3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked
3.6.2026 16:03:53 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
Det nye regeringsgrundlag er på en lang række områder meget positivt set med lønmodtagerøjne. Det siger 3F’s formand Henning Overgaard efter at have gennemlæst det 74 sider lange og grundige regeringsgrundlag, som de fire regeringspartier S, SF, R og M fremlagde tirsdag.
- Jeg er supertilfreds. De fire regeringspartier har virkelig lyttet til 3F på en lang række konkrete, politiske emner og samtidig skrevet sort på hvidt, at de mange politiske initiativer ikke må vende den tunge ende nedad. Den nye regering vil altså gøre op med alt for mange års ulighedsskabende politik, og det er meget positivt, siger Henning Overgaard.
- Jeg noterer mig rigtig gode udspil om tidlig pension, genindførsel af Store Bededag, en styrkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel, lavere moms på fødevarer, gratis tandpleje, forhøjet befordringsfradrag og meget, meget mere. Hatten af for Mette, Martin, Pia og Lars. Det er simpelthen godt politisk håndværk, siger Henning Overgaard.
Regeringsgrundlaget indeholder en lang række tiltag, som 3F har kæmpet for i mange år. Udover tidlig pension, befordringsfradrag og en styrkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel gælder det for eksempel en bekræftelse på, at regeringen vil gennemføre den certificeringsmodel for udenlandsk arbejdskraft, som den forrige regering forhandlede hjem sidste år.
Af andre tiltag kan nævnes en afskaffelse af landbrugspraktikantordningen, indførelse af Id-kort på større byggerier og en skærpet indsats mod social dumping og arbejdskriminalitet via etableringen af en permanent tværfaglig taskforce mod økonomisk kriminalitet samt en skærpelse af straffene for arbejds- og velfærdskriminalitet ved grove og organiserede lovbrud.
- På alle områder er vi klar til at bidrage til den konkrete, politiske udformning af initiativerne, og vi har dygtige eksperter på alle områder, der vedrører arbejdsmarkedet. Vi er positive og arbejdsparate. De nye ministre er meget velkomne til et besøg på hos os og en god faglig diskussion om, hvordan vi konkret får sat de gode initiativer i søen, siger Henning Overgaard.
3F’s formand vil nødig være en ”party pooper” (en der ødelægger den gode stemning), men han kan trods alt godt pege på nogle initiativer, som bestemt ikke har groet i 3F’s baghave.
- En sænkelse af selskabsskatten er ikke min kop the, og at private nu får ret til selv at skifte tag fyldt med asbest er totalt meningsløst. Hertil kommer, at der mangler noget mere håndfast om forbedringer af arbejdsmiljøet og forbedringer af dagpengeområdet, siger Henning Overgaard.
”Og så mangler der selvfølgelig finansiering på de mange gode initiativer. Jeg ser frem til at se en opdateret 2035-plan, og jeg er fortrøstningsfuld, idet regeringen skriver, at finansiering skal ske ”på en måde, der samlet set sikrer lønmodtagernes tryghed og det sociale sikkerhedsnet samt fremmer ligheden i Danmark”. Ikke mere ulighed men mere lighed og tryghed for lønmodtagerne – godt!, siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum