Danskernes sommerhusannoncer lokker tyvene til
16.6.2026 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for gode stunder og grillaftener i de danske sommerhusområder, men når sommerhuset skal udlejes, er det ikke kun feriegæster, der følger med i danskernes sommerhusannoncer på nettet. Det gør indbrudstyvene også, lyder det fra GF Forsikring.

De kommende sommermåneder kommer vanen tro til at betyde masser af aktivitet i de danske sommerhusområder, når badevandet skal testes og grillen skal tændes.
Desværre tyder nye tal fra GF Forsikring på, at det ikke kun er feriegæsterne, der har interesse for de danske sommerhuse.
- Langt de fleste sommerhusudlejninger begynder med en interesseret gæst som klikker rundt i de mange sommerhusannoncer på nettet. Som udlejer er man interesseret i at få sit sommerhus til at fremstå så tiltalende som muligt, men man bør huske på, at også ubudne gæster kan se med, siger direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
På landsplan kan GF Forsikring konstatere et fald i antallet af sommerhusindbrud på 16 procent fra 2024 til 2025, men Martin Rundager peger alligevel på en sammenhæng mellem sommerhusindbrud og onlineannoncer med billeder af dyre genstande som elektronik, fjernsyn, musikanlæg og dyrt fritidsudstyr.
Giver inspiration til tyvenes planlægning
Ifølge Danmarks Statistik byder det danske sommerland på mere end 220.000 sommerhuse, som tilsammen strækker sig over 18 millioner kvadratmeter.
Selvom ikke alle er til udlejning, har mange af dem deres egen annonce på nettet, så potentielle lejere kan få et godt indtryk af deres feriedestination, før de tager afsted. Men disse annoncer kan godt ende med at være for udførlige, lyder det.
- Billederne kan give tyvene et indblik i både værdifulde genstande samt mulige indgange og udgange. Man kan uforvarende ende med at servere alle de informationer for dem, som de skal bruge til deres ugerninger. I stedet bør man overveje færre billeder og eventuelt sikre sig, at de mest værdifulde genstande er gemt væk eller fjernet i et redigeringsprogram, før annoncen publiceres, siger Martin Rundager.
For andet år i træk kårede Forbrugerrådet Tænk i maj sommerhusforsikringen fra GF Forsikring som ’Bedst i test’ vurderet ud fra både pris, kvalitet og dækninger.
Det medlemsejede forsikringsselskab skiller sig desuden ud ved at have et solidarisk princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året. Uanset om man har haft skader eller ej, giver færre skader samlet set mere overskud til alle. Når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det dermed hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Danske haveejere risikerer at futte haven af til sommer: Sidste år var der rekordmange brande2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en våd begyndelse tyder vejrmodellerne på en sommer, der er varmere end normalt. Det bør man især notere sig, hvis man er en af de mange tusinde danske haveejere, som risikerer at starte en havebrand med grill eller ukrudtsbrænder i årets varme måneder. Sidste år var særligt ukrudtsbrændere skyld i markant flere brande end normalt.
GF Forsikring melder om mere end 100 skader efter vild vejr-weekend29.6.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: Mandag formiddag tikker skadeanmeldelserne fortsat ind ovenpå en weekend, der bød på lidt af hvert på vejrfronten. Foreløbig er antallet af skader oppe på mere end 100 – et antal, der kan stige de kommende timer og dage.
Weekenden blev starten på skybrudssæsonen28.6.2026 09:32:02 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: GF Forsikring melder om relativt få skader efter lørdagens skybrud og tordenvejr, som kom oven på et par dage efter rekordvarme over hele landet.
Sankt Hans aften nærmer sig: Pas på åben ild i tørken22.6.2026 09:54:56 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af nogle tørre og varme sommerdage i sigte og en Sankt Hansaften lige om hjørnet får GF Forsikring til at mane til forsigtighed, når grillen eller bålet skal tændes.
Er du klar til højsæsonen for cykeltyverier? Disse cykelejere er mest udsatte28.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af cykeltyverier faldt i 2025, men hos GF Forsikring er skadeudgifterne til dækning af cykeltyverier alligevel steget. Det er et klart signal om hvilke cykler, tyvene har hang til – og hvilke cykelejere, der skal have ekstra styr på sikkerheden de kommende måneder, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum