DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark
27.5.2026 14:42:43 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.

Dansk Industri lancerer i dag visionen Vand i balance ved Grand Danish Water Day 2026.
- Vi ved alle, hvor livsnødvendigt rent vand er for os som mennesker. Men vand er også afgørende for vores samfund, økonomi og virksomheder. Vand er ikke længere alene et miljøspørgsmål – det handler også om forsyningssikkerhed, erhvervspolitik og dansk konkurrenceevne. Derfor er vi nødt til at tænke vand på en ny måde: som en strategisk ressource. Her viser vi, hvordan Danmark kan beskytte vores vandressourcer, styrke konkurrenceevnen og udvikle de teknologier og løsninger, som resten af verden også får brug for – og hvor danske virksomheder er blandt verdens førende, siger Lars Sandahl Sørensen.
Visionen sætter retningen for, hvordan Danmark frem mod 2050 kan sikre et sundt vandmiljø, stabil adgang til vand og en mere robust og cirkulær vandøkonomi.
Vandressourcerne er under stigende pres fra klimaforandringer og forurening. Samtidig er der en voksende efterspørgsel fra blandt andet medicinalindustri, fødevareproduktion, datacentre og grøn energiproduktion.
Hvis Danmark ikke ændrer kurs, risikerer vi både et svækket vandmiljø, begrænset produktion og tab af konkurrencekraft. Omvendt kan Danmark med de rette investeringer og rammevilkår blive et internationalt foregangsland inden for vandteknologi og bæredygtig vandforvaltning.
- Vi står i en situation, hvor vi ikke længere kan tage rent vand for givet. Flere steder i Danmark er vandressourcerne allerede under pres. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at vandmangel bliver en reel begrænsning for både samfund og virksomheder. Derfor har vi brug for klare politiske prioriteringer, investeringer og en regulering, der understøtter innovation, bedre rensning, klimatilpasning og smartere brug af vores vandressourcer, siger miljøpolitisk chef i DI, Karin Klitgaard.
Visionen peger blandt andet på behovet for:
- en national plan for fremtidens drikkevand
- større genanvendelse og recirkulation af vand i industrien
- investeringer i klimatilpasning og robust vandinfrastruktur
- hurtigere implementering af nye vandteknologier
- samt enklere og mere moderne regulering af vand- og spildevandssektoren
- I dag bruger vi ofte drikkevand til formål, hvor det reelt ikke er nødvendigt. Fremtidens vandforvaltning skal være langt mere cirkulær og intelligent, så vi genbruger og recirkulerer vand langt mere effektivt. Det handler både om at beskytte vores grundvand og om at sikre, at virksomheder fortsat kan producere og vokse i Danmark og udvikle de vandløsninger, som resten af verden efterspørger. Vandmangel vil i stigende grad blive en global udfordring, og derfor rummer området et betydeligt eksportpotentiale, som kan løfte Danmarks position som verdensførende inden for vandteknologi til nye højder, siger chef for DI Vand Lisa M. D. Gerschefski.
DI’s vision lægger op til, at vand i højere grad skal anvendes efter princippet om ”fit for purpose”, hvor vandets kvalitet tilpasses det konkrete behov. Det skal blandt andet gøre det muligt at anvende genanvendt procesvand, regnvand og renset spildevand til flere formål og dermed aflaste presset på grundvandet.
Visionen beskriver også, hvordan Danmark frem mod 2050 kan udvikle en fuldt cirkulær vandøkonomi med intelligente vandkredsløb, klimatilpasset infrastruktur og datadrevet vandforvaltning.
Læs visionen her: vand-i-balance.pdf
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning29.6.2026 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri
Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum