DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning
29.6.2026 11:20:48 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri

Danmark står i en situation, hvor kapaciteten i elnettet flere steder er ved at være opbrugt, samtidig med at efterspørgslen efter nettilslutning vokser hurtigere, end udbygningen kan følge med. Det skaber et pres, som gør det nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet. Derfor har regeringen og og et bredt flertal præsenteret en politisk forståelse om en akutplan for elnettet.
Dansk Industri (DI) anerkender, at der med regeringens akutplan lægges op til en prioritering af adgangen til elnettet.
- Når der ikke er tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er prioritering uundgåelig. Det er en konsekvens af situationen og ikke et valg, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.
Vigtigt at prioritere elektrificering og grøn omstilling
DI hæfter sig ved, at der lægges op til at prioritere projekter, der bidrager til elektrificering og grøn omstilling.
- Det er afgørende, at den knappe kapacitet bruges til projekter, der flytter os væk fra fossile energikilder, herunder elektrificering af eksisterende forbrug samt Power-to-X og CCS, siger Morten Høyer.
- Men prioritering af knap kapacitet løser ikke det grundlæggende problem. Hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen, kræver det en markant udbygning af elnettet.
Mangler plan og retning for udbygning
I DI peger man på, at akutplanen løser en udfordring her og nu, men ikke i tilstrækkelig grad adresserer, hvordan kapacitetsudfordringen løses på længere sigt.
- Det er ikke nok at fordele knapheden. Akutplanen skal følges op af en egentlig elektrificeringsplan med en tydelig målsætning for, hvor hurtigt elnettet skal udbygges, og hvordan vi når derhen, siger Morten Høyer.
- Samtidig efterlyser vi et mere fuldstændigt billede af den fremtidige efterspørgsel efter elektricitet. Uden et bedre overblik over kommende behov bliver det vanskeligt både at prioritere rigtigt og at planlægge udbygningen af infrastrukturen.
DI understreger desuden, at virksomhederne har brug for større gennemsigtighed i de kriterier, der skal afgøre deres placering i køen til nettilslutning, herunder særligt begrebet netvenlighed.
- Hvis netvenlighed skal være afgørende, er det nødvendigt, at virksomhederne får klare og operationelle kriterier for, hvad det indebærer, siger Morten Høyer.
Datacentre kræver også løsninger
Der skal ifølge DI sættes en tydeligere retning for hurtigere udbygning af elnettet og bedre anvendelse af eksisterende muligheder, herunder samplacering med direkte linjer, hvor virksomheder ikke er afhængige af at skulle på det brede samfunds elnet.
- Der er et betydeligt potentiale i at udnytte direkte linjer bedre, både for de store elforbrugere og for samfundet, der har mindre efterspørgsel at tage hensyn til. Det bør spille en større rolle, hvis vi skal håndtere presset på elnettet, siger Morten Høyer.
Han er positiv overfor, at der lægges op til et tværministerielt arbejde om datacentres adgang til elnettet, men understreger behovet for hurtige og konkrete løsninger.
- Der er behov for, at der hurtigt findes modeller, som skaber forudsigelighed for store elforbrugere – herunder datacentre – uden at fortrænge andre væsentlige behov. Her er direkte linjer en oplagt løsning at få igangsat, siger Morten Høyer.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.
DI roser forslag om ny ordning for international arbejdskraft25.6.2026 10:48:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har fremsat et lovforslag om ny certificeringsordning for internationale medarbejdere. Dansk Industri kalder det en milepæl, at arbejdsmarkedets parter står sammen om international rekruttering på ordnede forhold i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum