GF Vestsjælland i Sorø er vokset ud af rammerne
27.5.2026 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
SORØ: GF Forsikrings lokale kontor i Sorø er vokset ud af de nuværende rammer på Boldhusgade 3 og er derfor flyttet til større og mere tidssvarende lokaler.

Fremover skal GF Forsikrings medlemmer i Sorø vænne sig til at besøge deres lokale kontor på en ny adresse. Forklaringen er enkel: Kontoret har vokseværk og har derfor brug for større lokaler til at gøre de fysiske rammer for medlemmerne og medarbejderne så optimale som muligt.
- De seneste år har GF oplevet en stor vækst, og det oplever vi også her på vores kontor i Sorø. Vi bliver flere medarbejdere til at betjene vores mange medlemmer, og det kræver naturligvis mere plads. Så man kan godt sige, at vi er vokset ud af vores nuværende kontor i Sorø. Vi er netop blevet færdige med at sætte de nye lokaler i stand, så vi glæder os til officielt at byde vores medlemmer og medarbejdere velkommen i vores nye rammer, siger Charlotte Wiik, afdelingschef for GF Vestsjælland.
Det nye kontor får adresse på Holbækvej 111 i Sorø.
Fortsat stor synlighed
Med den nye placering ved en stor hovedvej er kontoret nemt at få øje på – både for privat- og erhvervsmedlemmer, som der kommer stadig flere af.
- Vores nye kontor er lidt uden for byen, men synligheden er stor, da der døgnet rundt er meget trafik på Holbækvej. Og så ligger vi lige ved siden af Kroppens Hus, som mange soranere kender til. Den synlige placering gør det fortsat nemt for medlemmerne at kigge forbi – og alle er som altid velkomne til bare at komme ind fra gaden, siger Charlotte Wiik.
De nye lokaler betyder bedre mødefaciliteter, mere arbejdsplads og en indretning, der er designet til at servicere medlemmerne endnu bedre. Den 29. maj holder GF Vestsjælland åbningsreception for medlemmer og medarbejdere.
GF Vestsjælland er en af i alt 28 selvstændige forsikringsklubber, der har en medlemsvalgt bestyrelse og sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Danske haveejere risikerer at futte haven af til sommer: Sidste år var der rekordmange brande2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en våd begyndelse tyder vejrmodellerne på en sommer, der er varmere end normalt. Det bør man især notere sig, hvis man er en af de mange tusinde danske haveejere, som risikerer at starte en havebrand med grill eller ukrudtsbrænder i årets varme måneder. Sidste år var særligt ukrudtsbrændere skyld i markant flere brande end normalt.
GF Forsikring melder om mere end 100 skader efter vild vejr-weekend29.6.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: Mandag formiddag tikker skadeanmeldelserne fortsat ind ovenpå en weekend, der bød på lidt af hvert på vejrfronten. Foreløbig er antallet af skader oppe på mere end 100 – et antal, der kan stige de kommende timer og dage.
Weekenden blev starten på skybrudssæsonen28.6.2026 09:32:02 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: GF Forsikring melder om relativt få skader efter lørdagens skybrud og tordenvejr, som kom oven på et par dage efter rekordvarme over hele landet.
Sankt Hans aften nærmer sig: Pas på åben ild i tørken22.6.2026 09:54:56 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af nogle tørre og varme sommerdage i sigte og en Sankt Hansaften lige om hjørnet får GF Forsikring til at mane til forsigtighed, når grillen eller bålet skal tændes.
Danskernes sommerhusannoncer lokker tyvene til16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for gode stunder og grillaftener i de danske sommerhusområder, men når sommerhuset skal udlejes, er det ikke kun feriegæster, der følger med i danskernes sommerhusannoncer på nettet. Det gør indbrudstyvene også, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum