatsleder, Brancheforum
mv@brancheforum.info
2075 9282
Esther Antreasyan Keller
Ledelseskonsulent, 3F Byggegruppen
esther.keller@3f.dk
61 67 20 67
Kåre Møller Madsen
Chefkonsulent, DI Byggeri
krmm@di.dk
52197727
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum