Folkekirkens Nødhjælp frygter katastrofalt ebolaudbrud blandt millioner af mennesker på flugt
27.5.2026 05:30:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Organisationen advarer om, at ebolaudbruddet i DR Congo risikerer at udvikle sig til en enorm humanitær katastrofe.

”Vi risikerer en fuldstændig uoverskuelig katastrofe, hvis ikke vi håndterer det her rigtigt lige nu.”
Sådan siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp om ebolaudbruddet i det østlige DR Congo og nabolandet Uganda.
Udbruddet sker i et område præget af væbnede grupper, svage myndigheder og stor mistillid til både institutioner og internationale organisationer. Mere end fem millioner mennesker er på flugt i regionen, og kombinationen af krig, sult, ekstrem fattigdom og et potentielt omfattende sygdomsudbrud er eksplosiv.
”Vi er dybt bekymrede. Ikke kun over smitten, der breder sig, men også over konsekvenserne for mennesker, der allerede lever midt i krig, flugt og ekstrem fattigdom. Mange familier er helt afhængige af nødhjælp for at overleve. Hvad sker der, hvis hjælpen pludselig bliver begrænset af frygt for smitte?” siger Jonas Nøddekær.
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i området i mange år. Og organisationen frygter, at smittefrygt, kontrolposter og restriktioner vil begrænse folks bevægelsesfrihed og gøre det endnu sværere at levere nødhjælp.
”Når mennesker ikke kan bevæge sig frit, rammer det alt det, der holder familier i live: Markeder lukker, nødhjælp forsinkes, børn mister skolegang, og syge mennesker får endnu sværere ved at nå frem til behandling. Ebolaudbruddet risikerer dermed at forværre en i forvejen ekstrem humanitær krise,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
Mere end et sygdomsudbrud
Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er informationsarbejde og lokal tillid helt afgørende i en situation som denne. Organisationen forbereder derfor et tæt samarbejde med lokale kvindegrupper, ungdomsgrupper, kirker og radiostationer for at sprede information om symptomer, smitteveje og forebyggelse samt bekæmpe rygter og stigmatisering.
Samtidig tilpasses hjælpearbejdet løbende for at forebygge smitte. For eksempel foregår nødhjælpsuddelinger allerede nu i meget mindre grupper, og hygiejnen prioriteres højt.
Men erfaringerne fra tidligere smitteudbrud har vist, at sygdomsudbruddet ikke kun må behandles som en sundhedskrise.
”Vi er nødt til også at se det som en beskyttelseskrise. Børn risikerer at blive adskilt fra deres familier, kvinder og piger risikerer vold og udnyttelse, og mennesker med ebolasymptomer risikerer frygt og stigma,” siger Jonas Nøddekær.
Generalsekretæren advarer samtidig mod at betragte ebola som et isoleret østafrikansk problem.
”Verden hænger sammen. Epidemier, konflikter og humanitære katastrofer stopper ikke ved landegrænser. Derfor handler det her ikke kun om DR Congo. Som verdenssamfund er vi nødt til at reagere – og det skal gå hurtigt, så en allerede katastrofal situation ikke udvikler sig yderligere,” siger Jonas Nøddekær.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er 101 personer indtil videre bekræftet smittet med ebola i DR Congo, mens antallet af mistænkte tilfælde er opjusteret til over 900.
WHO’s generaldirektør har samtidig meldt om 220 mistænkte dødsfald, og WHO har hævet sin samlede risikovurdering fra “høj” til “meget høj”.
Nøgleord
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkLinks
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
De her ting køber Sjællændere og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både turister og lokale på Sjælland elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får folk til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Nykøbing Sjælland.
De her ting køber nordjyder og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister i Nordjylland elsker genbrug. Og det er især spil og andet udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Løkken.
De her ting køber fynboer og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister og lokale på Fyn elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Faaborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum