Aalborg får The MICHELIN Guide Culinary Showcase
4.6.2026 10:30:00 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Toppen af Danmark har netop offentliggjort, at der vil være flere arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide under Skagen Food Festival i april 2027. Nu kan Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Restaurant Podium løfte sløret for, at festivalens Grand Opening foregår i AKKC 15. april med The MICHELIN Guide Culinary Showcase.

Ovenpå mandagens gode nyheder om nye Michelin-stjerner til restauranter i både Skagen og Aalborg, har Toppen af Danmark netop offentliggjort den helt nye Skagen Food Festival, der helt ekstraordinært vil indeholde arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide. Toppen af Danmark har samtidig meldt ud, at de har indgået et stærkt samarbejde med AKKC og Restaurant Podium, og allerede nu kan de tre parter afsløre, hvad samarbejdet mere konkret bliver skudt i gang med – og det er ikke småting!
Skagen Food Festivals Grand Opening kommer nemlig til at foregå i AKKC’s Europahallen torsdag 15. april kl. 18 med en The MICHELIN Guide Culinary Showcase udviklet og produceret af The MICHELIN Guide. Her vil to kokke udvalgt af The MICHELIN Guide gæste arrangementet og præsentere deres kulinariske færdigheder gennem live cooking showcase og smagsoplevelser. Gæsterne kan se frem til gastronomi og madoplevelser i høj international kvalitet. Der vil kun være plads til 300 gæster til det eksklusive showcase-arrangement, og det forventes, at der vil være gæster fra både ind- og udland, som vil købe billetter.
- Det er en ret særlig uge. Først med Michelin-stjerner til både Okê i Skagen og Bach & Nurup i Aalborg, og nu med en festival, der binder hele Nordjylland sammen på fineste vis. Det hele går på en eller anden måde op i en højere enhed med en Grand Opening af Skagen Food Festival i Aalborg, netop med The MICHELIN Guide som partner, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
The Michelin Guide Culinary Showcase er et nyt koncept fra Michelins side, og der er enorm stolthed over at være de første til at præsentere det i Nordeuropa. Den officielle Grand Opening i AKKC’s Europahallen sker i et samarbejde mellem Toppen af Danmark, Restaurant Podium og AKKC med The MICHELIN Guide som partner.
- Jeg blev selv udlært på Ruths Hotel, så jeg fulgte selvfølgelig med i mandags til Michelin-uddelingen med stor spænding, og det var helt særligt at se, hvordan Aalborg, Skagen og Nordjylland som helhed blev fremhævet. Som restaurantdirektør må jeg også sige, at et event med The MICHELIN Guide jo er helt i særklasse. Det er enhver koks drøm, og selvfølgelig også min, siger Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium.
En The MICHELIN Guide Culinary Showcase
Det officielle billetsalg til Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC begynder mandag 6. juli kl. 10. Det er allerede nu muligt at skrive sig op til presale på akkc.dk, og på den måde forsøge at være blandt de heldige, der kan sikre sig nogle af de kun 300 billetter. Billetprisen til den eksklusive Grand Opening er 6500 kr.
Den festlige nyhed med Skagen Food Festival Grand Opening – The MICHELIN Guide Culinary Showcase i AKKC bliver fejret ved, at AKKC og Aalborgtårnet bliver iklædt rødt lys den kommende uge.
Nøgleord
Kontakter
Michel LycoopsAKKC Restaurant ApS
Tlf:42334643mily@akkc.dkNicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder





Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Naalakkersuisoq: Der vil ske politiske ændringer på baggrund af PolarExpo12.10.2026 12:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Da PolarExpo fandt sted i Ilulissat tirsdag til torsdag i sidste uge mødtes Grønlands fiskere, fagorganisationer, forskere og politikere. Og resultatet bliver formentlig reel politisk forandring for fiskeriet.
Bliv fundet i tide! PolarExpo præsenterer vigtigt fokus på sikkerhed og spøgelsesgarn1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op for PolarExpo i Ilulissat Hallen 6.-8. oktober er det med 50 skarpe udstillere og et stærkt sceneprogram med fokus på sikkerhed til søs og spøgelsesgarn.
ArcticExpo i Nuuk er kommet for at blive: Nu offentliggøres tid og sted for 202718.9.2026 08:49:09 CEST | Pressemeddelelse
16.-18. marts slår Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq endnu engang dørene op for ArcticExpo i Nuuk – Grønlands nye knudepunkt for fiskeri, fangst og innovation.
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken4.9.2026 09:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum